Skip to main content

»En spændende udfordring at blive leder«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

8. okt. 2012
3 min.

»Jeg vil ikke til udkantsdanmark, fordi min mand er glad for sit arbejde på Odense Universitetshospital, og børnene er glade for deres legekammerater, skoler og institutioner, så jeg vil ikke rykke min familie op med rødderne. Heller ikke for 500.000 kr. ekstra om året - eller hvad de nu kan finde på. Og heldigvis kan jeg vælge at blive i området.

Det er min plan at blive ejer.

Jeg vil ikke have en solopraksis. For jeg har brug for kolleger, både fagligt og socialt. Jeg ville kede mig ihjel i en solopraksis. Man kan jo heller ikke vide det hele selv.

Det kunne være spændende at arbejde et større sted, hvor der er flere praktiserende læger, men også andre specialer og faggrupper, så man kan bruge hinanden på kryds og tværs af kompetencer.

Lige meget hvor jeg ender med at ville købe mig ind, vil jeg gerne først have en prøveansættelse. Det tror jeg også, de fleste har. Det er jo forhåbentlig en beslutning for resten af livet.

Det er vigtigt for mig at være i et lægehus med flere læger, så man kan uddelegerer de ikkefaglige opgaver. Én kan være ansvarlig for it- og telefonsystemer. Én for MUS-samtaler og pleje af personalet og den slags. Jeg ved, det sagtens kan fungere. Men det kræver en del arbejde og gode systemer.

Jeg drømmer om at have en firedagesarbejdsuge, så jeg kan få mere tid til familie og børn. Jeg elsker mit arbejde, men familien er nu trods alt det vigtigste. Derudover vil jeg gerne køre lægevagt, så jeg kan se flere akutte patienter.

Min morfar var praktiserende læge. Som barn syntes jeg altid, at det var spændende at høre om hans arbejde og besøge klinikken. Høre om alle de mennesker han mødte og forskellige situationer, han havnede i. Og så vidste han så meget.

Næsten alle specialer, jeg har været i kontakt med undervejs, har været spændende og fanget min interesse. Men familielægefunktionen tiltaler mig mest. Man ser lidt af det hele. Og følger patienterne gennem mange år, og ofte hele familier. Nogen gange i generationer. Man ved, at når fru Hansen har ondt i maven, så skal der reageres prompte. En anden med samme 'ondt i maven' kan klares med en god snak, uden at himmel og hav sættes i bevægelse«.

Som praktiserende læge laver man sjældent det samme dag ud og dag ind, det tiltaler mig.

Det bliver en spændende udfordring at blive leder. Det er jo ikke noget, vi har haft vildt meget uddannelse i på studiet. Men vi skal jo sørge for, at alle kan arbejde sammen og er glade. Men det skal jo også være effektivt, så der kommer penge i kassen. Vi er jo selvstændige erhvervsdrivende og akkordlønnede.

Jeg satser på maks. en halv time til arbejde i bil fra Middelfart. Men gerne tættere. Jeg vil helst ikke bruge alt for meget af min tid på transport til og fra arbejde.

Jeg er super glad for at have valgt almen praksis, da det er det fedeste speciale. Da min mand og jeg begge arbejdede på sygehus, var det ofte et rent logistisk helvede at få det hele til at gå op. Det lykkedes kun med god hjælp fra naboer og bedsteforældre. Ellers havde vi heller ikke kunnet holde til det.

Jeg glæder mig til snart at få mine egne patienter i min egen praksis«.

CV Lise Darling

37 år. Gift med speciallæge i øre-næse-hals på Odense Universitetshospital Peter Darling. Sammen har de en dreng på fire år og en pige på seks år. Cand.med. fra Aarhus Universitet 2005. Nu fase 2-læge hos Lægerne ved Slotssøen i Kolding. Færdig som speciallæge om halvandet år. Bor i Middelfart.