Skip to main content

DSAM-formand træt af kollegers kritik

Læger fra andre specialer, der offentligt udtaler sig kritisk om almen praksis, kan risikere at blive indberettet til Lægeetisk Nævn af DSAM, de praktiserende lægers videnskabelige selskab.

Foto: Claus Boesen.
Foto: Claus Boesen.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

9. nov. 2016
5 min.

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), truer med at indberette kolleger for Lægeetisk Nævn, hvis de kritiserer almen praksis på et useriøst grundlag offentligt.

Det skriver han i et debatindlæg i Ugeskrift for Læger, hvor han fremdrager en række eksempler såsom smertelægerne, der for nylig ”valgte at hænge deres almenmedicinske kolleger ud” i forbindelse med ordination af smertestillende midler.

Anders Beich betegner nogle af de udtalelser, der faldt i den sammenhæng, som ”ærekrænkende”, og han ønsker, at læger fra andre specialer vil gøre sig den ulejlighed at lufte deres tilsyneladende utilfredshed med almen praksis med denne sektors faglige selskab, inden de eventuelt lufter den i pressen.

Han mener, at lægers udtalelser om andre læger bør prøves i forhold til de kollegiale regler, der gælder for professionen.

Faktaboks

Fakta

Det er gerne netop almen praksis, der står for skud, fordi langt de fleste behandlinger og medicinordinationer finder sted her.

”Jeg tror, vi har vænnet os til i almen praksis, at det er der, kanonerne rettes hen. Vi har jo f.eks. flest udskrivelser af medicin, men ofte bliver vi bedt om at overtage og videreføre medicinsk behandling – f.eks. i denne her diskussion om smertestillende medicin. Det handler om samarbejde og om sektorgrænser, og debatten viser endnu en gang, at vi åbenbart ikke tænker samarbejde”, siger han.

Vil bruge Lægeetisk Nævn

”Vi vil fremover overveje at indbringe den her nævnte type udtalelser for Lægeetisk Nævn, der behandler overtrædelse af Kollegiale Regler for Læger, hvor §3 udstikker reglerne for kritik af kolleger”, skriver Anders Beich i sit debatindlæg.

Meningen er at få afprøvet, hvor langt det er i orden at gå – uden at have taget kontakt til de kolleger, kritikken handler om, på forhånd.

”Det er en fortolkningssag, og jeg kan ikke se, om dette her er omfattet af reglerne, men man kunne jo få det afprøvet. Vi oplever mange angreb. Nogle gange er der ikke noget galt med kritikken, men specialerne kunne starte med indbyrdes at henvende sig til hinanden, hvis man f.eks. falder over kasuistikker, statistik, opgørelser eller forskning, som kunne give anledning til kritik”, siger Anders Beich.

Han mener godt, at det er muligt at holde igen med at kritisere et helt speciale, selv om man bliver overrumplet af medierne.

”Nogle gange bliver forskningsresultater buset ud i pressen, og derude kommer diskussionen så til at stå. Så bliver en læge spurgt og er nødt til at svare. Men i de fleste tilfælde er det muligt at holde en videnskabelig diskussion først, før man tager en politisk diskussion i fuld offentlighed”, siger han.

Risikerer læger ikke at blive beskyldt for lukkethed?

”Det er jo et argument for, at læger skal slå til i pressen. Men man kan godt gøre begge dele. Man kan godt kæmpe politisk for sit eget speciale, når man har hørt andre. Så er man også bedre rustet – man har hørt de praktiserende læger om deres arbejdsbetingelser og virkelighed, men synes stadigvæk sådan og sådan. Man har taget almen praksis i ed, og vi har haft en chance for at forklare”.

For lidt kendskab

Efter Anders Beichs mening bunder i det mindste en del af mudderkastningen i, at andre specialer har et begrænset kendskab til primærsektorens betingelser.

”Der er en hel masse af de angreb, vi udsættes for, som bunder i, at kritikerne ikke aner, hvad der foregår i almen praksis. Det er helt åbenlyst. Smalle specialister udtaler sig på baggrund af den stærkt selekterede patientgruppe, der er nået frem til dem, og de rammer forbi vores virkelighed med nogle andre patienter. Det er rigtig ærgerligt, at vi skal så mistillid mellem specialerne, for vi har alle brug for befolkningens tillid”, siger han.

De fleste – om end ikke alle – læger runder jo almen praksis som del af deres KBU?

”Lægerne kommer ud i almen praksis på et meget tidligt tidspunkt, og de når ikke at se kontinuiteten og relationens betydning i almen praksis. Det er faktisk først, når man er blevet praktiserende læge, at det går op for en, hvad det er for en opgave, vi har. Det indtryk får man ikke nødvendigvis som uddannelsessøgende læge i KBU”.

Læs også: Debat: Når kolleger kritiserer almenmedicinere