?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 17. mar 2017
Mette Lindelof er uddannelsesansvarlig overlæge på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital og er en af de læger, der har haft fingrene mest nede i sundhedsplatformen. Foto: Privat

Erfaren bruger af sundhedsplatformen: Nødløsningen er blevet løsningen

Nyheder

For 10 måneder siden lavede Mette Lindelof, overlæge på Herlev Hospital, en nødløsning til sundhedsplatformen – som stadig bliver brugt. Et udtryk for, at systemet stadigt ikke fungerer efter hensigten, siger hun.

Dato
17. Mar 2017
Forfattere
Anders Heissel, ah@dadl.dk
💬 2

Få timer før tredje bølge af sundhedsplatformen, hvor Hvidovre og Amager Hospital, Nordsjællands Hospital og Bornholms Hospital i nat bliver koblet på systemet, hejser en af de mere erfarne overlæger af systemet et advarselsflag.

Mette Lindelof er uddannelsesansvarlig overlæge på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Mere af nød end af lyst har hun været en af de læger, der har haft fingrene mest nede i sundhedsplatformen. Hun så tidligt at der manglede klinisk indhold til hendes speciale neurologi og som nødløsning lavede hun nogle simple skabeloner i systemet kort før Go-live på Herlev i maj sidste år. Siden har andre afdelinger på hospitalet kigget hende over skulderen og adopteret hendes nødløsning, og undervejs har regionsdirektør Hjalte Aaberg været på besøg hos hende for at se, hvad hun gjorde.

”Jeg har på intet tidspunkt haft illusioner om, at Sundhedsplatformen går væk igen, så har jeg kastet mig over det, fordi jeg gerne ville have det til at fungere på min afdeling. Men det har taget os 80 timer om ugen i lange perioder at holde alle brugerindstillinger kørende, så det bliver tungt for lægerne på de tre hospitaler, og det kræver, at der er nogle læger, der bruger virkelig meget tid på det. For jeg kan konstatere, at min nødløsning er blevet løsningen for min og mange andre afdelinger,” siger Mette Lindelof.

Efter 10 måneders erfaring med systemet er hendes største kritikpunkt, at hun og andre læger ikke kan få lov til at lægge indhold fast ind i Sundhedsplatformen på afdelingsniveau.

”I sundhedsplatformen er der kun to niveauer – et tværregionalt niveau og et brugerniveau. Derfor kan man ikke tilrette arbejdsgangene til den enkelte afdeling og ligeledes er det svært at få ting ind i systemet på grund af alt for stram indholdsstyring. Det er et stort problem, fordi vi på den måde kommer til at arbejde med et kliktungt system uden særligt meget klinisk anvendeligt indhold. Det gør, at systemets fordele med hensyn til at leane arbejdsprocesser og standardisering ikke bliver udnyttet” siger hun.

Sundhedsplatformen kan snart tilpasses afdelingsniveau

Inden sommerferien bliver det muligt at tilpasse sundhedsplatformen til den enkelte afdeling. Det siger Gitte Fangel, programdirektør for Sundhedsplatformen.

”Strategisk er vi startet med et stort, tværregionalt niveau som nedefra kan tilpasses af den enkelte bruger, og som man så kan udveksle med andre. Rent fagligt er der ingen grund til at behandle eksempelvis en lungebetændelse forskelligt på hospitalerne i regionen, og derfor er der én behandlingsplan, der virker tværregionalt,” siger Gitte Fangel og fortsætter:

”Næste skridt er af understøtte de særlige logistiske forhold, som man måtte have på afdelingsniveau. Vi har ikke brugt den mulighed fra start af flere grunde. Dels har det været en meget stor opgave med så mange detaljerede planer og dels har vi ikke haft konkrete indput fra afdelingerne. Men nu får klinikkerne mulighed for at justere systemet, så det passer til afdelingen. Vi har allerede gennemført et pilotprojekt, og vi tager for alvor fat på opgaven inden sommerferien,” siger Gitte Fangel.

Forstod ikke systemet

Egentlig ville hun slet ikke have noget at gøre med sundhedsplatformen, da Danmarkshistoriens største sundheds-it-system for første gang blev taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj sidste år.

Hun fravalgte bevidst at blive superbruger, fordi hun med egne ord primært er interesseret i ”neurologi og at skabe et godt arbejdsmiljø for de yngre læger”, men som områdeleder på afdelingen blev hun sat i en såkaldt parathedsgruppe, som blev etableret før Go-live den 21. maj og som skulle forberede lægerne på især de indlagte patienter.

”Men jeg kunne slet ikke forstå systemet. Jeg kunne slet ikke forestille mig de nye arbejdsgange, og jeg blev bekymret. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg skulle være med til at passe på vores gode arbejdsmiljø og uddannelsesmiljø, måtte jeg sætte mig godt ind i systemet. For jo mere jeg satte mig ind i Sundhedsplatformen, jo hurtigere ville vi komme igennem den svære periode og igen begynde at snakke om patienter og neurologi,” siger Mette Lindelof.

