Kun halvdelen af de flygtninge, der ankommer til Danmark, får det helbredstjek, som de har ret til inden for de første tre måneder.
Kun halvdelen af de flygtninge, der ankommer til Danmark, får det helbredstjek, som de har ret til inden for de første tre måneder. Det viser en gennemgang, som Rigsrevisionen har lavet.
Og ifølge Røde Kors, som driver landets asylcentre, kan det betyde, at flygtninge går rundt med ubehandlede og i nogle tilfælde smitsomme sygdomme som f.eks. tuberkulose.
Ifølge overlæge i Røde Kors' asylafdeling Ebbe Munk-Andersen kan mange også medbringe leversygdomme eller være hiv-positive uden at være behandlet for det.
”Og så kan de have generelle helbredsproblemer eller kroniske sygdomme” siger han til Ritzau.
Et nyligt, stort mæslingeudbrud i Berlin og en række mindre, lokale udbrud i Tyskland, havde sit udspring i modtagelsescentre for flygtninge fra lande uden vaccinationsprogrammer eller med sundhedsvæsener, der er brudt sammen på grund af krig og konflikter.
Relateret: Danmark bør vaccinere asylsøgere
De tyske myndigheder begyndte derfor med kort varsel at til at tilbyde vaccination til flere tusinde, som ikke var vaccinerede. Myndighederne understreger, at vaccinationskampagnen bygger på frivillighed. Fra asylcentre i Berlin oplystes det dog, at interessen for vaccination var stor blandt flygtningene.
Der er foreløbig ikke planer om en tilsvarende skærpet indsats i danske asylcentre. Ifølge cheflæge i Dansk Røde Kors’ asylafdeling, Ebbe Munk-Andersen, sikrer man sig dog, at børn er vaccinerede ved ankomsten til asylcenteret – eller at de bliver det.
Opgaven med helbredstjek skal løses af Kommunernes Landsforening (KL) og Lægeforeningen i samarbejde, for når kommunerne modtager en flygtning, skal helbredstjekket rekvireres hos lægen. Helbredstjek af flygtninge vil dog ofte være en mere kompliceret opgave, som kræver tolk, og derfor kræver sådan et helbredstjek mere tid, end der er afsat til udarbejdelse af den generelle attest, man har valgt at bruge til formålet.
