På tirsdag holder Københavns Universitet et års status over et tværdisciplinært projekt, der har til formål at begrænse overforbruget af antibiotika og dermed mindske udviklingen af resistente bakterier.
Københavns Universitet har for en fireårs-periode bevilget næsten 33 mio. kr. til projektet UC-Care – det står for ”University of Copenhagen research center for Control of Antibiotic Resistance”. Andre har bidraget med mindre beløb.
Formålet er at tilvejebringe viden og nye måder til at bekæmpe antibiotika-resistens hos mennesker og dyr. Førende forskere fra fire fakulteter og mange institutter deltager: Samfunds-, Bio- og Sundhedsvidenskaberne samt Humaniora. Her er veterinærer, kliniske mikrobiologer, immunologer og farmaceuter; biologer og økonomer, sociologer og – sprogpsykologer?
Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Søren Beck Nielsen, her i flere år forsket i ”sundhedskommunikation”, blandt andet mellem praktiserende læger og deres patienter. Helt konkret har han videofilmet konsultationer, hvor der – som han udtrykker det – ”forhandles” mellem læge og patient.
”Vi udskriver optagelser af samtalerne mellem læge og patient og studerer, hvordan de to parter når en fælles forståelse”, fortæller Søren Beck Nielsen og tilføjer, at det for et projekt som UC-Care kan det være interessant at vide, hvordan henholdsvis læger og patienter oplever disse møder.
Hør om UC-Care i ’Sundhed på P1’ (link)
”Lægerne oplever ofte, at patienter implicit – og nogle gange ganske eksplicit – lægger pres på dem eller møder med forventning om, at antibiotisk behandling er det rigtige. Og vi vil gerne vide, hvordan disse forventninger kommer til udtryk, rent sprogligt: ’Åh, jeg har ondt. Men sidst hjalp det med penicillinkur’ og den slags”, forklarer Søren Beck Nielsen.
Mens en ph.d.-stipendiat er ved at undersøge almen praksis, finansieret af UC-Care, skal Søren Beck Nielsen selv til at lave en lignende undersøgelse af lægevagten, finansieret af sin egen forskningskonto. Det skulle gerne afdække, hvordan læger møder forventningen om at få unødvendig antibiotika, og om de formår at nedjustere denne forventning – eller der er tegn på, om de giver efter for patientens pres, siger han.
”Det kan ske meget subtilt – som når lægen kommenterer sine observationer, f.eks. i halsen eller øret: ’Ej det ser ikke så slemt ud. Det er en lille smule rødt her’. Og på den måde regulerer patientens forventninger til den kommende diagnose”.
”Forhandlingen bliver ofte forskudt, så den tilsyneladende handler om noget helt andet – f.eks., hvor længe, noget skal have varet, før der er indikation for medicinsk behandling: ’Nåh, er det kun fire dage’…”
”Det handler for os overordnet om at afdække disse sproglige udtryksformer”, forklarer Søren Beck Nielsen.
”Dels for at hjælpe lægerne med at genkende dem. Og dels for, at vi alle som patienter kan blive opmærksomme på, hvordan vi risikerer at presse lægen til at ordinere antibiotika, når det er unødvendigt. Med de uhyggelige følger, det kan få”.
Hvordan nedsættes antibiotika-forbruget? Læs om debatten i Ugeskrift for Læger (link)
Og – som det hedder på UC-Cares hjemmeside: Løsningen på de problemer, der truer den globale sundhed i form af resistente bakterier findes ikke i industrien alene: ”Vi har brug for helhedsorienteret og tværfaglig forskning i udvikling af ny antibiotika og i hensigtsmæssig brug af eksisterende antibiotika til dyr og mennesker”.
Forskningscentret UC-Care er en platform for samarbejde mellem universitet og industri og skal bidrage til ny viden om og løsninger på diagnostik og antibiotisk behandling af bakterielle infektioner – herunder forske i udvikling af nye antibiotika.
Ved mødet på tirsdag den 26. gør de deltagende forskere status over det første år med UC-Care.
