Skip to main content

Et smæld for livet

Journalist Lise Penter Madsen, penter@mail.dk

14. jun. 2010
4 min.

En whiplash-skade giver akutte smerter. Det sætter de færreste spørgsmålstegn ved. Men med de eksisterende diagnostiske metoder kan man objektivt kun konstatere beskedne eller ingen skader hos patienter, der klager over symptomer lang tid efter en whiplash-skade. Tidligere blev patienter med varige gener derfor ofte betegnet som hysteriske. I dag er det mere udbredt at tilskrive symptomerne psykosociale årsager, men det kan også være en frustrerende »diagnose« at få for patienterne.

Derfor er man i Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) glad for en nylig oplevelse af, at whiplash-ramte er kommet tættere på at få lægelig anerkendelse for deres symptomer. I april arrangerede PTU en konference om den nyeste forskning inden for whiplash, og formand for PTU's bestyrelse, tidligere landsdommer Holger Kallehauge siger:

»Flere læger og eksperter indtog den holdning, at følger af en whiplash-læsion var en somatisk lidelse og ikke en psykosocial lidelse«.

Flere erstatningssager

Ca. ti procent af de danskere, der er whiplash-skadede, har vedvarende lidelser, der påvirker deres arbejdsevne. Men selv hvis en patient har specialistudtalelser, der anerkender, at patienten var rask, velfungerende og fuldt arbejdsdygtig, indtil whiplash-hændelsen indtraf, og anerkender, at hændelsen må være årsag til de varige symptomer, kan det være svært at få udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet. Det skyldes ofte, at årsagssammenhængen ikke er klokkeklar i medicinsk forstand, fordi det er svært diagnostisk at påvise tilstedeværelsen af funktionsforstyrrelser, der stammer fra whiplash-skaden.

Gennem de seneste 20-30 år er der dog sket en udvikling inden for personskadeerstatninger. Mens kun meget få fik anerkendt deres whiplash-skader i 1980'erne og 1990'erne, har forsikringsselskaberne gennem de seneste år udbetalt erstatninger for varige gener eller tabt erhvervsevne til flere end 1.000 whiplash-skadede danskere om året. I patientforeningerne anbefaler man de skadede at alliere sig med en erfaren advokat, der kan bistå med at dokumentere årsagssammenhængen mellem skaden og patientens symptomer.

»Det erstatningsmæssige fylder meget i dette sygdomsområde«, siger professor Flemming Winther Bach, Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

»Ikke for at skyde på advokaterne. De gør bare deres job, men det er frustrerende for den behandlende læge, hvis patienterne har mere fokus på at få erstatning end på at få det bedre. Lægerne ønsker et samarbejde med patienterne om, at de skal blive raske, mens patienterne kan være mere optaget af at skaffe dokumentation for funktionstab«.

Han peger på, at undersøgelser viser, at patienter, der er involveret i erstatningssager, har større risiko for at blive langvarigt syge, måske fordi de har mere fokus på at bevise, at de er syge, end på at blive raske.

Men der er også studier, der viser, at verserende sager ikke påvirker patienternes mulighed for helbredelse negativt, fortæller kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt.

»Det er også min erfaring fra klinikken«, siger han.

»Og de patienter, der har en advokat tilknyttet, er som regel de værst tilskadekomne og har derfor den dårligste prognose. Selv efter afslutning af en eventuel retssag forbliver de smertepatienter, og ofte er der objektive kliniske fund, der kan understøtte både de kroniske smerter og funktionsbegrænsningerne«, siger Lars Uhrenholt, der deler sit arbejdsliv mellem kiropraktisk klinisk arbejde og forskning i trafikmedicin - med fokus på bl.a. whiplash-traumet - på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet.

Kritik af Retslægerådet

En række af de erstatningssager, der vedrører enkeltpersoners skader, bliver forelagt Retslægerådet, som gennem det seneste halve år har været under kritisk behandling i en række artikler især i dagbladet Politiken. Kritikken har bl.a. handlet om, at der blandt Retslægerådets medlemmer og sagkyndige er læger, der også har opgaver for forsikringsselskaberne.

I efteråret 2009 skrev Holger Kallehauge på vegne af PTU et brev til daværende justitsminister Brian Mikkelsen med »ni forslag til forbedring af Retslægerådets arbejde«. Nogle af punkterne er Retslægerådet afvisende over for, men Holger Kallehauge glæder sig over en ellers imødekommende respons fra rådets nye formand, Bent Ottesen.

»Rådet vil gennemgå de seneste 100 sager vedrørende whiplash og se på, om der er blevet svaret konsistent, og hvad konsekvenserne har været. Det er et positivt tiltag«, siger han.

Til Politiken udtalte Bent Ottesen den 28. april 2010:

»Arbejdet er sat i gang, og jeg forventer, at undersøgelsen vil gøre både jurister og vores sagkyndige læger klogere og give bedre kvalitet i spørgsmål og svar«.

Se side 1812 i dette nummer af ugeskriftet, hvor temaet er whiplash.