Skip to main content

Diplomatisk kunst at lave ny behandlingsvejledning

Ny viden om diabetespræparater har givet anledning til at revidere den danske behandlingsvejledning for type 2-diabetes. Det kræver diplomatisk og analytisk sans og den rette sammensætning af fagfolk at nå i mål, fortæller arbejdsgruppens tovholder.

Overlæge Ole Snorgaard - tovholder for en arbejdsgruppe bestående af syv speciallæger i endokrinologi, der i samarbejde med syv praktiserende læger fra DSAM står for at revidere behandlingsvejledningen for type 2-diabetes.
Overlæge Ole Snorgaard - tovholder for en arbejdsgruppe bestående af syv speciallæger i endokrinologi, der i samarbejde med syv praktiserende læger fra DSAM står for at revidere behandlingsvejledningen for type 2-diabetes.

Louise Graa & Lea Holtze, holtze.lea@gmail.com

17. aug. 2017
3 min.

»Det er i hvert fald planen«, indskyder overlæge Ole Snorgaard i en ruf, da han bliver præsenteret for udsagnet om, at den nye behandlingsvejledning for type 2-diabetes ventes klar til efteråret.

»Vi laver et manuskript til vejledningen, som bliver sendt ud til en mindre referencegruppe af kollegaer i Dansk Endokrinologisk Selskab. Bagefter skal teksten i høring blandt de faglige selskaber, regionerne og andre relevante aktører. Men jo, planen er, at det ligger klar i efteråret«.

Ved siden af sin daglige gang på Hvidovre Hospital er Ole Snorgaard tovholder for en arbejdsgruppe i Dansk Endokrinologisk Selskab (DES), bestående af syv speciallæger i endokrinologi, der i samarbejde med syv praktiserende læger fra Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) står for at revidere den danske behandlingsvejledning for type 2-diabetes.

Den første vejledning blev sendt ud til landets læger i 2011 og blev revideret i 2014. Siden er en række store, kliniske studier af SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister tikket ind og kan i vidt omfang ændre diabetesbehandlingen, fordi præparaterne har vist sig at reducere patienternes risiko for hjerte-kar-sygdom og død ganske markant. Derfor er tiden moden til at revidere vejledningen, fortæller Ole Snorgaard.

»Der er grobund for nogle større ændringer denne gang, men hvad ændringerne helt præcis bliver, kan jeg selvfølgelig ikke fortælle endnu«, siger han.

 

Mange interesser på spil

Ole Snorgaard forsøger ikke at skabe suspense. Han og de andre medlemmer af arbejdsgruppen balancerer derimod på et knivsæg, når det kommer til at skærme sig mod blandt andre industriens interesser, vægte dokumentation og evidens korrekt og i sidste ende finde frem til de rette formuleringer. Her er gruppens sammensætning vigtig, forklarer Ole Snorgaard.

»Det har været vigtigt med en geografisk spredning i gruppens medlemmer. Og hvis de repræsenterer en region, anbefaler vi, at de løbende konfererer med høvdinge og pinger regionalt, så diskussionerne bliver taget løbende frem for at ende i hundeslagsmål i høringsfasen. Og så gjaldt det om at finde nogle uden meget ekstreme særstandpunkter, og nogle, der var indstillet på at lave noget, for vi har en konkret opgave, der skal løses«, siger han.

I arbejdet med vejledningen skeler gruppen desuden til kliniske retningslinjer i andre lande, hvor der er afsat ressourcer til at foretage en selvstændig litteraturgennemgang på området.

»Det, vi laver, er fritidsarbejde. Derfor skæver vi til lande som England, Norge, USA og Canada, hvor man har lavet en systematisk litteraturgennemgang, og samarbejder med Indsatser for Rationel Farmakoterapi, IRF, som har gennemgået dele af litteraturen. Og så orienterer vi os selvfølgelig grundigt i de nye studier som f.eks. LEADER og EMPA-REG OUTCOME«, siger han.

Indtil videre er der kun lavet kliniske studier af to ud af tre SGLT-2-hæmmere. Præparaternes effekt er desuden alene testet hos patienter med kendt hjerte-kar-sygdom eller høj risiko for det. Spørgsmålet er derfor, hvor stærk evidens der er for at bruge præparaterne på nuværende tidspunkt.

»De nuværende resultater er epokegørende, så dem kan vi ikke sidde overhørig. Kunsten er at vurdere kvaliteten af evidensen og vurdere den relevante patientgruppe. Er evidensen stærk, anbefaler vi, at man giver stoffet. Er den svag, skriver vi, at man bør overveje at give stoffet. Det er vores opgave at finde de rette formuleringer«, siger han.

 

Læs også: "Ny diabetesmedicin er et dysmetabolisk kinderæg"

 

 

Referencer