Skip to main content

Det svære ekg

Klinikchef Peter Bisgaard Stæhr

13. sep. 2010
3 min.

Elektrokardiografi spiller en central rolle som screeningsundersøgelse ved mistanke om hjertesygdom. Mange hjertesygdomme er karakteriserede ved ændringer i elektrokardiogrammet (ekg), men ændringerne er ikke nødvendigvis markant iøjnefaldende. De symptomer, der fører til ekg-optagelse, kan være relativt specifikke, som f.eks. anstrengelsesudløste brystsmerter. Men ekg-optagelse anvendes også ved en række mere uspecifikke symptomer som svimmelhed, hjertebanken og besvimelser. Sådanne symptomer er meget almindelige og har oftest benign årsag, men de kan være tegn på en underliggende hjertesygdom.

En af de tilstande, der giver anledning til beskedne, omend ofte klassiske, forandringer i ekg, er Wolff-Parkinson-White (WPW)-syndrom. Tilstanden er karakteriseret ved anfald af supraventrikulær takykardi, der ofte mærkes af patienten som hjertebanken, men ikke sjældent ses mere uspecifikke symptomer som anfald af svimmelhed, brystsmerter og evt. besvimelser. WPW-syndrom skyldes tilstedeværelsen af et ekstra ledningsbundt mellem atrier og ventrikler ud over atrioventrikulær (AV)-knuden, hvilket har flere afledte konsekvenser. For det første kan såkaldt reentry -takykardi opstå med en puls på ofte 180 slag/min eller mere. For det andet medfører det ekstra ledningsbundt ofte et såkaldt præexcitationsmønster i almindeligt ekg, tilstanden kan således ofte diagnosticeres uden for anfald. Og for det tredje overleder det ekstra ledningsbundt i modsætning til AV-knuden oftest den elektriske impuls hurtigt fra atrier til ventrikler. I tilfælde af f.eks. atrieflimren er der derfor en risiko for, at samtlige impulser fra atrierne (ofte 300-400/min) overledes til ventriklerne, hvilket kan medføre momentant kredsløbskollaps. WPW-syndromet hører derfor til blandt de tilstande, der kan medføre pludselig død hos unge mennesker.

I dette nummer af Ugeskriftet beskriver Nielsen et al [1] et tilfælde af pludselig uventet død hos en 28-årig mand, hvor dødsårsagen trods grundig obduktion ikke umiddelbart kunne fastslås. Ved efterfølgende uddybelse af anamnesen viste det sig, at patienten havde klaget over anfaldsvis hjertebanken og svimmelhed igennem flere år. Et ekg taget fire år før dødsfaldet var beskrevet som normalt. Ved kardiologisk revurdering blev det imidlertid fastslået, at ekg'et viste typiske forandringer som ved WPW-syndrom med såkaldt delta-tak. Dødsårsagen antages derfor at være en malign hjerterytmeforstyrrelse.

Tolkningen af et ekg forudsætter et grundigt kendskab til patientens sygehistorie. Ideelt set bør en læge, der tolker et ekg, selv have undersøgt patienten, da mistanke om hjertesygdom oftest opstår i den direkte patientkontakt. Ydermere afhænger arten af de ekg-forandringer, som kan forventes, i høj grad af, hvilken type hjertesygdom der er mistanke om, og dermed hvilke »briller« man tager på ved tolkningen af ekg'et. Det fremgår ikke af sygehistorien, om det var egen læge eller en sygehuslæge, der vurderede ekg'et. Det sker fortsat mange steder, at læger på f.eks. en medicinsk afdeling beskriver ekg'er optaget på patienter, de ikke selv kender. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt et grundigt kendskab til sygehistorien (og helst patienten) er, ved tolkning af et ekg.

I den her omtalte sygehistorie, blev ekg-diagnosen stillet af en kardiolog. I hverdagen er det imidlertid hyppigst en læge uden kardiologisk specialviden, der bliver præsenteret for patienter med uspecifikke symptomer som svimmelhed og hjertebanken. En ikke ubetydelig del af disse patienter indlægges til kortvarig observation på et sygehus, hvilket giver mulighed for at opdage de patienter, der har en mulig hjertesygdom. Det er imidlertid urealistisk, at alle bliver vurderet af en kardiolog. I fremtiden vil disse patienter blive indlagt på en fælles akutmodtagelse. Her vil de blive behandlet af yngre læger og af speciallæger med forskellig baggrund. Det er afgørende, at vi yder en sufficient (efter)uddannelse i tolkning af ekg til disse kolleger for at sikre, at patologiske ekg-fund bliver tolket korrekt. Ekg-tolkning er en oplagt del af curriculum for en eventuel specialuddannelse i akutmedicin og vil potentielt medføre en endnu højere kvalitet i vurdering og udredning af patienter med ukarakteristiske, men muligt kardialt betingede symptomer.



KORRESPONDANCE: Peter Bisgaard Stæhr, Akut Modtage Afdeling og Kardiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus, 6000 Kolding. E-mail: pede@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen


Referencer

  1. Nielsen TS, Dalager S, Larsen MK et al. Overset Wolff-Parkinson-White syndrom. Ugeskr Læger 2010;172:2521-22.