Skip to main content

Et acceptabelt løft af almen praksis

Praktiserende læge Berit Enggaard Kaae er glad for, at almen praksis får et løft, men fejrer det ikke som en stor sejr.
Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Britt Lindemann, brl@dadl.dk

17. jan. 2019
2 min.

Praktiserende læge Berit Enggaard Kaae har efter 16 år i forskellige praksiskonstellationer netop nedsat sig som sololæge på Vesterbro, fordi hun ønskede mere nærhed.

Hvad tænker du om sundhedsreformen?

Der er et ufatteligt mærkeligt skisma mellem regeringens ønske om nærvær og et samtidigt ønske om sundhedshuse. Sundhedshuse er en form for »lokal centralisering«. Hvis man pludselig har 12 kilometer til lægen, så er nærhedsprincippet i min optik forsvundet.

Men er der ikke fordele ved sundhedshusene?

Hvis det kommer til at fungere sådan, at borgerne kan samle mange forskellige aftaler samme sted, så vil noget være vundet, men det kræver et stort koordinationsarbejde at få det til at fungere. Sygehusene har i årevis haft chancen for at bevise, at de kunne, men historien viser, at det sjældent er lykkedes.

Praktiserende læger skal til at løse flere opgaver for eksempel i forhold til kronisk syge, kan det lade sig gøre?

Det er svært at se, hvor kræfterne skal komme fra. Der er mangel på alt, læger, sygeplejersker og kvadratmetre. Måske kan det lade sig gøre på sigt, men lige nu er det fuldstændigt uladsiggørligt oveni et program, der i forvejen er mere end stramt. Som samfund er det svært at være uenig i principperne bag sundhedsreformen, men det vil kræve tid, manpower, kvadratmeter og økonomi.

Der lægges op til et kæmpeløft af almen praksis, det er vel svært at være utilfreds med?

Hvis jeg tager ja-hatten på, vil jeg sige, at det er dejligt, at regeringen har fået øjnene op for, at det var der brug for. Men det er også på tide! Jeg ved godt, at Christian Freitag kalder det et kæmpeløft, men hvis man ser nøgternt på det, så bliver almen praksis blot bragt op på et acceptabelt niveau.