Skip to main content

Ekstraordinær indsats for flygtninge

I en række kommuner har de praktiserende læger fundet solidariske måder at indpasse det stigende antal flygtninge på.

Antallet af flygtninge i Danmark stiger, og de skal alle tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tre måneder.
Antallet af flygtninge i Danmark stiger, og de skal alle tilbydes en helbredsundersøgelse inden for tre måneder. (Foto: Scanpix Denmark)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

26. aug. 2015
4 min.

I løbet af de første syv måneder af i år er 6.564 flygtninge - langt de fleste fra Syrien - blevet placeret rundt omkring i kommunerne. Det er flere end de 6.048, som kom i løbet af hele 2014.

Det har konsekvenser også for sundhedsvæsenet især i de områder, der i forvejen er pressede.

Når asylansøgerne bliver tilkendt flygtningestatus og placeres i en kommune, skal de også som led i integrationsindsatsen tilbydes en helbredsvurdering hos en læge. Det skal ske inden for tre måneder.

Men den lægemangel, der præger en række kommuner, gør det vanskeligt at opfylde kravet, hvis undersøgelsen skal foregå i almen praksis.

I februar kom Rigsrevisionen med en rapport, der kritiserede kommunernes integrationsindsats overfor flygtninge og familiesammenførte. Den viste på baggrund af en stikprøve foretaget af Rigsrevisionen, at lige under halvdelen - 49 pct. - af flygtningene ikke fik noget rettidigt tilbud om en helbredsundersøgelse.

Solidarisk løsning

I en række kommuner er de praktiserende læger nu gået sammen om at løse problemerne ved at fordele flygtningene mellem sig og få gennemført disse helbredsvurderinger. Slagelse Kommune er en af dem.

"Det startede med, at vi i KLU - kommunalt lægeligt udvalg -blev præsenteret for, at der ville ankomme mange flygtninge til Slagelse Kommune, og at der lovmæssigt skulle laves en generel helbredsattest på alle flygtninge. I PLO-K regi - altså det lokale lægelaug – indså vi, at det ville blive en stor belastning for enkelte læger, fordi så mange læger har lukket for tilgang", siger Annette Stærke, praktiserende læge i Korsør og bestyrelsesmedlem i PLO-Slagelse.

"For at vi solidarisk kunne fordele byrden, spurgte vi praksisudvalget i regionen om tilladelse til at åbne selektivt for flygtninge, uden at skulle åbne for tilgang generelt. Kollegerne var nemlig med på den ordning.Tilladelsen har vi fået, og nu kontakter borgerservice os, hvis der er nogle flygtninge, der skal fordeles og have egen læge. Så ringer eller mailer vi rundt og spørger kollegerne, hvem der kan overkomme at tage dem", siger hun.

Efterfølgende er det oplagt for kommunen - der har ansvaret for det lovpligtige tilbud om helbredsundersøgelse - at bede den pågældende flygtnings egen læge forestå undersøgelsen. Indtil 1. august i år har Slagelse Kommune fået 91 flygtninge - sidste år kom der 77 over hele året.

Også til lægernes fordel

Et lignende system findes i Halsnæs Kommune, som de første syv måneder af i år har fået 31 flygtninge som nye indbyggere. I løbet af hele sidste år fik kommunen 34. Også her er de nytilkomne fordelt blandt de praktiserende læger, uanset at nogle havde lukket for tilgang.

"Vi har gjort det, så det ikke er den klinik, der tilfældigvis har åbent for tilgang, som får dem alle", siger Bjørn Madsen, formand for PLO-Halsnæs.

"Det er en naturlig opgave for almen praksis, men det er en ny opgave, der skal løftes", siger han.

Han peger på, at aftalen er til fordel for både flygtningene og lægerne selv.

"Jeg er glad for, at opgaven kan løses i almen praksis, bl.a. fordi vi har det fremadrettede ansvar for at følge op på de helbredsproblemer, der evt. viser sig ved helbredsundersøgelserne", siger han.

Faktaboks

Fakta

Ikke nogen langsigtet løsning

Både PLO-Halsnæs og PLO-Slagelse er blandt de kommunale lægelaug, som fremhæves i PLO-Centrals seneste udgave af PLO Orientering.

Her skriver PLOs formand Christian Freitag bl.a. om de lokale initiativer for flygtningene:

"Det er ikke alene prisværdigt – det bekræfter også den tradition, der generelt altid har været i PLO og Lægeforeningen: Vi finder gerne undtagelser, når det handler om menneskelig nød og lidelse".

Men han understreger også, at der er tale om en ekstraordinær situation, hvor regelrytteri og forhandlingspolitiske dagsordener godt må vige for medmenneskelighed.

"Vi vil gerne anerkende det stykke arbejde, der er gjort, men der er ikke tale om nogen blåstempling. Det er ikke fremtidens måde at løse kapacitetsproblemerne på", siger han til Ugeskrift for Læger.

"Havde der været ti læger med åbent for tilgang de steder, så havde der ikke været noget problem", siger han.