Skip to main content

DSAM-formand kan sit håndværk

Anders Beich er ny formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Ud over at være en dygtig kliniker og samtalepartner som læge er han også en dygtig håndværker i hjemmet.

Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

6. nov. 2015
4 min.

Familien kalder ham Byggemand Bob, og det er der flere grunde til. Den nye formand for Dansk Selskab for Almen Medicin er nemlig ud over at være en god læge en dygtig gør det selv-mand.

Da Anders Beich var yngre, troede han, at han skulle være bygningsingeniør og gik derfor på værkstedsskole og lærte at svejse, mure og tømre. Han fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var ingeniør, han skulle være.

Og så alligevel. Mikkel Vass, der er ven med og tidligere kollega til Anders Beich, mener, at man som læge på en eller anden måde også skal være ingeniør.

»Hvis man skal sige det lidt firkantet, skal en læge være både ingeniør og samtalepartner - løse konkrete helbredsproblemer og få løsningerne til at passe til den enkelte. Anders er en god blanding af begge dele – jeg er sikker på, at han også vil blive en fantastisk formand for DSAM«, siger Mikkel Vass, forsker ved Københavns Universitet og tidligere praktiserende læge.

Faktaboks

Fakta

Ikke magtkær, men omsorgsfuld

Det er ikke altid, at familien ser Anders Beich så meget, fordi han arbejder. Men familien Beich gør dog en dyd ud af så at være sammen, når de så er det.

»Anders er ualmindeligt omsorgsfuld og tilstedeværende i nuet – både privat og som fagperson. Han vil bare gerne have, at børnene og jeg har det godt. Det samme gælder for hans patienter og kollegaer«, siger Birte Beich, der er leder i den kommunale hjemmepleje i Rødovre Kommune og gift med Anders Beich.

Ifølge Birte Beich er han egentlig ikke den fødte leder, selvom han er retfærdig og god til at lytte.

»Han er ikke så optaget af magt. Men det er nok også det, der vil gøre ham til en god formand for DSAM. Han kæmper mere for sagen end for positionen og har f.eks. flere gange hjulpet patienter uden arbejdsevne, der ikke kunne få pension eller var blevet arbejdsprøvet for meget, ved at kæmpe deres sag på jobcentret – også selvom det kunne skade hans eget ry«, siger Birte Beich.

Bare lidt narcissistisk

Også det afspejler sig i den nye kommunikationsstrategi for DSAM. Anders Beich har ikke selv lyst til eller behov for altid at være talsmand for alting som formand, og netop derfor har han besluttet at trække meget på den nye bestyrelse, hvor der er udpeget ordførere med ansvar for forskellige områder i DSAM.

»Ved at sprede ansvaret lidt ud og bruge alles særlige kompetencer kan vi måske samle faget mere og have et stærkere mandat i vores stræben efter hele tiden at forbedre almen praksis«, siger Anders Beich, der dog i sidste ende skal kunne stå på mål for det hele.

Selvom han har udliciteret taletiden til flere kollegaer, har han dog en lille svaghed, der ikke helt stemmer overens med beslutningen.

»Jeg har nogle narcissistiske træk«, siger han, men skynder sig at fortsætte:

»Dog ikke mere end mange kollegaer, siger viden på området. Vi læger tror nogle gange, at vi skal være bedrevidende. Det karaktertræk er jeg meget bevidst om, og jeg har heldigvis med tiden lært det at kende og kan for det meste undgå, at det kommer til at fylde og gå ud over andres vurderinger«.

Han indrømmer også en vis trang til perfektionisme:

»Jeg bliver nok aldrig helt tilfreds med mine resultater hverken som læge eller Byggemand Bob derhjemme. Men jeg vil forsøge at bruge min trang til forbedring positivt i mit arbejde med DSAM, som fremover skal være med til at synliggøre det gode personcentrerede håndværk i dansk almen praksis mere – det er der behov for«.