Skip to main content

»Det handler ikke om penge- det handler om patienterne«

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

23. maj 2008
3 min.



Vestervig få kilometer fra Vesterhavet er en by ud over det sædvanlige. I dag er det en stille by, men byen har haft både kloster, Thys første sygehus, arrest og drabelige historier. Således tvang Valdemar Den Store en gang sin halvsøster Liden Kirsten til at danse og danse, til hun til sidst bukkede under som straf for sin kærlighed.

Det er alt sammen længe siden, men sagnet kan bruges til at illustrere situationen for to læger i Vestervig, der i overført betydning nu skal danse videre gennem lange arbejdsdage, forhåbentlig dog uden at bukke under.

»Ja, men i modsætning til Liden Kirsten gør vi det dog frivilligt«, siger Inge Nielsen, 65 år.

Som en nutidens men venligere stemt Valdemar den Store har Region Nord grebet ind og fået de to læger på henholdsvis 65 og 67 år til at fortsætte dansen gennem arbejdslivet. Og som i det gamle sagn er der også her kærlighed med i billedet, nemlig kærlighed til arbejdet og patienterne:

»Min kollega Villy Petersen har været her i huset de sidste cirka 35 år. Selv har jeg været her i 29 år. Vi kan simpelthen ikke bære at opleve vore patienter være uden læge. Så for os har det været vigtigt at trække tiden ud, indtil der findes en løsning. Nu får vi nogle midler, der gør det muligt at betale ekstra hjælp til sygeplejerske, og vi håber desuden, at vi kan finde vikarer, så vi kan tage fridage og ferier. Men om det lykkes, ved vi ikke«, siger Inge Nielsen.

Gøres der forskel?

På nuværende tidspunkt er der i lægehuset tre læger, administrativ hjælp, laborant med 24 ugentlige timer samt en sygeplejerske med 20 timers arbejde. Der er desuden nu efter indgåelse af aftalen med Region Nord ansat endnu en sygeplejerske, der starter 1. april i en deltidsstilling på 30 timer.

Aftalen med Region Nord betyder, at der er øremærkede penge til den nyansatte sygeplejerskes løn, og at der derudover er penge til aflastning. Og så er der 100.000 kroner den dag, den to-årige aftale udløber.

»Ja, de penge betyder nu ikke det store, for staten tager vel de 70.000 kroner. Det er slet ikke dem, det drejer sig om«, siger Inge Nielsen.

Hun ved godt, at Mors-modellen måske rent økonomisk er mere attraktiv end den model, de har indgået i Vestervig. Men det tager hun ikke så alvorligt:

»Nej, det betyder ikke det store, netop fordi pengene ikke er afgørende. Selvfølgelig er der det principielle i, at alle læger bør behandles ens, så nogle aftaler ikke er mere lukrative end andre. Men der er nu ikke nogen bitterhed i den forbindelse. Det er jo også sådan, at vi faktisk er glade for vort arbejde og derfor godt vil fortsætte. Men det ville være rart, hvis vi ikke havde så lan-ge dage og hvis der var mulighed for fridage og ferier ind i mellem«, siger Inge Nielsen.

Villy Nielsen er på halv tid, og Inge havde planer om at stoppe, når hun blev 65 år. Men disse planer er lagt i skuffen, fordi situationen var, som den nu en gang var. Og hverken hun eller kollegaen Villy Petersen ønskede blot at lægge armene over kors og sige, at det ikke var deres problem. Fordi de er gået med i aftalen, har regionen fået et pusterum til at finde en mere permanent løsning, og dette arbejde er man gået i gang med. Ud over Inge Nielsen og Villy Petersen er der endnu en læge i Lægehuset i Vestervig:

»Ja, vi har jo også Ove Petersen. Men han er jo en ung mand. Han er kun 59 år«, smiler Inge Nielsen.