Region Hovedstadens whistleblowerordning skal administreres af en ekstern advokat, og ordningen skal ikke kun gælde for regionens egne ansatte men også f.eks. leverandører. Sådan lyder det forslag, som regionens politikere nu skal tage stilling til.
Når læger eller andre ansatte i Region Hovedstaden fremover får kendskab til alvorlige forseelser – f.eks. økonomisk kriminalitet - vil de kunne anmelde dem anonymt til en ekstern advokat.
Det fremgår af den plan for en konkret udformning af en whistleblowerordning, som Region Hovedstadens politikere nu skal tage stilling til.
Det vil typisk være ansatte i regionen, som en sådan ordning vil gælde for, men hovedstadens plan går videre og omfatter også andre med et økonomisk afhængighedsforhold til regionen, f.eks. leverandører og andre samarbejdspartnere.
De seneste måneders problemstillinger i Region Hovedstaden omkring børnemodtagelserne og 1813, hvor yngre læger har følt, at deres ytringsfrihed blev forsøgt knægtet, tydeliggør, at der kan være behov for et system, hvor medarbejdere kan udtale sig om kritisable forhold, som der ikke er lydhørhed overfor hos ledelsen. Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger
Det er kun ”alvorlige” forhold, der kan anmeldes via ordningen som f.eks. bestikkelse, bedrageri, miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden, vold eller seksuelle overgreb. Andre forseelser som samarbejdsvanskeligheder, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. brug af alkohol og lignende skal fortsat håndteres i regionens eksisterende, interne systemer.
Fanebæreren for en whistleblowerordning i Region Hovedstaden, regionsrådsmedlem for De Radikale, Charlotte Fischer, er umiddelbart godt tilfreds med planen.
”Det er rigtigt at lægge den ud i en eller anden form for selvstændig enhed, der ikke er en del af vores system, så der er uafhængighed”, siger hun.
Hun vil dog ”bore lidt i”, at ordningen skal gælde andre end ansatte i regionen.
Hun pointerer også vigtigheden af, at ordningen kommunikeres ud ”i alle hjørner”. For den vigtigste effekt er efter hendes mening ikke selve de anmeldelser, der måtte komme, men forebyggelsen.
”Den store effekt er, at folk rundt omkring i forgreningerne måske opfører sig på en anden måde, når de ved, at ordningen er der. Succeskriteriet er jo ikke, at der kommer tonsvis af sager”, siger hun.
Charlotte Fischer bakker også op om, at ordningen skal være en sidste udvej i meget alvorlige sager og mener dermed ikke, at den truer systemet med tillidsrepræsentanter.
Sådan ser Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke, ikke helt på det.
”Jeg synes, det er på sin plads, at den ledende medarbejderrepræsentant og tillidsrepræsentantsystemet også orienteres om indberetninger til whistleblowerordningen, hvis de involverer en eller flere medarbejdere”, siger hun.
”Som oplægget er nu, overlader man den nærmere udredning til ledelsessiden, bortset fra når den skønnes inhabil. Jeg anerkender ledelsesansvaret og ledelsesretten, men skal ordningen sikres mest muligt objektivt og opleves som en reel mulighed for lydhørhed over for kritisable forhold, bør både ledelse og medarbejderside orienteres og involveres i en balanceret udredning”, siger hun.
Overordnet havde Camilla Rathcke helst set, at der overhovedet ikke var brug for en whistleblowerordning og betragter den som ”resignation overfor en kultur, der er kørt af sporet, og hvor dialog og åbenhed er blevet tilsidesat”.
”De seneste måneders problemstillinger i Region Hovedstaden omkring børnemodtagelserne og 1813, hvor yngre læger har følt, at deres ytringsfrihed blev forsøgt knægtet, tydeliggør, at der kan være behov for et system, hvor medarbejdere kan udtale sig om kritisable forhold, som der ikke er lydhørhed overfor hos ledelsen. Også om langt værre forhold end dem, jeg refererer til her”, siger hun.
Læs også: "Vi skal jo bare snakke..."
Men den type sager vil næppe skulle håndteres via whistleblowerordningen, og det mener Yngre Lægers formand heller ikke, at de bør. Netop derfor bør ordningen ikke stå alene, mener hun.
”Det er beklageligt, at indførelsen af en whistleblowerordning ikke er ledsaget af initiativer til en mere åben og dialogbaseret kultur ledelse og medarbejdere imellem – ikke mindst om problemstillinger af organisatorisk art, hvor man som sundhedssprofessionel kan se uhensigtsmæssigheder i forhold til patientbehandlingen og patientsikkerheden”, siger hun.
Whistleblowerordningen indgår i konstitueringsaftalen i Region Hovedstaden, og regionens forretningsudvalg skal nu tage stilling til den konkrete udformning ved dets næste møde, som finder sted 21. oktober. Derefter skal regionsrådet vedtage ordningen endeligt, og den vil kunne træde i kraft, når Datatilsynet har godkendt den.
