Skip to main content

»Du skal altså lære at lade os tale ud …!«

Rapport fra den dag, den ledende overlæge på akutafdelingen i Horsens fik ren besked af et par yngre læger om, hvordan han fungerer som vejleder. Afdelingen har sat feedback i system, så speciallægerne kan blive bedre til at give videregive viden – også når der er travlt, og det hele brænder på.

Kan det virkelig passe det, de siger? Overlæge Ulf Grue Hørlyk grilles af KBU-læger, han selv er vejleder for. Foto: Jørgen Ploug.
Kan det virkelig passe det, de siger? Overlæge Ulf Grue Hørlyk grilles af KBU-læger, han selv er vejleder for. Foto: Jørgen Ploug.

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

16. jan. 2018
6 min.

”Ja, det er jo en premiere, det her. Der var lige en af speciallægerne ude på gangen, der sagde til mig, at han er helt nervøs”.

Vi er i akutafdelingens konferencelokale på Regionshospitalet Horsens, og uddannelseskoordinerende yngre læge Katrine Dueholm Nissen glæder sig, for dette er en ganske særlig dag. Klokken er 8.55, og om fem minutter går det løs. Afdelingens ledende overlæge Ulf Grue Hørlyk skal være første mand i den varme stol og er netop nu på vej til konferencelokalet.

”For tre dage siden havde vi yngre læger på akutafdelingen et møde, hvor vi snakkede om hver enkelt speciallæge på afdelingen”, fortæller Katrine Dueholm Nissen.

”De af vore kolleger, der ikke kunne være med, havde givet os input via mail. Ud fra det har vi fundet tre ting, som den enkelte speciallæge skal være bedre til som vejleder, og en enkelt ting, som vi gerne vil rose for, og som vedkommende bare skal fortsætte med”.

Det skal jeg hjem og have en løbetur på, det her Ledende overlæge Ulf Grue Hørlyk, akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Katrine Dueholm Nissen og uddannelsesansvarlig overlæge Trine Gade Dyrberg udgør uddannelsesteamet på akutafdelingen, og det er dem, der har planlagt den fremtidige feedback sammen med overlæge Berit Toftegaard, der er uddannelseskoordinator for hele sygehuset.

Modellen indebærer et totimersmøde hvert kvartal, hvor de yngre læger sammen diskuterer deres ”læremestre”. Herefter følges der op med feedbackmøder, hvor speciallægerne en efter en får forelagt, hvad KBU-lægerne har fundet frem til. For hvor gode er speciallægerne egentlig til at inddrage de yngre læger, når der kommer akutte patienter ind? Og er der tilstrækkelig supervision af hvert enkelt patientforløb efter den spåkaldte ISTAP-model med gennemgang af identifikation, symptomer, tanker om differentialdiagnoser, aktiviteter og plan?

Alt det og meget mere kan tages op, når lægernes vejledning skal vurderes. Hver gang, en speciallæge skal have feedback, skal der være to KBU-læger til stede, og nu kommer Astrid Winding ind med nogle papirer under armen og sætter sig ved siden af Katrine Dueholm Nissen. De to yngre læger er helt parate …

Mere uopfordret kritik, tak

Klokken er et minut i ni, og snart skal et stykke uddannelseshistorie skrives. Når der er valgt en model med personlig feedback, er det for at gøre den så intensiv som muligt, og så den pågældende speciallæge kan stille uddybende spørgsmål.

Katrine Dueholm Nissen (tv) og Astrid Winding vejleder deres vejleder. Foto: Jørgen Ploug.

Ulf Grue Hørlyk kommer ind og sætter sig over for de to yngre læger med et lille forsigtigt smil. Virker han en anelse anspændt?

”Ja, altså, det er jo lidt sårbart, det her. Når jeg ansætter læger, er der tre ting, der betyder noget: De skal være dygtige rent fagligt, de skal være gode ledere, og de skal være gode vejledere. Så det er en vigtig del af vores daglige arbejde, vi her skal stå til regnskab for. Og så er vi jo ikke vant til sådan at få systematisk feedback”, siger den ledende overlæge.

Men nu er det alvor, og Astrid Winding tager ordet.

”Du har tillid til os og lægger ansvar over på vore skuldre. Og når vi kommer til dig med spørgsmål eller noget, vi gerne vil have vendt, har du åbne arme og god tid til at tale med os”, siger hun. Ulf Grue Hørlyk smiler forsigtigt. Han er udmærket klar over, at nu kommer der snart et ”men”. Det gør der også:

”Men du skal lade os tale ud, når vi skal komme med en plan for et patientforløb. Du spørger os, hvad vi tænker, at der nu skal ske, og når vi så vil fortælle det, lader du os ikke blive færdige”.

Den ledende overlæge sidder lidt og lader det synke ind. Han har lige fået at vide, at han afbryder for meget.

”Jeg skal altså lære at holde mund”, siger han så.

Men Astrid Winding er ikke færdig.

”Du er god til at give kritik, hvis vi efterspørger det. Men du skal være bedre til at give uopfordret kritik. Og du skal være bedre til at spørge, også når der er travlt. Gerne specifikke spørgsmål, der får os til at reflektere. Du behøver ikke at være bange for at stille os spørgsmål, som vi ikke kan svare på”, siger KBU-lægen.

”Jeg tænkte det nok”, siger Ulf Grue Hørlyk.

”Det handler jo om, at jeg er bange for at udstille jer. Men I er jo nok mere hårdføre, end jeg tror”, tilføjer han så.

”Ja, vi vil gerne udfordres”, siger Katrine Dueholm Nissen.

Effektivt uddannelsesteam

De snakker lidt om, at den ledende overlæge selvfølgelig kender de yngre læger og ved, hvordan han kan tale til hver enkelt. Nogle er måske mere sårbare end andre, men generelt vil de yngre læger gerne have flere konkrete spørgsmål undervejs i et forløb, også selv om de måske kommer til at stå stumme og ikke aner, hvad de skal svare. Men det behøver måske ikke lige være foran en masse andre, tilføjer KBU-lægerne så.

Ulf Grue Hørlyk nikker eftertænksomt:

”Det skal jeg hjem og have en løbetur på, det her. Det betyder, at jeg skal arbejde med mig selv”, siger han.

Faktaboks

Fakta

En akutlæge stikker hovedet ind. Han har gået frem og tilbage derude, som om han skulle til eksamen. Nu er det hans tur til at få råt for usødet.

Ulf Grue Hørlyk forlader konferencelokalet. Han har fået noget at tænke over, og det har han det godt med, siger han:

”Jeg skrev ud til speciallægerne, at dette nok ville blive sat i gang i løbet af foråret, men det kom meget hurtigt, for vi har et meget effektivt uddannelsesteam. Vi er jo vant til at lave supervision på hver enkelt af de yngre læger for at sikre, at deres uddannelsestid hos os bliver den bedst mulige. Med dette går det også den anden vej, og det er godt, for vi skal jo være så gode vejledere som muligt”.

Trine Gade Dyrberg, der har været med til at sætte den systematiske feedback på skinner, ser store perspektiver i projektet:

”Der vil komme nogle ting frem, som vi hver især skal arbejde med, og som også vil betyde personlig udvikling for den enkelte. Det kan få betydning og gøre os bedre på flere planer”, siger hun.

Og imens er de inde i konferencelokalet i fuld gang med en ny omgang vejledersnak på denne feedbackens premieredag.