De praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM, lægger op til kraftig kritik af manglende databeskyttelse i den bekendtgørelse, som skal sætte sundhedslovens nye bestemmelser om almen praksis i kraft. Bestyrelsen skal enes om den endelige formulering i dag.
DSAMs bestyrelse skal i eftermiddag tage stilling til et svar på de bekendtgørelser om almen praksis, der blev sendt i høring i sommer. Der er lagt op til kraftig kritik på linje med de indvendinger, der også er kommet fra bl.a. Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Læs også: PLO: Lovændring truer vores kvalitetsdata
Det er først og fremmest dataudnyttelsen, der falder det videnskabelige selskab for brystet, at dømme efter et udsnit af det foreløbige høringssvar, som DSAM har lagt på sin hjemmeside.
Her står bl.a., at bekendtgørelsen ”åbner op for uhensigtsmæssig brug af kvalitetsudviklingsdata til kontrol af lægernes arbejde”, og at det er ”helt afgørende, at personidentificerbare oplysninger om den enkelte patient behandles som fortrolig information og ikke bliver videregivet til administrative eller planmæssige formål”. Ellers risikerer det at gå ud over den fundamentale tillid mellem læge og patient, fremgår det.
”Vi deltager gerne i bedre planlægning gennem en indsats fra vores side i form af hjælp til regioner eller andre, men vi vil stadig have lov til at beskytte pesonidentificerbare data. De er i øvrigt indsamlet med det udtrykkelige formål at være til kvalitetsudvikling og med tilsagn til patienterne om, at de ikke kommer videre”, siger DSAMs formand, Lars Gehlert Johansen.
”Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan bearbejde data og samarbejde med folk i regionerne eller ministeriet på en måde, så vi holder på data men hjælper dem med planlægning. Men det er ikke det, der er lagt op til her”, siger han.
Lars Gehlert Johansen forventer ikke, at det sidste ord om data er sagt, selv når den endelige bekendtgørelse gøres færdig i kølvandet på høringsprocessen.
”Vi er også i andre sammenhænge – f.eks. i forhold til Statens Seruminstituts dokumentationsafdeling – med i et udvalgsarbejde, også her med det formål at få beskyttet de personidentificerbare data. Så det er ikke sidste gang, vi skal tale om det”, siger han.
Når DSAMs bestyrelse mødes i eftermiddag for at færdiggøre høringssvaret på ministeriets bekendtgørelser, vil kritikken næppe forbeholdes dataudnyttelsen.
Lars Gehlert Johansen nævner både timingen, hvor bekendtgørelserne blev udsendt i ferietiden og med en kort – ganske vist forlænget – høringsfrist, og f.eks. teksternes passus om bødestraf:
”Det har provokeret mange læger. Det er ikke et incitament for os til en indsats for kvalitet. Og det er ikke rimeligt, at sådanne bekendtgørelser skal hastes igennem”.
