En skæv start på de nationale kliniske retningslinjer

Det var en frysende oplevelse at nærlæse den nye økonomiaftale, som regeringen og regionerne netop har indgået. I en trist lakonisk linje på side 10 afslører parterne, at de er parate til at starte arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningsliner uden læger.

En styregruppe med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal lede arbejde og bl.a. stå for udarbejdelsen af den matrix, som de kommende retningslinjer skal formes efter. Blikket spejder desværre forgæves efter lægelig repræsentation.

Det er meget skuffende. Og helt uforståeligt. Faktisk har vi i Lægeforeningen været overbevist om, at der var en fælles forståelse i sundhedsvæsenet af, at i dette arbejde skulle læger have en nøglerolle. Men formuleringerne i økonomiaftalen rejser desværre spørgsmålet om, hvorvidt regioner og regering forstår det samme ved begrebet nationale kliniske retningslinjer, som læger og andre sundhedsprofessionelle gør. For os er det helt afgørende, at faglighed og kvalitet har vægt - også i planlægning og styring. Er det ikke tilfældet, svarer det til at sælge burgere uden bøf.

Læser man videre i teksten, er det slående, hvor ofte hensyn til økonomi og effektiv resurseanvendelse nævnes. Al respekt for, at sygehusejere og ministerier er nødt til at tage hensyn til økonomien. Det vil Lægeforeningen også meget gerne være med til.

Men vi mener, at det er vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Nationale kliniske retningslinjer skal indkredse den p.t. bedste behandling og skrælle dårlige eller forældede behandlinger væk. Det er på det grundlag, at regioner og regering kan prioritere meningsfuldt. Ikke ved at sidde på skuldrene af fagfolkene og »forholde sig til de organisatoriske og økonomiske implikationer«.

For læger er den faglige garanti for, at de kommende retningslinjer er i orden, meget vigtig. Læger tager i deres dagligdag mange og ofte svære beslutninger. Hvis de skal ændre nogle af dem, skal de være trygge ved, at resultatet bliver bedre for patienten. Den sikkerhed kan en embedsmand fra KL eller Danske Regioner ikke give dem, og uden lægelig repræsentation i styregruppen er risikoen, at hele fundamentet for retningslinjerne skrider, fordi lægerne ikke har tillid til dem.

Løsningen er, at styregruppen udvides med Lægevidenskabelige Selskaber. Det er indlysende, at læger skal udarbejde de konkrete nationale kliniske retningslinjer. Det er - endnu - ikke blevet anfægtet. Men det er også vigtigt, at læger har indflydelse på ledelsen af et fagligt flagskib, der vil få betydning på behandlingen overalt i sundhedsvæsenet. Det vil vi kraftigt opfordre sundhedsministeren og regionerne til at sikre.