Fem spørgsmål

Fra 1. juni skal ikkeetnisk danske patienter med over syv års ophold i Danmark betale for tolk hos lægen. Er det ikke rimeligt?

Nej. Loven er blevet til på grundlag af en række forkerte præmisser uden inddragelse af eksisterende viden. Den tvinger læger til etiske kompromisser, strider mod flere indikatorer i den danske kvalitetsmodel, er i konflikt med lægeløftet og forvaltningsloven, og den går ud fra, at syge flygtninge lærer bedre dansk, hvis de presses økonomisk. Det er bevidst marginalisering.

Syv år er vel nok til at få lært et sprog?

Der er ca. 50.000 danskere af anden etnisk herkomst, som har så betydende sprogproblemer, at de vil have meget svært ved at tilegne sig sundhedsinformation. Det er til fare for deres helbred.

Prisen for tolkebistand er sat til 150 kr. - har ikke alle råd til det?

Denne gruppe af patienter er så fattige, at de ikke har råd til busbilletten til sygehuset til behandling.

I Sverige betaler man for lægebesøg - når de kan, kan vi vel også?

Betaling medfører ulighed i sundhed, og der er ingen studier, der undersøger de patienter, som ikke kommer til læge.

Hvordan skulle tolkebistanden så organiseres?

Videotolkeprojektet fra Odense Universitetshospital bliver landsdækkende fra maj - her er der onlineadgang til højtuddannede tolke med fagkundskab uden transporttid eller ventetid. Det er både højere kvalitet, billigere, nemmere og hurtigere. Alle disse ting, jeg her har nævnt, ved sundhedsministeren.