Skal ulighed i sundhed mindskes, er det afgørende, at alle forvaltninger i en kommune arbejder sammen om opgaven. Det mener professor Finn Diderichsen, og den strategi følger Aalborg Kommune for at nedbringe 13 års forskel i middellevetid.
Søren på 56 år bor alene i lejlighed. Han er sygemeldt på grund af et dårligt knæ, ligesom han har ondt i ryggen, forhøjet kolesterol og begyndende diabetes. Han bruger sjældent gryder og pander, men ringer hellere efter en pizza, og derudover drikker han for meget alkohol.
Hans dagpengeret er ved at udløbe, og inden længe overgår han til kontanthjælp.
Søren er billedet på ulighed i sundhed. En af dem, som sundhedvæsenet har svært ved at nå. Og Søren har måske også svært ved - eller orker ikke - at række ud efter det, der vil kunne bedre hans både fysiske og mentale sundhed. Sørens historie var en af dem, som forleden blev fortalt på en temadag om ulighed i sundhed.
Her var chefer og frontmedarbejdere fra samtlige forvaltninger i Aalborg Kommune samt byrødder og repræsentanter for praktiserende læger samlet som led i indsatsen for at rette op på den sociale ulighed i sundhed, som - for Aalborgs vedkommende - blev udstillet i DR’s dokumentarserie ’En syg forskel’. Her blev der blotlagt en forskel i middellevetid på 13 år mellem velhaverkvarteret Hasseris og betonbyggeriet i Aalborg Øst. Faktisk dør man tidligere i Aalborg Øst end man gør i Indien.
I alt 13 år er den tid, der går, fra man starter i børnehaveklasse og til man står med studenterhuen i hånden. Den slags eksponering har også berørt både politikerne og fagfolk og har medvirket til at booste kommunens indsats.
”Ja, da – helt sikkert”, sagde forskningschef i Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning i Aalborg Kommune, Tine Curtis efterfølgende til Ugeskriftet.
”Udsendelserne skærpede vores alle sammens opmærksomhed. For ingen kan synes, at det er i orden. Det at være udenfor på så mange områder – det er da noget, vi må stå sammen om at ændre. Mange tror, at ulighed i sundhed handler om manglende adgang til sundhedsvæsenet. Det gør det også. Der er eksempelvis rigtig mange fine intentioner bag empowerment, og at vi lægger rehabilitering ud til borgerne. Men mange magter det ikke. Det kræver meget af den enkelte.
Men ulighed i sundhed er så meget mere end det”, sagde Tine Curtis.
På temadagen mindede hun om, at udover fravær af sygdom og skavanker, hører det også med til et sundt liv, at man er livsglad og tager aktivt del i samfundet. At man ikke murer sig inde med egen pizzabakke og undlader at lukke op, når naboen ringer på. Og at man har tilknytning til arbejdsmarkedet og har en bolig i et ressourcestærkt område.
Ovenpå eksponeringen i bedste sendetid har kommunen bl.a. nedsat arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne. Ligesom alle initiativer og indsatser er kortlagt. Er det man gør i dag ikke godt nok? Eller er det ligefrem bedre, end det f.eks. Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er kommunen i færd med at udrede.
I 2014 oprettede Aalborg Kommune Center for anvendt Kommunal Sundhedsforskning, der skal sikre, at både ledere og medarbejdere arbejder på baggrund af den nyeste viden om, hvad der virker. Samtidig blev Tine Curtis, bl.a. tidligere leder af Danmarks største folkesundhedsundersøgelse (KRAM-undersøgelsen), ansat som landets første kommunale forskningschef for sundhed og forebyggelse.
Der er for længst indført lokale sundhedspolitikker for trivsel, kost og motion på kommunens arbejdspladser og institutioner. Ligesom der er en bred vifte af tilbud til dem, der er uden for arbejdsmarkedet
En af de gode nyheder, der kom frem på temadagen, er, at også borgerne i Aalborg Øst har ønske om og erklærer sig motiverede for at ændre ved den situation, de er havnet i. At det ikke er kommunen, der er motiveret på borgernes vegne.
Der er rigtig mange fine intentioner bag empowerment, og at vi lægger rehabilitering ud til borgerne. Men mange magter det ikke. Tine Curtis, forskningschef i Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning i Aalborg Kommune.
Tilbage til Søren fra før, der snart skal på kontanthjælp.
”Når dem, der er udenfor arbejdsmarkedet, får beskåret deres ydelser, ser vi en stigende dårlig sundhedstilstand. Derudover er hver fjerde kontanthjælpsmodtager i behandling for en psykisk lidelse. Både fordi de får psykiske problemer, mens de er på kontanthjælp, og fordi nogen er havnet på den forkerte ydelse og i stedet burde være tilkendt førtidspension”.
Sådan lød det fra Finn Diderichsen, professor emeritus ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Liverpool University og Fundacao Oswaldo Cruz Brasilien. Socialmedicineren Finn Diderichsen har arbejdet med ulighed i sundhed i næsten 40 år og var indbudt for at redegøre for, hvad der er op og ned, når det kommer til ulighed i sundhed.
Dertil kommer ifølge Finn Diderichsen, at hvis man er syg og sårbar, er man ofte tvunget ud i at flytte til de meste ressurcefattige boligområder. Og så er vejen ned ad slisken yderligere brolagt.
Finn Diderichsen fremhævede Sverige – der trods mange års afgifter på både alkohol og tobak – kan mønstre tilsvarende ulighed i sundhed som i Danmark.
”I Sverige har man fået meget ud af at arbejde med social ulighed i sundhed under overskriften ’bæredygtighed’. En af udfordringerne er, at den viden, der foreligger – og især den udenfor sundhedsvæsenet – har været umådelig svær at implementere. Det har i Sverige vist sig lettere at få alle forvaltninger med og skabe engagement om opgaven, når den socialfaglige, den arbejdsmarkedsfaglige og sundhedsfaglige ekspertise forenes. Det er vigtigt, at det ikke bliver de kommunale sundhedsforvaltninger, der skriver til de øvrige forvaltninger for at fortælle, hvad de skal gøre”, sagde Finn Diderichsen.
