Skip to main content

”Det faglige niveau er ekstremt højt”

36-årige Ole de Backer er en af de yngste hjertelæger i Danmark. Han kommer fra Belgien, men foretrækker at arbejde i Danmark, hvor kardial intervention er mere specialiseret.

Ole de Backer - 36 år og en af de yngste hjertelæger i Danmark. Foto: Klaus Holsting
Ole de Backer - 36 år og en af de yngste hjertelæger i Danmark. Foto: Klaus Holsting (Foto: POLITIKEN)

Signe Bjerre, info@signebjerre.com

13. nov. 2015
3 min.

Jeg valgte at tage til Danmark efter at have færdiggjort min specialuddannelse i kardiologi i Belgien. Jeg ville gerne subspecialisere mig inden for interventionskardiologi og vidste, at Hjertecentret på Rigshospitalet havde et godt ry. Det er internationalt kendt for sin høje ekspertise og er samtidig det eneste sted på Sjælland, der udfører komplekse interventions- og hjerteoperationer. Denne særlige kombination af en stor mængde operationer og et højt niveau af specialiseret viden er umulig at finde i Belgien.

I Belgien har vi et hav af små sygehuse, der tager sig af alle sygdomme og operationer. Hjertepatienterne skal sjældent rejse mere end 15 km for at blive behandlet. Men problemet er, at man som hjertelæge på et lille belgisk hospital ikke får den samme erfaring, som hjertelægerne har på de store specialiserede afdelinger i Danmark. Antallet af patienter er ganske enkelt ikke stort nok.

Som patient vil jeg til hver en tid foretrække at rejse 50-100 km for at blive behandlet af en erfaren læge frem for at skulle opereres af en uerfaren læge på mit lokale sygehus. Man får en langt mere specialiseret og professionel behandling, når sundhedssystemet er så centraliseret som her i Danmark. I Belgien har man i de seneste ti år talt om, at der er brug for mere centralisering, men på grund af den komplekse politiske situation med opsplitningen mellem den flamske og fransksprogede del af Belgien er det indtil videre blevet ved snakken.

Faktaboks

Fakta

Jeg er en af de yngste hjertelæger på afdelingen, men jeg føler mig lige så respekteret som mine ældre danske kollegaer. I Belgien er det normalt at være færdiguddannet som speciallæge, når man er 30-32, men her er de fleste tæt på de 40. Det undrer mig, at I har et uddannelsessystem, hvor det skal tage så lang tid. Reservelæger i Danmark er meget ofte nødt til at tage flere introstillinger end nødvendigt, før de kan påbegynde deres specialuddannelse. For slet ikke at tale om den nærmest obligatoriske ph.d.-grad. I Belgien har kun 10-20 procent af hjertelægerne en ph.d.-grad. Faktisk tvivler de fleste på, om en ph.d.-grad overhovedet har nogen værdi for en kardiolog, der har tænkt sig at arbejde som klinisk specialist på et lille belgisk hospital.

Det sjove ved Belgien og Danmark er, at de to lande bruger præcis lige mange penge på sundhed pr. indbygger. På mange måder ligner de to lande hinanden. Uddannelsesniveaet og kvaliteten på hospitalerne er meget ens. Alligevel er der væsentlige forskelle. F.eks. har vi ingen ventelister i Belgien. Årsagen er bl.a., at belgiske læger bliver lønnet ud fra, hvor mange patienter de undersøger og opererer. Det øger lægernes motivation for at have længere arbejdsdage og tilse flere patienter. Bagsiden er selvfølgelig, at patienterne risikerer at blive udsat for flere undersøgelser end nødvendigt.

Jeg har valgt at blive her i Danmark. Det faglige niveau er ekstremt højt, og derudover har danske hospitaler nogle gode databaser, der gør det attraktivt at forske inden for mit felt. Hospitalernes evne til at samarbejde og udveksle viden er helt unik og er med til at sætte Danmark i forreste række, når det gælder forskning. Det kunne man lære meget af i Belgien. For at være helt ærlig, tror jeg ikke, jeg nogensinde vender tilbage til Belgien.