Skip to main content

For få i Danmark er vaccineret mod mæslinger

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udsendt en advarsel om, at for få europæere er vaccineret mod mæslinger. Danmark er et af de lande, hvor vaccinationsgraden er for lav.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

26. apr. 2017
5 min.

For få danskere er vaccineret mod mæslinger til at hindre spredning. Ifølge WHO – Verdenssundhedsorganisationen – kan det kun sikres, hvis 95 pct. af befolkningen er vaccineret, og det niveau når Danmark ikke op på.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) har mellem 79 og 86 pct. af befolkningen fået mæslingevaccination nummer to, og dækningsgraden for det første stik er på 90-91 pct. Altså lidt under WHOs grænse.

”Så længe der er 10 pct. uvaccinerede, så vil de være modtagelige. Man kan aldrig gardere sig mod importerede tilfælde. Og når vi har for lav en tilslutning, så kan det spredes”, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Hun sætter sin lid til, at tilslutningen vokser.

”Vi vil gerne have tilslutningen op. Men det har en effekt, at der sendes påmindelsesbreve ud”, siger hun.

Det er SSI, som sender breve ud, hvis det fremgår af registrene, at et barn ikke er omfattet af en eller flere af de vaccinationer, der anbefales i børnevaccinationsprogrammet.

”Vi ved jo, at man skal op på 95 pct. for at være sikre på, at der ikke sker spredning, men heldigvis er vi ikke så langt nede, at vi har nogle meget store huller. Det svære ville være, hvis der var en masse uvaccinerede, som levede i clustre, så man havde et stort område med mange uvaccinerede”, siger Bolette Søborg.

”I Danmark er det lidt tilfældigt, hvor de uvaccinerede bor”.

Faktaboks

Fakta

En dækning på de 95 pct., som WHO anbefaler, er dog ikke en sikring mod enkelttilfælde. For ganske nylig kom det frem i medierne, at en teenager i Portugal vad død af mæslinger, selv om landets vaccinationsgrad ligger over WHO-grænsen.

”Man skal tage det som en reminder om, at det er en alvorlig sygdom. Det er nok gået i glemmebogen. Folk har en fornemmelse af, at den type sygdomme, kan moderne videnskab klare, men der må man sige, at det har vi jo ikke nogen behandling for”, siger Bolette Søborg.

”Vi kan understøtte, f.eks. med indlæggelse på en intensiv afdeling, men når man først bliver syg med mæslinger, kan man blive meget syg”.

Hvorfor mon?

Størstedelen af vaccinationerne mod mæslinger finder sted i almen praksis. Den udmeldte dækningsgrad er ikke så høj, som mange i praksis har haft indtryk af. Under alle forhold er der en gruppe, som ikke bliver vaccineret, og derfor er der potentiale for en epidemi.

”Risikoen er meget lille i Danmark – de epidemier, vi har haft, har været ganske få. Men jo længere tid, der går, vil der være flere, der ikke bliver vaccineret, og jo større bliver risikoen. Vi har vel 5-10 pct. af hver årgang, der ikke er vaccineret”, siger praktiserende læge Johan Reventlow.

”Med 5-10 pct. af hver årgang, der ikke er vaccineret, og det er siden 1987 (hvor MFR vaccinationen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde blev indført, red.), så bliver det ganske mange, der ikke er vaccineret”.

Johan Reventlow skrev for nylig en leder i den videnskabelige del af ugeskriftet om netop vaccinationer – ikke kun mæslinger men generelt, og over hele linjen gælder, at dækningsgraden er for lav – uanset at der i det mindste tidligere har fundet en vis underrapportering sted, så dækningsgraden faktisk er lidt højere, end registrene viser – ifølge en nylig videnskabelig artikel i Danish Medical Journal måske op mod 95 pct.

Underrapportering er et forhold, som SSI i øvrigt tager højde for i de tal, der meldes ind til WHO. Med DDV (Det Danske Vaccinations Register), som har været i funktion i et par år, er det håbet, at registreringen bliver mere præcis.

Hovedkonklusionen i lederen var, at der først og fremmest er behov for mere viden om, hvad der gør, at børn ikke bliver vaccineret, og det spørgsmål er for Johan Reventlow at se faktisk det vigtigste.

”Min helt store bekymring er, at vi ikke ved, hvad det er, der får folk til at reagere som de gør, i forhold til vacciner. Der er behov for sociologisk/antropologisk forskning, som ser på de personlige og kulturelle holdninger”, siger han.

”Det er meget vigtigt at finde ud af, hvordan man får skilt rygter og fornemmelser fra viden”.

Læs også: Fortsat behov for mere viden om, hvordan dækningen med børnevaccinationer optimeres

Læs også: Danish MMR vaccination coverage is considerably higher than reported

Læs også: Børnevaccinationsrapport 2016