100.000 sygehusansattes organisationer, herunder Lægeforeningen, mener ikke, at regeringens finanslovsforslag løser sygehusenes krise. Danmarks sundhedsudgifter skraber bunden i OECD, påpeger Danske Regioner.
Finanslovsforslaget for 2018 afsætter en halv milliard kroner til bl.a. sundheds- og ældreområdet. Præcist hvad de skal bruges til, er ikke afgjort endnu. Men ifølge forslaget skal de ikke mindst bruges til at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Regeringen vil fordele pengene, når den senere præsenterer et sundhedspolitisk udspil, der skal følge op på rapporten fra udvalget om samme emne tidligere i år, fremgår det af forslaget.
Der er endnu en halv milliard kroner til sundhedsvæsenet til næste år – de er allerede aftalt i økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen i foråret.
Lægeforeningen og Sygehussamarbejdet – der består af Sundhedskartellet, Overlægeforeningen, Yngre Læger, FOA og HK Kommunal – ærgrer sig blandt andet over, at finanslovsforslaget helt ignorerer de massive protester mod det fortsatte produktivitetskrav til sygehusene om at levere to procent mere hvert år for de samme penge. I en fælles pressemeddelelse skriver de:
”To-procent-kravet har haft sin tid, men i dag er det med til at forhindre, at patienterne får den behandling, som de har krav på. Det ændrer finanslovsforslaget ikke på. Sygehussamarbejdet og Lægeforeningen opfordrer derfor regeringen til at lytte til arbejdsgiverne, medarbejderne og det flertal på Christiansborg, som mener, at to-procents-kravet er skadeligt for patienter og ansatte og bør afskaffes”.
Danmarks sundhedsudgifter udgjorde i 2015 7,8 pct. af BNP.
Det er mindre end sammenlignelige lande som Norge, Sverige, Finland, Holland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Det viser de seneste tal fra OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.
Tallene blev offentliggjort i juli, men Danske Regioner bruger dem i dag – netop som regeringen fremlægger sit forslag til Finanslov 2018 – til at opfordre til en opprioritering af sundhedsvæsenet.
Tidligere har det været indvendt mod OECD-tallene, at de var misvisende, fordi de danske tal til forskel fra andre lande medregnede sociale udgifter, herunder ældreplejen. Den kritik rejstes ikke mindst af professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.
”Men det er snart længe siden, og i dag kan man godt sammenligne tallene – i hvert fald, hvis man sammenligner med de andre ”gamle” OECD-lande”, siger han.
Allerede i 1998 begyndte man at lægge først plejeudgifterne oven i sundhedsudgifterne, og fra 2003 også hjemmehjælp. Og det var vi faktisk ene om i en årrække, og derfor gik vi fra at være bundskraber til en placering i den høje ende. For de sociale sundhedsudgifter lagde lige 2,5 pct. af BNP oveni – 35-40 milliarder kroner”.
Jes Søgaard gør opmærksom på, at en række fattige lande siden er kommet med i OECD, og at det derfor er de gamle, rige medlemslande, vi skal holde Danmark op mod.
”Men i forhold til nordeuropæiske lande som f.eks. Norge, Sverige, Tyskland og Holland
er det helt rimeligt at sammenligne”, siger han.
”Man kan altid spørge, hvad der er en sundhedsudgift. Men jeg mener bestemt, at tallene i dag er mere sammenlignelige end for fem-seks år siden”.
