Skip to main content

Dyr medicin fremtvinger sparerunde i Region H

Region Hovedstaden skal ekstraordinært finde besparelser på mindst 375 mio. kr. i år og i 2016. Koncerndirektøren efterlyser - rent personligt - modet til at tage debatten om prioritering.

Dyr medicin tvinger Region Hovedstaden til ny sparerunde på hospitalerne - her er det bagsiden af Herlev Hospital. Foto: Klaus Larsen
Dyr medicin tvinger Region Hovedstaden til ny sparerunde på hospitalerne - her er det bagsiden af Herlev Hospital. Foto: Klaus Larsen

Klaus Larsen kll@dadl.dk

10. mar. 2015
3 min.

Region Hovedstaden oplyser, at den "genåbner" budgettet for 2015 for at finde ekstraordinære besparelser på 150 mio. kr. i år og mindst 225 mio. kr. i 2016.

Det sker på den positive baggrund, at der nu er et effektivt tilbud til patienter med kronisk hepatitis C. Det er imidlertid et meget dyrt tilbud, da den antivirale behandling, som kurerer patienten, koster op mod 500.000 kr.

”Det er rigtig ærgerligt, men vi står med en kæderække af udefrakommende ting, som presser vores økonomi. Derfor har vi politikere nikket ja til at genåbne budgettet”, forklarer regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) på regionens hjemmeside.

Ifølge Berlingske viser et notat, at Region Hovedstadens udgifter til den nye hepatitis C-medicin i 2014 nåede op på 78,3 mio. kr. Prisen for hver enkelt pille er 6.000 kr.

På landsplan er der officielt cirka 4.000 patienter med kronisk hepatitis C. Det reelle tal skønnes dog at være en del større.

Hepatitis C er ikke det eneste sygdomsområde, som i disse og kommende år nyder godt af de nye, dyre præparater, og koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling forudser, at udviklingen bare vil fortsætte.

Ingen tør prioritere

”Det er et helt generelt problem, at sygehusmedicin er blevet rasende meget dyrere, og udgifterne overstiger langt, hvad vi har fået sat af i budgettet til medicin”, siger Svend Hartling. Han sad indtil for nylig for bordenden i RADS - Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, og det er i den egenskab – ikke som koncerndirektør, at han foretrækker at besvare spørgsmålet:

- Besparelser rammer som regel på personalesiden og forringer på den måde behandlingskvaliteten. Eller det går ud over maden, rengøring eller byggeri og vedligehold. Det eneste, der aldrig diskuteres, er prioritering af behandlingerne. Er det et totalt tabu at tale om f.eks. et nationalt prioriteringsinstitut?

”Helt personligt mener jeg, det er ærgerligt, at vi ikke kan have en diskussion i Danmark om prioritering. Man kan selvfølgelig godt lade problemet ligge. Men hvis der ikke er nogen, som centralt fra vil tage opgaven op, har vi ikke andre muligheder end at spare på f.eks. personalet”.

Sundhedsøkonom og professor Jes Søgaard har foreslået et prioriteringsinstitut på EU-niveau. Det er en tanke, Svend Hartling kan sympatisere med. Bortset fra, at det ”formentlig vil være en årelang proces”, der risikerer at ende på den laveste fællesnævner mellem lande med vidt forskellige forudsætninger.

- Hvad tror du, den politiske berøringsangst skyldes?

”Der er selvfølgelig en vis ulyst til at håndtere de sager, der uvægerligt vil blive bragt op. Men der er også det problem, at patienterne frit kan rejse i EU efter behandlinger, de ikke kan få i Danmark. Og så ender vi alligevel med regningen. Så det er ingen nem opgave”, siger Svend Hartling.

”Men bare at lukke øjnene – det er heller ikke en farbar vej”.

Stigende medicinudgifter presser lægerne (link)

"Sygehusenes medicinudgifter er steget med 2,5 milliarder på syv år" (link)

Videnskabelig leder: Vi har brug for et prioriteringsinstitut i Danmark (link)