Det mobile akutberedskab

Det kræver en tryg befolkning, hvis vi i de kommende år skal realisere de meget ambitiøse planer om nybyggeri og koncentration af akutmodtagelse på færre enheder. Hvis denne tryghed ikke er til stede, så vil der fortsat være politikere, der lokalt forsøger at spænde ben for udviklingen. En styrkelse af akutberedskabet i regionerne er en væsentlig del af denne tryghedsskabelse. Det gælder især i landets tyndt befolkede områder, hvor der bliver længere mellem de store akutmodtagelser. Vi må organisere os på en ny måde og have nye muligheder. Finansforliget om AP og lægehelikoptere var et skridt i denne retning.

Lægeforeningen foreslår, at der oprettes en helt ny enhed i det danske sundhedsvæsen, hvor man samler det sundhedsfaglige ansvar for koordination, visitation, diagnostik og behandling i hele den præhospitale fase. Det omfatter den lægefaglige del af alarmeringen, vagtcentral, førstehjælpsenhed, ambulance og speciallæge med bil eller helikopter. Det skal fungere under én ledelse, så der er et lægefagligt ansvar for hele forløbet fra telefonen lyder på alarmcentralen, til patienten overtages af den behandlende læge på akutcentret. Det skal være muligt at reagere hurtigt ved alvorlig sygdom og ulykker, og det skal være muligt hurtigt at sætte ind med livreddende behandling og få patienten hurtigt til den rigtige behandling på hospital.

Opgaven for det akutte sundhedsvæsen starter ved opkaldet til 1-1-2. Den, der står med en alvorligt syg eller tilskadekommen patient, har brug for råd og vejledning. Politiet skal viderestille sundhedsfaglige opkald til en sundhedsfaglig vagtcentral, der dels kan tage ansvar for rådgivningen og dels beslutte, hvad der skal sendes i marken. Det kræver kendskab til symptomer, mulige diagnoser og behandlingsbehov at tage stilling til, om førstehjælpsenhed, ambulance eller læge skal sættes ind, og det er en ledelsesopgave derefter at disponere tilbageværende ressourcer eller ændre prioritering ved en ny udvikling. Den ansvarlige skal være en speciallæge med erfaring fra det akutte arbejde.

Det er fatalt ikke at træffe den rigtige beslutning fra start, især når afstandene blive større og især, hvis så effektive og kostbare enheder som lægebemandede helikoptere og ambulancer bliver sat ind. Kommer der ikke en læge med til skadestedet, er det endnu vigtigere, at patient, pårørende og ambulancepersonale kan få kontakt til og rådgivning fra en læge tilknyttet vagtcentralen. Lægen skal kunne modtage ambulancepersonalets observationer og monitorering elektronisk, så telemedicin bliver et tilbud til alle de patienter, der har brug for det. Der forventes en kraftig udbygning af mu-lighederne for at kommunikere med kørende eller flyvende enheder i de kommende år.

Det anbefales også at styrke fagligheden i ambulancerne ved videreuddannelse eller tilknytning af paramedicinere eller sygeplejersker. Det er ikke mindst vigtigt at have dette for øje i forbindelse med, at der nu kommer en række nye operatører i flere regioner. Endeligt anbefales det også at styrke brugen af lokalt baserede førstehjælpsenheder til hurtig indsats. Tilsammen vil dette hæve kvaliteten i den præhospitale fase og give borgerne den nødvendige tryghed.