Skip to main content

Endelig kan vi sige farvel til produktivitetskravet

Toto Palle Peter Skov
Toto Palle Peter Skov

Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing

16. okt. 2017
2 min.

Så skete det. Et langt, velunderbygget og intenst pres fra læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre, lægesekretærer m.fl. – medarbejdere såvel som ledere – gav endelig resultat. Fra nytår kan landets sygehuse sige farvel til det omstridte produktivitetskrav, som i de seneste mange år har lagt et urimeligt pres på i forvejen meget travle afdelinger. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at afskaffe produktivitetskravet fra 2018.

Tak til alle – læger og gode kolleger i andre fag – der har bidraget til, at produktivitetskravet snart er fortid! Vi har i de forløbne måneder formået at stå sammen på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet om at skabe bedre rammer for behandling, pleje og omsorg. Nu har vi vundet en vigtig sejr, vi er blevet hørt, og det skal vi glæde os over.

Men samtidig er det også klart, at alle problemer på sygehusene ikke er væk. Vi har fået mere rum til at tilrettelægge de behandlinger, som giver mest mening for patienterne, men vi vil fortsat opleve pressede sygehusafdelinger. Produktivitetskravet trækker tunge spor efter sig. Der er et efterslæb, som det tager tid og kræver ressourcer at rette op på. Ser man på forholdet mellem opgaver og ressourcer, er det fortsat opgaverne, der vokser mest. Patienterne vil blive stadig flere, de vil ofte have flere sygdomme på én gang, og de vil have forventninger om at få nye og ofte dyre behandlinger stillet til rådighed. Derfor har vi også en forventning om, at der ved de igangværende finanslovsforhandlinger kan findes ekstra penge til et løft af sygehusene.

Spændingen vil i det næste år i høj grad samle sig om, hvad det er for en ny styringsmodel for sygehusene, som ifølge aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skal træde i kraft fra 2019. Det er helt afgørende for sundhedsvæsenet, hvordan den konstrueres.

Derfor kan jeg kun opfordre de embedsmænd og politikere, der skal skabe denne model, til ikke at stirre sig blinde på regneark fra strømlinede konsulentfirmaer, men løfte blikket ud mod patienters og lægers mere uforudsigelige virkelighed. Lad os få nogle styringsredskaber, som giver os og andre sundhedsprofessionelle gode muligheder for at yde den bedste patientbehandling og pleje. Fokuser ikke kun på sygehusene, som der er lagt op til i kommissoriet, men lad os få styringsredskaber, som også gør det muligt at tænke sygehuse og det nære sundhedsvæsen tæt sammen, også gerne med meget mere fællesfinansiering fra kommuner og regioner.

Jeg håber, at politikerne forstår, at de står med en historisk mulighed for at skabe et sundhedsvæsen baseret på en styring, som giver faglig mening. Den må ikke tabes på gulvet.