Det vil lægerne (især)

Lægemødet i Aarhus var i år især optaget af at diskutere, hvordan lægerne forestiller sig fremtiden i det sundhedsvæsen, hvor de står for kerneydelsen.

Debatten blev skudt i gang fredag, hvor de 110 delegerede fik forelagt et oplæg med syv målsætninger, som de blev bedt om at diskutere indgående med henblik på at udpege de vigtigste.

De syv målsætninger lød:

1. Sundhedsydelserne er tilgængelige og sammenhængende for alle patienter i hele landet

2. Veluddannede læger sikrer, at sundhedsvæsenet løser sine opgaver med høj faglighed og sikkerhed for patienterne

3. Sundhedsvæsenet bruger ressourcerne optimalt

4. Høj sikkerhed og kvalitet

5. Patienter bidrager til beslutninger i sundhedsvæsenet

6. Gode arbejdspladser med høj faglig ambition, der rekrutterer de bedste kandidater

7. Lægerne har en fælles kultur og et særligt fælles ansvar for patienterne

Lørdag fortsatte Lægemødet diskussionen, men først efter en vejledende afstemning, som viste, hvilke af målsætningerne, der efter den foregående dags debatter skulle prioriteres højest. Og det blev målsætningerne 1, 2 og 7 med henholdsvis 37%, 23% og 17% af stemmerne.

Læs hele debatoplægget HER (pdf)

Der var dog kommet fire helt nye bud på målsætninger til – heriblandt et forslag om at Lægeforeningen etablerer en sundhedspolitisk tænketank.

Kvalitet, sammenhæng, IT, patientsikkerhed, og patientinddragelse, lægekultur og meget andet fyldte debatten, der blev afbrudt af afstemninger om, hvilke indsatsområder, som er væsentlige for at opfylde de opstillede mål.

Medlemmerne ved bedst

Traditionelt drøfter og vedtager lægemøder et eller flere politikpapirer, som har været forberedt i god tid af dertil indrettede bestyrelser og udvalg. Når man denne gang har vendt processen på hovedet, er det fordi, man i højere grad vil inddrage de bredspektrede erfaringer, som foreningens medlemmer repræsenterer, forklarer Andreas Rudkjøbing, som er medlem af Lægeforeningens bestyrelse og har haft en central rolle i arbejdet med at forberede diskussionsoplægget.

Bestyrelsen har haft et stærkt ønske om at få nogle lægenære, kvalificerede bud på at løse de problemer, der står i kø for sundhedsvæsenet i de kommende år. For – som Andreas Rudkjøbing siger – hvis lægerne ikke selv byder ind, er der rigeligt med andre, som står i kø for at komme til.

Efter debatten mente Andreas Rudkjøbing, at Lægemødet ikke alene har nuanceret og kvalificeret, men i høj grad også suppleret diskussionsoplægget:

”Vi har fået en meget righoldig tilbagemelding, og jeg synes også, vi har fået en tilkendegivelse af, at vi indholdsmæssigt er gået den rigtige vej”, siger han.

- Noget er blevet prioriteret højere end andet, og ikke alt er kommet med?

”Tilgængelighed og sammenhæng for patienterne er noget, som fylder meget, både hos patienter og hos læger og myndigheder. Det er noget, der står virkelig højt på den politiske dagsorden”, siger Andreas Rudkjøbing.

Nu skal der skrives

Med henvisning til de to punkter, der indtog anden- og tredjepladsen ved afstemningen lørdag morgen, er stemmetallene nok præget af, at Lægeforeningen også er en stands- og fagforening, siger han med henvisning til punkterne, som handler dels om lægernes egen uddannelse og faglighed, dels om den lægekultur, som man gerne ser styrket i erkendelse af, at lægerne har et fælles ansvar for at løse opgaverne omkring patienten.

Nu forestår den en omfattende kategorisering og sammenskrivning af Lægemødets tilbagemeldinger.

”Og vi skal også se på, om de forskellige målsætninger er de rigtige, om nogle af dem er forudsætninger for andre, eller om nogle overlapper eller strider imod hinanden”, siger Andreas Ringkjøbing.

”Og når det arbejde en dag er blevet færdigt, skulle resultatet gerne blive en politik, der forhåbentlig fortæller om lægernes kerneværdier og samtidig signalerer, hvad vi mener, skal have høj politisk prioritet”.