Skip to main content

»Det var sgu stressende«

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dkFOTO: Palle Peter Skov

19. mar. 2010
5 min.



»Det er forvagt Ejler Ejlersen«, lyder det i den ene ende af telefonrøret.

»Hvad fanden laver du der«, lyder det i den anden.

Mandag i sidste uge oplevede ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus - Sygehus Lillebælt Ejler Ejlersen på egen krop, hvordan livet er som forvagt på hans afdeling.

Yngre Læger forsøger med byttevagt-projektet at sætte fokus på de unge lægers arbejdsmiljø. Og første stop er hos Ejler. Overlægen skal for en dag være den unge læge Karen Kudsk.

Dagen efter går den yngre læge med og oplever livet som ledende overlæge. Toppen skal se og føle arbejdslivet i bunden af hierarkiet. Og omvendt.

»Inden vi gik i gang, havde jeg en god fornemmelse af livet på afdelingen. Vi bliver altid ratet som et god uddannelsessted med et godt arbejdsmiljø. Så jeg blev faktisk lidt overrasket over, hvor stressende det fortsat kan være med forvagtstelefonen. Det var sgu stressende, for man bliver evindeligt afbrudt i sit arbejde«, siger Ejler Ejlersen.

Som forvagt bliver Ejler Ejlersen kaldt ned i den akutte visitationsafdeling. En mand er kommet ind med en alkoholskade. Som hepatolog kan Ejler hurtigt se, hvad der er galt. Han sætter manden i behandling, men får ikke skrevet journal med det samme. Telefonen kalder ham til skadestuen.

»Den bimlede og bamlede. Selvom jeg med min baggrund og erfaring hurtigt stillede den rette diagnose og igangsatte behandlingen, blev jeg forstyrret og nåede ikke at skrive journal før senere. Og selv jeg overså noget. Jeg sagde nemlig til ham, at fortsatte han drikkeriet, vil han dø, inden året er omme. Han svarede, at det var ligegyldigt, for han har prostatakræft. Det fik jeg ikke adresseret i journalen, da jeg nåede dertil, fordi vi havde travlt. Men vi skulle egentlig få ham ud af sine dødsspekulationer om prostatakræften, da de er ubegrundede. Og derfor var jeg ikke præcis nok«, siger Ejler Ejlersen.

Ejler og Karen tilkaldes til den første patient kort efter de er mødt klokken 08.00. En mand er virkelig dårlig. Ligger på intensiv med et lungeødem. Mellemvagten er til stede, og anæstesien er ved at stabilisere patienten. Det er Ejlers opgave at få tilkaldt de pårørende, da manden risikerer at dø. På grund af hans erfaring er det uproblematisk at tale med de pårørende, selvom han ikke har mødt patienten før.

Det er en helt almindelig mandag i Vejle. Alligevel går det i visse tilfælde lidt nemmere at få patienter gennem systemet. Hovedparten af de læger og sygeplejersker, som Ejler og Karen støder på, kender den ledende overlæge. Der stilles eksempelvis færre spørgsmål, når en patient skal flyttes mellem afdelingerne.

To praktiserende læger indlægger inden for ti minutter to kvinder for mulig lungeemboli, som de begge tidligere har haft. I en stresset situation er der risiko for, at oplysninger om deres sygdomshistorie forveksles. De stikord, der noteres, kan være vitale. Er den ene kvinde febril? Eller var det den anden? På en travl dag kan forvagten, som også på Vejle Sygehus er yngste mand, glemme noget, der ikke må glemmes.

På Medicinsk Afdeling har de løbende forsøgt at gøre arbejdslivet lettere for de unge læger. Forvagten visiterer ikke længere, det gør en visitationssygeplejerske. Der er indført en 11-18-vagt uden telefon, som forvagten henviser opgaver til. Der er ansat flere læger, end det er nødvendigt for at dække vagtlagene. For eksempel er der 14 mellemvagter til et niskiftet rul. Alligevel sætter én dags oplevelser tanker i gang hos Ejler Ejlersen:

»På trods af alt det, vi har gjort, ligger der fortsat mange stressmomenter på forvagten«, siger han.

På Ejler Ejlersens kontor har han tegnet en cirkel på whiteboardet, hvorfra der udgår en masse streger. Der står »Taxasystem«. Oplevelserne har inspireret il leg med en helt ny organisering, hvor tovholderen ikke længere skal være forvagten.

Ejler Ejlersen overvejer, om de skal skabe en helt ny koordinerende vagt. En person, der ved, hvilke læger, der har hænderne fri, ligesom de på taxacentralen ved, hvilke biler der er ledige. På den måde kan opgaver sendes til ledige læger, så ingen forstyrres midt i en patient - så prostataproblemstillingen ikke glemmes, eller de to kvinder med lungeemboli ikke forveksles. Om det bliver til mere end tanker, er uvist. Men vagtbyttet har sat tanker i gang:

»Denne her leg har provokeret mig til refleksion over, hvordan vi kan blive endnu bedre«, siger Ejler Ejlersen.

Samtidig har han overvejet, om det måske skulle være en mere erfaren og ældre kollega, der står i tæt kontakt til forvagten. Beslutningskraften vil være større med erfaringen, og det kunne måske komme både patienten og det øvrige personale til gode.

Ejler tilkaldes til skadestuen. En febril ældre kvinde er faldet på badeværelset. Hun har lungebetændelse. Ejler skriver indlæggelsesjournalen. Erfaringen gør, at han søger for, at røntgen af lungerne og blodprøver bliver taget på skadestuen, inden kvinden sendes til den akutte visitationsafdeling. På den måde undgår de, at hun nogle timer efter både skal have taget blodprøver og forbi røntgenafdelingen.

Vagtbyttet medfører en konkret forandring i Vejle. Ejler Ejlersen barsler med en ide om, at en del af tilbageløbsmidlerne, som afdelingen råder over, hvert halve år fremover skal belønne den læge, der gør noget godt for arbejdsmiljøet og kollegialiteten med 10.000-20.000 kroner.

»Vi har et godt arbejdsmiljø hos os, selvom vi har frygteligt travlt. Det ved alle. Men jeg kan se, at det kan blive endnu bedre. Ved at indstille og belønne den gode kollega, der bidrager positivt til vores arbejdsmiljø, kan vi konstant holde fokus på, hvor vigtigt det er, at det fungerer godt«, siger han.

Yngre Læger opfordrer afdelinger rundt om på danske hospitaler til at forsøge byggevagt-projektet. Evalueringsskemaer kan rekvireres hos Yngre Læger Team Arbejdsmiljø.