Skip to main content

Farlige forenklinger om psykofarmaka

Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, foto: Lægeforeningen
Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen, foto: Lægeforeningen

formand for
Lægeforeningen
Mads Koch Hansen

6. jan. 2014
3 min.

Det Nordiske Cochrane Center skal give læger og andre sundhedsprofessionelle større viden og et bedre grundlag at arbejde på. Derfor kan det undre, at lederen af centeret, professor Peter Gøtzsche, i en kronik i Politiken har valgt at gå ud med den konklusion, at borgerne ville være langt bedre stillet, »hvis vi fjernede alle psykofarmaka fra markedet, fordi lægerne ikke er i stand til at håndtere dem«.

Det lykkes her at rubricere langt de fleste psykiatere og praktiserende læger som ude af stand til at håndtere medicin. Alle psykiatriske lidelser slås i hartkorn, og psykofarmaka omtales også under et. Værre endnu er, at et så forenklet budskab fra et center med stor autoritet risikerer at få alvorligt syge mennesker til at reagere på egen hånd og stoppe med at tage deres medicin.

Kronikken opridser ti udsagn om behandling af psykiatriske patienter, som Peter Gøtzsche betegner som myter. Den fagspecifikke diskussion må han tage med psykiaterne, men jeg synes, at der er grund til at påpege, hvor taknemmeligt det er at sætte spørgsmålstegn ved psykiatrisk behandling i offentligheden, især den medicinske. Det giver desværre også ofte medløb i den offentlige debat på en helt anden måde, end hvis man forestillede sig, at nogen i ramme alvor ville lægge op til at trække al kræftmedicin af markedet.

At psykiatrien slås med årtiers økonomisk efterslæb og stadig er langt fra at kunne tilbyde alle patienter den nødvendige behandling, er et velkendt problem. Men det har desværre været fraværende i debatten om brugen af psykofarmaka – både i Peter Gøtzsches kronik og i Politikens opfølgende leder, som efterlyser en plan fra sundhedsministeren for, hvordan man får forbruget af psykofarmaka ned. Det er et fattigt og meget løsrevet mål. Vi har brug for en handlingsplan for hele psykiatrien, der kan sikre patienterne den behandling, som de har brug for.

Lægeforeningen anser det for vigtigt, at man kan diskutere, om for mange patienter behandles med lægemidler, og om patienter behandles i et omfang, som skader dem. Det gælder inden for alle specialer – også psykiatrien. Det er klart, at eksempelvis et stadigt stigende forbrug af antidepressiva kan give anledning til overvejelser, og derfor er der også både psykiatere, familielæger og andre læger, som er bekymrede over den udvikling.

I denne faglige debat har Det Nordiske Cochrane Center også en plads. Cochranetanken om at analysere og sammenfatte eksisterende videnskabelige undersøgelser om et givet emne er rigtig, men det er svært at se, om den metode faktisk danner basis for de bastante budskaber i kronikken.

Der er næppe nogen ansvarlig myndighed, der vil følge Peter Gøtzsches råd om psykofarmaka. Alligevel er det ærgerligt, at en relevant faglig debat, om hvordan man kan og bør forbedre behandlingen, ender i unuancerede påstande og anklager. Psykiateres og praktiserende lægers adfærd bliver beskrevet på måder, som de ikke kan genfinde sig selv i.

En forudsætning for, at Det Nordiske Cochrane Centers udmeldinger kan bruges til at forbedre behandlingen, er en vilje til at indgå i en faglig dialog, og at verden – herunder sundhedsvæsenet – beskrives i andre farver end bare sort og hvid.