?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 11. aug 2017
Dokor Agerlys træffetider hang ved døren. Når han ikke var på klinikken, var han på hjemmebesøg.

Familielægen fra Augustenborg

Nyheder

Med oplysninger fra tidligere patienter vil museum gøre fortællen om læge fra mellemkrigstiden mere levende. Praktiserende læge Lise Høyer gik i fodsporene på den hårde og kontante familielæge.

Dato
11. aug 2017
Forfattere
Kristine Buske Nielsen, krn@dadl.dk
💬 0

Synstavlen, det gynækologiske leje, vægten og en højdemåler er genkendelige elementer fra en lægeklinik i dag. Men lægepraksissen, der kan besøges på Steno Museet i Aarhus, er fra 1911-1978 og står med sine brune farver og hånddrevne redskaber som en tidslomme fra mellemkrigstiden. Den blev oprindeligt fundet af Sønderjyllands Lægekredsforening.

”Det er jo de samme grundelementer, som vi arbejder med. Bare i nogle andre rammer”, siger praktiserende læge Lise Høyer og spejder nysgerrigt rundt i klinikken.

Hun har selv praksis i Aarhus og besøger for første gang den tyskfødte Mathias Agerleys klinik. Klinikken lå i Agerleys eget hjem i Augustenborg, og han behandlede byens borgere frem til sin død som 95-årig i 1978, hvor han blev fundet livløs i arbejdstiden.

Agerley var krigslæge på tysk side under første verdenskrig, og det smittede måske af på hans facon. Borgerne husker ham som en høj, rank, tysk aristokrat, der gik med lange skridt og et strengt udtryk i ansigtet. Det er netop kommet frem via nye oplysninger, som museet har indsamlet fra børnebørn, tidligere patienter, hjemmesygeplejersker og andre, der kendte Doktor Agerley.

Selv om klinikken har været fast inventar på Steno Museet, siden det åbnede i 1994, er det først nu, med initiativ og hjælp fra historiestuderende Anne Sofie Bomholt Larsen, at der har der været tid og ressourcer til at indsamle informationer om lægen, der drev klinikken.

”Klinikken er en museal perle. Derfor syntes jeg, at det var rigtig ærgerligt, at ikke ret mange kendte historien bag inventaret. Så vi har ledt efter personlige beretninger fra mennesker, der var tæt på Agerley, for at levendegøre udstillingen”, siger Anne Sofie Bomholt Larsen.

Sådan så lægepraksissen ud som tilhørte Mathias Agerley, der var praktiserende læge i Augustenborg frem til sin død som 95-årig i 1978.Sådan så lægepraksissen ud som tilhørte Mathias Agerley, der var praktiserende læge i Augustenborg frem til sin død som 95-årig i 1978.

Praktiserede i museumsgenstand

I dag fremstår Agerley som en udstoppet dukke, der med hånden hvilende på en krøllet journalbog ser ud til at danne sig et overblik over dagens patienter.

På væggen hænger et brunt forklæde, som ligner en dyrlæges. I samme farvenuancer står en træbriks med en tynd brun lædermadras, hvis bedste evne var at camouflere gamle pletter af blod og sekret. Den trækker spor til 1800-tallet, hvor hygiejne ikke blev praktiseret, og bakterierne endnu ikke var opdaget. Et hvidt vaskemøbel vidner dog om, at hygiejnen alligevel har været prioriteret i klinikken, men der var ikke indlagt vand, så det måtte Agerley selv fylde på. Da der gik hul på vandbeholderen til vasken, forsøgte Agerley selv at lappe den. Det fortæller Morten Skydsgaard, der er læge og museumsinspektør i medicinhistorie på Steno Museet.

”De sidste år praktiserede han jo nærmest i en museumsgenstand. Briksen kan man finde i kataloger fra slut-1800-tallet, mens de få hvide møbler og vaskemøblet symboliserer den nye tid. Klinikken blev etableret i en brydningstid, hvor den moderne medicin var ved at blive til samtidig med, at den gamle medicin var lyslevende i klinikken. Det er så vores held, at Agerley stort set ikke ændrede på klinikkens indretning”, siger Morten Skydsgaard.

Ifølge ham er klinikken en vigtig del af museets medicinhistoriske udstilling.

”Det er specielt for det danske sundhedsvæsen, at den praktiserende læge er gatekeeper, som enten løser problemet selv eller sender patienten videre til en specialist. Så den praktiserende læge spiller på mange måder en nøglerolle i det danske sundhedsvæsens historie og nutid”, siger Morten Skydsgaard.

Han fortæller, at museet i de sidste fem år har arbejdet med at indsamle personlige beretninger om sundhedspersoner, der har brugt genstandene fra museets samling. Tanken er, at genstandenes historie for det levede liv skaber større værdi for eftertiden.

Lise Høyer, praktiserende læge i Aarhus, har besøgt den gamle lægepraksis på Steno Museet i AarhusLise Høyer, praktiserende læge i Aarhus, har besøgt den gamle lægepraksis på Steno Museet i Aarhus

Fødselslæge, narkoselæge, akutlæge og laborant

Agerleys værktøjskasse var en del større end hos den praktiserende læge i dag: Fødselstænger, en kommode med hans eget lille laboratorie bestående af medikamenter og kemikalier fra Jernbaneapoteket i Augustenborg, og en gammel narkosemaske, som blev påført patienten og dryppet med æter inden en operation, var blot nogle af hans redskaber. Der var langt til hospitalet i Sønderborg, så Agerley var både fødselslæge, narkoselæge, laborant og akutlæge.

”Selv om vi synes, vi laver lidt af hvert i dag, så er det jo ingenting sammenlignet med, hvad han lavede. Så meget forskelligt udstyr har jeg i hvert fald ikke i min konsultation”, griner Lise Høyer og kigger lidt rundt.

