Nyheder
Finanslovsaftale: Kræft den store vinder
Finanslovsaftalen vil næppe få nogen positiv effekt uden for landets kræftafdelilnger.
Foto: Colourbox
21. nov. 2016
3 min.
Kræftområdet blev den helt store vinder med den netop indgåede finanslovsaftale. I alt tilføres kræftområdet 2,2 milliarder kroner i 2017-2020.
Det glæder Danske Regioner, mens Lægeforeningen udtrykker sig mere forbeholdent.
"Kræftplan IV kan rykke vores kræftbehandling et stort skridt, og der er akut behov for investeringer i nyt udstyr", siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Netop det tekniske udstyr på landets kræftafdelinger har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. De kommende år skal 40 scannere udskiftes hvert år for at opretholde den nuværende kapacitet, og samtidig skal 49 strålekanoner udskiftes i perioden 2016-2022. De samlede udgifter kan dermed løbe op i mere end en milliard kroner, oplyser Danske Regioner.
Ikke meget til andre områder
I de 2,2 mia. kr. til kræftområdet indgår de allerede prioriterede midler på 680 mill. kr. til Kræftplan IV. Mest – 980 mio. kr. – er der afsat til at øge diagnosticering og behandling i de næste fire år. Samtidig afsættes der via satspuljen 331 mill. kr. til bl.a. rehabilitering og palliation. Endelig skal der satses 160 mio. kr. på styrket kræftbehandling og patientinddragelse: 160 mio. kr.
Finanslovsaftalen afsætter også midler – i alt 177 mio. kr. – til generelle tiltag på sundhedsområdet ud over, hvad der allerede er aftalt med regionerne i forårets økonomiaftale.
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen finder aftalen er ”meget stram” for patienter og personale, der ikke lige befinder sig på kræftafdellingerne:
”Ser man ud over kræftområdet, så er der ikke meget til overs til andre områder,” siger Kjeld Møller Pedersen til Altinget.dk.
Han tror derfor ikke, at sundhedspersonalet rundt i Danmark uden for kræftafdelingerne vil mærke nogen positiv ændring i forhold til travlhed og ressourcer i 2017.
Af de 177 mio. kr. skal de 100 mio. bruges til udvikling af såkaldt personlig medicin. 38 mio. kr. afsættes til arbejdet med nationale kliniske retningslinjer i de næste fire år, hvilket glæder Lægeforeningen.
Bevilling nær udløb
”Bevillingerne til arbejdet med at udarbejde retningslinjerne udløber i år. Derfor er det et meget vigtigt signal, at der nu bliver mulighed for at fortsætte arbejdet med retningslinjerne”, siger Lægeforeningens næstformand, Michael Dupont.
Lægeforeningen havde dog gerne set flere midler. De seneste fire år har bevillingen til udarbejdelse og vedligeholdelse af de nationale kliniske retningslinjer været på 20 mio. kr. årligt.
Lægeforeningen er også skuffet over, at der ikke afsættes midler til det kommende arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen og sikre lægedækning i hele landet. To udvalg under Sundhedsministeriet arbejder med at udarbejde forslag på disse områder.
”Vi savner en politisk erkendelse af, at arbejdet med at realisere de kommende forslag vil kræve ressourcer”, siger Michael Dupont.
Bag finanslovsaftalen står regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.