Færre og større privathospitaler i fremtiden

Privathospitalet Hamlet A/S er Danmarks mest profitable hospital. Eller var det i hvert fald i 2006/2007, som er den seneste periode, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har regnskaber for. Her var overskuddet før skat på lige over 19 mio. kroner.

Alt afhængig af ikke bare omsætning men også investeringer kan billedet se anderledes ud allerede ved næste regnskabsår, men der er næppe nogen tvivl om, at det er blevet forretningsmæssigt interessant at drive privathospital i Danmark.

Hamlet har f.eks. øget sin fortjeneste med hele 72 pct. fra 2005 til 2006.

Ikke mindst eksplosionen i sundhedsforsikringer men også ventetidsgarantien - som nu er helt nede på en måned - har skabt et fundament for markedet.

Adskillige hospitaler har således overskud i millionklassen, om end der også er eksempler på det modsatte. Underskud signalerer ikke nødvendigvis, at der er problemer - f.eks. kan der være tale om, at store investeringer belaster budgettet i måske flere år - men det kan i visse tilfælde sige noget om, hvor følsom en virksomhed er.

Privathospitalet Danmark A/S kom i 2006/2007 f.eks. ud med et underskud på 11,1 mio. kroner, og det skyldes hverken slendrian, dårlig ledelse eller noget som helst andet. Ifølge regnskabet kan tabet direkte henføres til, at den tidligere ene-ejer - Klaus Bo Jensen - blev langvarigt syg. Da det skete, gik alt nærmest i frit fald.

»Selskabet har haft begrænset omsætning i regnskabsåret 2006, hvilket skyldes den daværende aktionær og direktørs hospitalsindlæggelse, og som resulterede i, at læger og medarbejdere forlod hospitalet«, som der står i årsrapporten.

Redningen kom i form af firmaet Forenede Service, som købte sig ind i hospitalet og dermed leverede den nødvendige finansielle støtte, så det kunne komme på fode igen.

Ny struktur på markedet

Overtagelser, fusioner, køb og salg kan i det hele taget blive tidens løsen på markedet. Skal man konkurrere om det stigende antal patienter, bliver det vigtigt at kunne løfte opgaverne. Små hospitaler risikerer at blive rendt over ende.

»Jeg vil tro, at om få år - måske fem år - så har vi færre men større privathospitaler«, siger Nis Alstrup, formand for privathospitalernes forening og selv bestyrelsesmedlem i Danske Privathospitaler A/S.

Den virksomhed er netop en fusion af flere hospitaler. Den fandt sted i 2007, og det er derfor for tidligt at vurdere den eventuelle økonomiske effekt.

Nis Alstrup kunne også godt forestille sig, at udenlandske spillere i højere grad etablerede sig på markedet.

Den udvikling er måske allerede begyndt - Capio Diagnostik, som er en del af den store, europæiske sundhedskoncern Capio - købte i 1997 et dansk firma og vakte for nylig en del opmærksomhed ved at vinde en stor ordre på mammografiscreening i Region Midtjylland.

Nye klinikker og behandlingstilbud kan stå i næste række - læs artiklen om Capio på side 30.

Tre slags patienter

Privathospitalerne tjener penge på tre slags patienter: de, der har en sundhedsforsikring; de, der er henvist fra det offentlige i henhold til ventetidsgarantien; og endelig de, der betaler selv.

Der kan således sagtens eksistere tre forskellige priser for det samme indgreb, alt afhængig af hvilken type patient, der er tale om.

Det vides ikke nøjagtigt, hvordan patienterne fordeler sig, men Nis Alstrup vurderer, at i gennemsnit - og han understreger i gennemsnit - har hospitalerne deres indtægt for ca. 40 pct.s vedkommende fra forsikringspatienter, 30 pct. offentligt henviste og 30 pct. private.

»Det er ikke noget, jeg kan dokumentere, men jeg vil tro, at det er nogenlunde sådan«, siger han.

Betalingen for de offentlige patienter er ofte blevet debatteret, og meget tyder på, at systemet bliver lavet om. I øjeblikket er det aftalt, at privathospitalerne i gennemsnit skal have 95 pct. af de DRG-takster, der bliver brugt til afregning med offentlige hospitaler.

Systemet er ofte blevet kritiseret for at sammenligne æbler og pærer - de offentlige hospitaler har f.eks. uddannelsesforpligtelser, som de private ikke har - endnu da. Mens de private hospitaler omvendt har udgifter, som de offentlige ikke skal bære over driften - store investeringer i bygninger f.eks.

Der arbejdes på at lave systemet om, så der bliver et separat DRG-system for private hospitaler, som afspejler deres omkostningsstruktur.

Men ifølge Nis Alstrup er det slet ikke de offentlige patienter, som kommer til at bære privathospitalerne fremad i de kommende år. Det er forsikringspatienterne.

»Det er en tendens i tiden til, at folk gerne vil have indflydelse«, siger han.

Så længe den tendens holder sig, kan regnskaberne forventes at udvise flere og flere overskud i millionklassen. Sættes det i forhold til omsætningen, er der ifølge de private hospitalers forening typisk tale om overskudsgrader på 5-10 pct.

Danmarks fem mest profitable privathospitaler i 2006/2007

Privathospitalet Hamlet A/S: 1.1.06-31.12.06: ca. 19,2 mio. kr.

HjerteCenter Varde A/S: 1.7.06-30.6.07: ca. 16,1 mio. kr.

Privathospitalet Mølholm A/S: 1.8.06-31.7.07: ca. 11,8 mio. kr.

Gildhøj Privathospital ApS: 1.7.06-30.6.07: ca. 8,2 mio. kr.

Erichsens Privathospital A/S: 1.1.06-31.12.06: ca. 8 mio. kr.

Tallene er hentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er opgjort som bruttofortjeneste minus afskrivninger og renter m.v. men før skat.