FAPS-formand: Speciallægepraksis er parat til udredningsgaranti

Speciallægepraksis skal alligevel - måske, på lidt længere sigt - ind under udredningsretten, sådan så også patienter, der udredes i speciallægepraksis har ret til at enten få en diagnose eller en plan for en udredningen inden for 30 dage. Det fremgår af det endelige lovforslag om behandlings- og udredningsgarantien, som regeringen har lagt frem. Der står at det "eventuelt (kan) give anledning til overvejelser i forhold til udredningsforløb i speciallægepraksis."

Formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Carl Johan Erichsen, er tilfreds:

"Det er da glædeligt, hvis man vil indtænke de praktiserende speciallæger i udredningsgarantien.

Vi vil hellere end gerne tage den opgave på os det er en naturlig del af det at anvende midlerne i sundhedsvæsenet bedst muligt. Det er en kendsgerning at flere af opgaverne der løses i speciallægepraksis ofte løses hurtigt og vi kender mange patienterne i forvejen."

Udredningsgarantien indføres på sygehusene 1. januar og regeringens tanke er efter to år at se, om også speciallægepraksis skal inddrages.

Der har været meget kritik af, at de praktiserende speciallæger ikke fra starten er indtænkt, først og fremmest fordi det kan gå hen at blive dyrt at patienterne har en garanti på sygehusene, som de ikke har i praksis. Det kan nemlig få den henvisende alment praktiserende læge til at henvise til udredning på et sygehus, fordi det vil gå hurtigst. Og det er dyrt for samfundet, fordi sygehuse er dyrere og desuden kan det risikere at ende med pladsproblemer og flaskehalse, fordi hospitalerne slet ikke har udredningskapacitet til de nye henvisninger.

Hvis speciallægepraksis alligevel skal være med til at levere den hurtige udredning, bliver det et overenskomstspørgsmål mellem regionerne og speciallægerne.

Carl Johan Erichsen siger:

"Vi er meget bevidste om, at der er en ramme, vi skal arbejde under - det har vi jo lært i den forløbne periode. Midlerne er sparsomme i sundhedsvæsenet, men det er oplagt, at kan vi være med til at løse en opgave og det sparer nogle midler et andet sted i sundhedsvæsenet, så må vi sikre at sektoren holdes skadesløs."

Det betyder mere konkret:

"Det er jo akutte opgaver, som skal lægges oven i det øvrige arbejde. Det vil speciallægerne skulle afsætte ekstra tid til, i nogle specialer er det nødvendigt med længere åbningstider og et ekstra træk på personalet og andre omkostninger. Det betyder ekstra omkostninger, der skal dækkes."

Hvordan det skal havnes, bliver en forhandling og der vil være nogle specialer, der bliver mere tryk på end andre.

"Der er noget specialespecifikt i dette. Og vi ser frem til en åben diskussion mellem RTLN og FAPS om hvor stort behovet er og hvad det er for opgaver vi skal løse og hvor meget vi skal sætte af til det," siger Carl Johan Erichsen.