”Gad vide, hvordan han har holdt sin viden ved lige? Det må have været vanskeligt at følge med”, tilføjer hun.

I dag, hvor alt kan findes på computeren, og det er nemt at komme i kontakt med specialister uden for klinikken, kan det virke umuligt, at Agerley kunne følge med den galoperende udvikling i medicinen, når han sad ene mand på posten i Augustenborg.

Men det har han alligevel gjort. Morten Skydsgaard fortæller, at museet ejer Agerleys samling af Ugeskrift for Læger, som han brugte til at dygtiggøre sig. Museumsinspektøren peger på en mørkebrun reol med murstenstykke bøger som blandt andet kirurgibøger, anatomiske atlas, en bog om fødselshjælp og en anden om hygiejneprocedure. Bøger, som flittigt blev brugt i den tyske læges arbejde.

Bladrer man igennem Agerleys patientjournaler, tyder det på, at han aldrig havde fri. Man kan tælle sig frem til op mod 22 patienter om dagen. Lise Høyer påpeger, at det er en smule færre end de 25-35 patienter, som praktiserende læger typisk konsulterer dagligt i dag, men konkluderer, at det nok har taget en del længere tid at udføre opgaverne dengang. I weekenden have Agerley kun 5-8 patienter.

”Han har haft en identitet som læge, som han ikke kunne slippe, og som betød, at han blev ved til sin død. Han er vokset op i en tid, hvor man har været nødt til at være læge døgnet rundt. Børnebørnene fortæller også, at han var svær at komme ind på, fordi det var lægelivet, der fyldte det hele”, siger Morten Skydsgaard.

”Det er jo sjovt at høre, for det med lægeidentiteten er generelt noget, der har betydning. Sådan har jeg det også selv. Jeg er ikke kun læge, når jeg er på arbejde fra 8 til 16. Lægeløftet betyder noget. Alligevel kunne jeg ikke forestille mig at skulle være til rådighed døgnet rundt. I dag skal der jo være tid til familie og andre ting end arbejde”, siger Lise Høyer.

 

  • Det virker mere til at være statussen som læge og at følge den strenge medicin, der har fyldt hos Agerley. Og det var da ikke det eftermæle, jeg ville drømme om.

Lise Høyer, praktiserende læge.

 

Hårdt og kontant

En datter til en tidligere patient har bidraget med oplysninger om Agerley. Hun fortæller, at hendes far som tiårig havde slået tommelfingeren og måtte tilses af den tyske læge. Neglen skulle rives af, og det var uden bedøvelse og med armen spændt fast til briksen. Da drengen skreg, fik han klar besked fra Doktor Agerley: ”Hold din kæft, knægt!”.

Billedet som en hård og kontant læge går igen blandt børnebørn og tidligere patienter. Et billede, som Lise Høyer ikke kunne tænke sig at få tegnet af sig selv.

”I dag tænker man jo heldigvis mere patienterne som hele mennesker, og den relation vi får med patienterne er det, som giver jobbet som praktiserende læge værdi. Det virker mere til at være statussen som læge og at følge den strenge medicin, der har fyldt hos Agerley. Og det var da ikke det eftermæle, jeg ville drømme om”, siger Lise Høyer.

Nogle af patienterne beskriver ham dog også som den klassiske familielæge, der troligt sad ved sygesengen. En 72-årig kvinde husker, hvordan Agerley vågede over hende hele natten, da hun som fireårig var syg med lungebetændelse.

Doktor Agerly foran sin Obel Record. Ifølge en af børnebørnene var han berygtet for aldrig at kigge sig for, når han kørte over et kryds. Han forventede, at alle holdt tilbage for lægen. Doktor Agerly foran sin Obel Record. Ifølge en af børnebørnene var han berygtet for aldrig at kigge sig for, når han kørte over et kryds. Han forventede, at alle holdt tilbage for lægen.

Den nutidige læges blik på Agerley

Da alle dimser og genstande i klinikken er blevet vendt, drejet og kommenteret, er der en bestemt følelse, som Lise Høyer står tilbage med efter at have været på rejse i Doktor Agerleys lægeliv: ensomhed.

”Jeg tænker også, at det må have været et ensomt liv. I dag er vi en del af et større system og kommunikerer også med vores kollegaer på hospitalet. Det kollegiale netværk og samarbejdet er vigtigt. Agerley har jo derimod siddet på en enepost i fronten i Augustenborg. Der må have været en ensom soldat i ham”, siger Lise Høyer og udbryder:

”Jeg ville i hvert fald ikke bytte”.

Til efteråret skal Anne Sofie Bomholt Larsen besøge og filme børnebørn, pigen i huset, patienter og hjemmesygeplejersker. Filmene bliver integreret i udstillingen i løbet af efteråret, inden udstillingen i 2020 skal fornyes helt. Her ønsker Morten Skydsgaard også at bringe personlige beretninger fra en nutidig praktiserende læge, i formidlingen af Agerleys klinik.

”Det kunne for eksempel være Lise Høyer eller andre læger, der driver praksis i dag, som kan perspektivere og aktualisere klinikken, så vi får den nutidige læges blik på lægen fra 1900-tallet”, siger Morten Skydsgaard.

 

Museet er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 17/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Ja, det nære sundhedsvæsen skal varetage flere opgaver
💬
1
Christian Schlütter 21. aug 2017 14:37
Du er læge – og pårørende
💬
3
Kirsten Bække Franck 21. aug 2017 10:11
PLO går stadig efter en aftale med regionerne
💬
1
Christian Schlütter 19. aug 2017 11:23
Afgørende møde for almen praksis’ fremtid i dag
💬
3
Christian Schlütter 19. aug 2017 11:18

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd