30,6 pct. af de kvindelige overlæger havde bibeskæftigelse i 2014, mens 47,9 pct. af de mandlige overlæger havde det. Også i 2011 var der flere mandlige end kvindelige overlæger med bibeskæftigelse - 52 pct. i forhold til 32 pct.
Andelen af ledende overlæger med bibeskæftigelse var 33,8 pct., hvilket er noget mindre end andelen af specialeansvarlige overlæger med 41, 7 pct.
Som udgangspunkt er der ikke noget forkert i at bijobbe, understreger Anja Mitchell.
”Men hvis et bijob ikke er foreneligt med ens primær arbejde, så er det forkert. Men det er op til den enkelte ledelse at vurdere det ud fra nogle klare regler,” siger Anja Mitchell og påpeger, at læger bijobber, fordi de primær kan lide deres arbejde og har overskud til at arbejde mere.
”Og dem der bijobber arbejder lige så mange timer på deres primære job, som andre. Derfor er overlægerne, der bijobber, som udgangspunkt en ressourcestærk gruppe,” siger Anja Mitchell.
Bijob er mest populært blandt ortopædkirurger, hvor 67 pct. angiver at have bijob. Og det har en ganske enkel forklaring, siger FAS-formanden.
”Det skyldes, at efterspørgslen er størst. Og så længe det er foreneligt med deres primære arbejde, kunne 100 pct. af ortopædkirurger for den sags skyld bijobbe,” siger Anja Mitchell.
En undersøgelse fra 2010 viste, at bijob overordnet set er en gevinst for det danske sundhedsvæsen.
»Vores undersøgelse dokumenterer, at læger med bibeskæftigelse i den private sektor ikke trækker arbejdskraft ud af de offentlige hospitaler. De leverer blot en ekstra indsats i det private, og dermed får samfundet flere lægetimer ud af den enkelte læge. Så bijob kommer faktisk patienterne til gode«, sagde Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet til Ugeskriftet.
I undersøgelsen deltog mere end 5.000 læger.
Den nye undersøgelse fra FAS viser ikke, hvor lægerne bijobber.
Læs også: Læger med bijob er en gevinst for samfundet