Skip to main content

Fattige får flest blodpropper

En ny stor dansk undersøgelse dokumenterer omfattende social ulighed i sundhed

Hjerneblodprop (Foto: Wikimedia Commons)
Hjerneblodprop (Foto: Wikimedia Commons)
31. jul. 2014
1 min.

Danskere med små indtægter har betydeligt større risiko for at blive ramt af en blodprop i hjernen (iskæmisk stroke) end borgere med høje indkomster.

Det fremgår af en omfattende dansk undersøgelse, som netop er publiceret i Journal of the American Heart Association, og det får ifølge Berlingske forebyggelseseksperter til at kræve skærpet fokus på at bekæmpe især rygning og overvægt.

Forklaringen er, at der er store forskelle i livsstil mellem de forskellige indtægts¬grupper, og at risikofaktorer som rygning, diabetes og fedme er mere udbredte blandt folk med lave indtægter.

”Risikoen for at blive indlagt med en hjerne¬blodprop i Danmark hænger sammen med indtægtsniveauet. Den stiger jævnt med faldende indkomst og udtrykker en markant ulighed i sundhed selv i et højtudviklet velfærdssamfund som det danske”, siger artiklens førsteforfatter, chefstatistiker i Kræftens Bekæmpelse, ph.d. Klaus Kaae Andersen til Berlingske.

I undersøgelsen analyseres 54.048 patienter, som fra 2003-2012 blev indlagt på danske hospitaler til behandling for iskæmisk stroke.

De danske registre, har åbnet mulighed for at inddele hele befolkningen i fem indtægtsgrupper og koble dem med forekomsten af blodpropper. Det afslører, at den mindst bemidlede femtedel af befolkningen indlægges næsten dobbelt så hyppigt med stroke som den bedst bemidlede femtedel.