På et af Region Hovedstadens hospitaler, Nordsjællands Hospital, Hillerød, arbejder overlæge Peter Lommer Kristensen, på Kardiologisk Nefrologisk Endokrenologisk Afdeling. Han siger:
”Jeg har ikke mærket nogen ændringer i min hverdag, efter at kvalitetsmodellen er afskaffet. Der er stadig masser af registreringsarbejde. Og vi har ikke modtaget noget fra ledelsen om, at vi skal droppe noget af det”.
Spørger man hans chef, ledende overlæge Lisbet Brandi, kommer der heller ikke en udmelding om det:
”Nej, han skal ikke regne med, at der bliver færre registreringer. Vores sygehus var en del af projekt Patientsikkert Sygehus. Og direktionen har valgt at fortsætte. Det betyder, at vi holder fast i de standarder, der stammer fra det projekt. Derfor er der meget lidt, vi kan lade være med at registrere”, siger hun.
Foran sig har hun nogle ark med tætte rækker og kolonner. ”Det er vores monitoreringsplan”, siger hun og forklarer, at den viser hospitalets kvalitetsarbejde i form af indikatorer, målsætninger, ansvarlige for opfyldelsen mv. – alt i alt indebærer den en række registreringskrav til lægerne. Planen er fra sidste år, men gælder endnu. For kvalitetsarbejdet fortsætter.
Oprydning efter DDKM
Kirsten Hvid, der er kvalitetschef på Hillerød Hospital, oplyser, at regionen og hospitalerne i anledning af DDKM's ophør sammen har gennemgået de over 80 standarder og over 400 indikatorer, som man hidtil har opereret med, for at se hvilke der kunne slettes.
”Vi har samlet reduceret med 40 indikatorer. Men det er i virkeligheden ikke ret meget”.
Der er flere årsager. Dels er der en række registreringskrav, som ikke hidrører fra DDKM, men fra lovgivning og nationale krav og vejledninger. Dels har sygehuset som nævnt valgt at fortsætte strategien fra arbejdet med Patientsikkert Sygehus. Hun tilføjer:
”Der, hvor der vil være ændringer, er på metodeplanet. Vi er ikke længere bundet af DDKM's krav om at bruge bestemte metoder”.
Derfor vil det alligevel kunne mærkes, at DDKM er væk. For med den model forsvinder også monitoreringskravene, og det stiller sygehusene friere:
”Vi kan nu justere på, hvordan vi vil bruge resultaterne af vores registreringer, så de bliver mere klinisk relevante”, siger Lisbet Brandi.
Registreringernes mængde er konstant
Diskussionerne om mængden af registreringer og om de er meningsfyldte eller ej, ser altså ikke ud til på nogen måde at være overståede, fordi Den Danske Kvalitetsmodel er væk.
Som overlæge Peter Lommer Kristensen siger:
”Det er ikke sådan, at jeg tænker over, om det er registreringer i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel eller noget andet kvalitetsarbejde, når jeg registrerer. Registreringsarbejde er vigtigt. Men vi diskuterer dem konstant – fordi noget af det føles absurd, og andet kan føles tungt.”
Direktionen på Hillerød Sygehus har valgt at køre efter seks driftsmål. Det er overordnede mål for kvaliteten, de fem er defineret af direktion, mens den enkelte afdeling selv definerer den sidste.
Kan I ikke vælge at skrotte nogle af registreringerne?
”Nej, det kan vi nok ikke helt. Når man ser ned over dette ark, giver det hele mening, derfor er det svært at forestille sig, at man skal holde op med at registrere noget af det. Men vi kan lægge mere eller mindre vægt på noget”, forklarer Lisbet Brandi.
