Antallet af ansøgere til hoveduddannelsesstillinger falder, også i normalt populære specialer, viser Sundhedsstyrelsens opgørelse for 2014. I alt er der 15 pct. færre ansøgere pr. opslået stilling i år end sidste år. Udviklingen kan underminere femårsfristen.
Færre og færre unge læger melder sig som ansøgere til hoveduddannelsesstillingerne, viser årets opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Ifølge de rå data, som Sundhedsstyrelsen endnu ikke har haft mulighed for at gennemgå med de tre videreuddannelsesregioner, som har indberettet dem, er der 15 pct. færre ansøgere pr. opslået hoveduddannelsesstilling end sidste år.
Tendensen med faldende ansøgertal gør sig gældende i flere normalt populære specialer. F.eks. er der 17 pct. færre ansøgere pr. stilling i almen medicin, 20 pct. færre i gynækologi og obstetrik og hele 37 pct. i kardiologi. Der er dog også enkelte specialer, der har tiltrukket flere ansøgere i år - f.eks. er der 33 pct. flere ansøgere til hver hoveduddannelsesstilling i pædiatri.
Udviklingen bekymrer regionerne. De sætter deres lid til, at der er tale om et engangsfænomen, som knytter sig til ændringen af den gamle fireårsregel til den nye femårsfrist, og at ansøgertallet derefter sniger sig op igen.
Faktaboks
Men spørgsmålet er, om skiftet fra fire til fem år virkelig er forklaringen.
”Andre forhold som for eksempel PLO konflikten i forhold til almen medicin kan have påvirket ansøgertallet til det speciale”, siger f.eks. Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Andre årsager kunne være, at mange unge læger tager en ph.d. Nogle rejser til udlandet, måske i et forsøg på at undslippe fristen på nu fem år. Desuden er der den mulighed ganske enkelt at udsætte starten på den KBU (klinsk basisuddannelse), der er startskud til nedtællingen til femårsfristen. I stedet tager de f.eks. uklassificerede stillinger
Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), vil have oprettet flere pladser på medicinstudiet i Aalborg og omfordelt uddannelsesstillingerne, så udkantsområder får flere. På den måde håber hun at skubbe de unge læger ud til de steder, hvor de mangler mest. Ikke mindst i hendes egen region, naturligvis.
”Vores forslag er at flytte uddannelsesforløb fra øst til vest inden for specialer og geografier med lægemangel”, siger Ulla Astman.
Læs også: Ulla Astman giver op: Nu må Folketinget sørge for læger nok til Nordjylland
Men der er ikke nogen konsensus om den tanke.
"Jeg mener, vi bør afvente udviklingen i 2015, før vi ser på uddannelsesfordelingen", siger således Carl Holst fra Syddanmark, mens regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland er mere imødekommende.
”Jeg kunne godt være enig i behovet for at se på fordelingen. Den er jo fastlagt på baggrund af nogle traditioner. Vi er i gang med at opbygge vores sygehusvæsen og både får og ønsker flere og flere specialiserede behandlinger. Det giver så også mening, at vi skal have flere uddannelsesstillinger end tidligere”, siger han.
Men nok så mange nyoprettede eller omplacerede hoveduddannelsesstillinger kan ikke i sig selv sikre, at der er unge læger, som søger dem.
Så der er flere steder tanker i gang om, hvad der kunne sættes i stedet for den femårsfrist, der tilsyneladende ikke sikrer sit formål – at få unge læger hurtigt i gang med en speciallægeuddannelse.
”En af de ting, som jeg har hørt om en mulighed, er måske at sætte en begrænsning af antallet af introstillinger, som lægerne kan tage, før de går i gang med en hoveduddannelse. Det kan måske være en bedre model, men jeg har behov for at vide mere om fordele og ulemper”, siger Jens Stenbæk.
Den ide kunne godt være et alternativ, mener Yngre Læger.
”Det kan være fornuftigt at tænke anderledes i forhold til, hvor mange introduktionsstillinger, man maksimalt må gennemføre, før man vælger det speciale, man gerne vil gå videre med, fremfor at have den ultimative tidsfrist”, siger formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke.
”Generelt set er det positivt, hvis der kan komme andre muligheder på bordet, så man kan komme væk fra det ultimative tvangsaspekt, vi stadig har med femårsfristen”.
Camilla Rathcke peger også på, at videreuddannelsesregioner kunne gøre mere selv for at løse problemet med fordeling af uddannelsestillinger.
”Vi har undertiden en oplevelse af, at de tre regioner hellere spænder ben for hinanden i et forsøg på at etablere hoveduddannelsesforløb fremfor et fælles sigte mod at få uddannet flere speciallæger samlet set. Det er bare ikke hensigtsmæssigt, hvis det betyder, at vi ikke får uddannet så mange, som der er uddannelseskapacitet til”, siger hun.
”Det giver bedre mening at videreudanne læger til speciallæger end at holde dem i et limbo forud for speciallægeuddannelsen, hvor de måske vælger noget helt andet, f.eks. videreuddannelse i udlandet eller karriere i medicinalindustrien”.
Læs også: Bundrekord for ansøgninger til almen medicin i Nordjylland
Læs også: Færre og færre unge læger vil være almenmedicinere
Læs også: Selv populære specialer får færre og færre ansøgere