Derfor gik hun ind i systemets testmiljøer nogle dage før den 21. maj, og da hun ikke kunne finde indhold, der så brugbart ud til neurologiske patienter, lavede hun en nødplan for hendes reservelæger, så de sammen kunne komme igennem vagten den første weekend. Nødplanen bestod bl.a. i at bygge simple skabeloner for indlæggelsesnotat, udskrivelsesnotat og tilføje favoritter for de hyppigste ordinationer, som hun skubbede rundt blandt lægerne.

”Vi klarede det rigtigt godt den første tid i forhold til mange af de andre afdelinger, og pludselig begyndte andre afdelinger at kontakte mig. Det overraskede mig, at så mange afdelinger ville have fat i de skabeloner. De klik-skabeloner til journaloptagelse og ordinationerne, der ligger ukonfigurerede i systemet, som det er meningen, vi skal bruge, bruger vi ikke, fordi der er for mange såkaldte ”hard stops”. Det tager simpelthen for lang tid. Og derfor bruger vi disse nødløsninger i brugerindstillinger,” siger Mette Lindelof.

  • Jeg har svært ved at tilgive, at vi lige nu ikke kan få lov til ude på hospitalerne at være med til at forbedre sundhedsplatformen og forankre det store arbejde, der bliver lavet alle vegne som egentligt indhold.

Mette Lindelof er uddannelsesansvarlig overlæge på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital

Større risiko med nødløsningen

Disse skabeloner, hun kalder nødløsningen, ligger teknisk under indstillingerne hos hver enkelt bruger. Det har vist sig at fungere i hverdagen, men der er også problemer, siger hun.

”Hver gang vi ændrer i favoritlisterne, skal vi manuelt ”skubbe” de opdateringer rundt til alle læger, hvilket tager flere timer hver gang, og hvis ikke det bliver sat i system, risikerer man flere versioner og dermed er der risiko for, at en masse prøver og svar ender forkert. Da skabelonerne ligger i brugerindstillinger og ikke fast i systemet, er der også risiko for, at listerne bliver slettet – bevidst eller ubevidst. Desuden bliver patientbehandlingen jo ikke harmoniseret særligt godt ved, at enhver arbejder i egne brugerindstillinger,” forklarer Mette Lindelof.

Nysgerrigheden fra andre afdelinger har betydet, at hun flere gange har afholdt workshops for kollegaer, der kan se, hvordan hun og hendes kolleger på afdelingen navigerer rundt i systemet. Hun har desuden haft besøg af regionsdirektør Hjalte Aaberg, fordi rygtet havde spredt sig om, hvor meget hendes nødløsning bliver brugt.

”98 pct. af ordinationerne på min afdeling går igennem de hjemmebyggede favorit-lister og 2 pct. via de få præ-definerede sæt som Sundhedsplatformen gerne vil have, vi skal bruge. Det er jo et udtryk for, at systemet lige nu ikke fungerer efter hensigten. Og efter min mening vil det gå bedre langt bedre, hvis vi kunne tilpasse sundhedsplatformen på afdelingsniveau, hvor klinikere ude i afdelingerne så kunne lægge relevant indhold ind, i stedet for som nu, hvor der kun findes et stort tværregionalt niveau og niveauet for ens egne brugerindstillinger,” siger Mette Lindelof og fortsætter:

”Jeg kan godt forstå og tilgive, at det er svært at integrere FMK med sundhedsplatformen, og jeg kan godt have tålmodighed med workarounds, men jeg har svært ved at tilgive, at vi lige nu ikke kan få lov til ude på hospitalerne at være med til at forbedre sundhedsplatformen og forankre det store arbejde, der bliver lavet alle vegne som egentligt indhold. Det ville også komme de næste hospitaler til gode. Det er mange spildte timer og kompetencer, som bliver svært at finde andre steder. Det ville for mig at se være en meget lavthængende frugt at droppe den strikse danske indholdsstyring. Det har for mig været en demotiverende oplevelse, for jeg ønsker blot at få det til at fungere, så vi læger igen kan koncentrere os om det, der virkeligt interesserer os” siger Mette Lindelof.

Læs også: "Sundhedsplatformen som tidsrøver bekymrer overlægerne"

💬 2 Kommentarer

Right side

Nr. 6/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Hver femte kvinde har uforklarlige lidelser
💬
1
Torben Jørgensen 29. mar 2017 11:15
Den generiske model for sundhedshistorier
💬
1
Sven Felsby 28. mar 2017 15:33
BLOG - Morten Sodemann: Kampteknik på chefgangen
💬
1
Christian Schlütter 28. mar 2017 14:43

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Dagens navn

Sandra Sofie Teiblum: speciallæge, Gynækologisk Klinik Hillerød