30 procent af registreringerne giver ingen mening
På Lisbet Brandis kontor er afdelingens kvalitetschef, overlæge Niels Tønder, dukket op. Han ser på monitoreringsskemaet og siger:
”Ja, vi kan lægge energi der, hvor det i de enkelte afsnit synes, det giver mening at registrere. Det er noget, vi aftaler på tavlemøderne. Om det ligefrem bliver meldt ud, at vi skal nedtone de andre, ved jeg ikke, men det kommer vel helt automatisk.”
Men kravene til lægers registreringer kommer flere steder fra. En del kører per automatik. Det er f.eks. medicinafstemning, forløbsregistreringer, et særligt ordinationsark mv.
Men er de alle meningsfulde?
Begge siger nej. De er enige om, at hvis de skal kvantificere meningsfuldheden på skala fra 1 til 10 så ligger den på et 7-tal.
Vil det sige, at 30 pct. kan skæres fra?
Begge er enige: Ja.
Men enigheden ophører, når de skal være konkrete og pege på, hvilke 30 pct. der kunne skæres væk med begrundelsen meningsløs.
Niels Tønder: ”Der kan være stor uenighed om, hvad man vil have ud af registreringen. Hvis formålet er at kontrollere, og det ikke giver nogen patientsikkerhedsmæssig mening, giver det en konflikt.”
Lisbet Brandi: ”Blandt læger kan der også være forskel på, hvad man synes er vigtigt. Man har forskellige dagsordener. Og det betyder, at det kan være svært at blive enige om, hvilke 30 procent der skal skæres væk. Og så bliver der ikke fjernet noget.”
Kliniker vs. ledende
Niels Tønder synes godt, man kunne fjerne forløbsregistreringerne.
”De er meget, meget ressourcekrævende. Det er pakkepatienter, som har flere forskellige sekscifrede koder. Hver gang de skal registreres i forløbet, er det med en ny kode. Det er meget tungt, og det giver ikke mening for læger ud fra et patientsikkerhedsperspektiv. Det gør det kun for politikerne, der skal kunne se, om man lever op til forløbstiderne”.
Lisbet: ”Men de registreringer giver mening for patienterne, fordi der, da monitoreringerne blev indført, var brug for at synliggøre, at der var meget lange udredningstider”.
Niels Tønder:
”Det er rigtigt. Men det er tæt på at være counterproductive, fordi det er meget tidskrævende at indtaste og det er tid, der går fra patienterne”.
Lisbet Brandi:
”Jeg synes, problemet er, at lægerne skal registrere det manuelt. Det er svært at forstå, at de data ikke kan trækkes automatisk”.
Niels Tønder:
”Som leder skal man loyalt bakke op om de registreringskrav, som direktion, region og regering melder ud. Som kliniker vil registreringer, som ikke har direkte betydning for kvaliteten af det lægefaglige arbejde, blot være en unødig belastning, som tager tid fra patienterne. I en tidsmæssigt presset hverdag kan man have tendens til at nedprioritere den slags registreringer”.
Lisbet Brandi:
”Det kunne måske gøres af ikkelæger. Det er der nok en del registreringsarbejde, der kunne”.
Hun kan ikke pege på en bestemt registrering, som er overflødig, men peger i stedet på it:
”Vi kan håbe, vi får nogle it-systemer, hvor vi slipper for dobbeltregistreringer, og hvor data automatisk glider ind i systemerne, og vi lettere kan trække dem ud.”
Analyseinstituttet KORA har foreslået, at man luger ud i patientjournaler – væk med diverse screeninger for ernæring mv. Hvad siger I til det?
”Der er justeret i det. F.eks. skal man nu blot skrive, om en patient er ernæringstruet. Hvis man skriver nej, skal man ikke gøre mere”, siger Lisbet Brandi.
Niels Tønder:
”Jo, men vi skal dog forholde os til det, også selv om det er en patient, der bare skal være indlagt to dage. Ligesom smerte. Det skal vi også forholde os til, selv om det overhovedet ikke er et issue. Men vi gør det jo heller ikke, selv om vi skal.”