Fjern mistilliden og bevar engagementet

I disse uger skyller akkrediteringsbølgen atter ind over os og eksercitsen er blevet gennemført til mindste detalje før årets store slag. Timevis er blevet brugt på gennemførsel af e-learning-kurser i stikskade, håndhygiejne mv. samt praktiske kurser i hjertestop, brand og ”sikker mundtlig kommunikation”. Det er nødvendigt i et hospitalsvæsen, at vi har fælles standarder og lever op til bestemte retningslinjer. Det er nødvendigt, at borgere kan have tillid til vores ydelser. Det giver mening for de fleste, men hvor ligger man snittet? Var en del af al den tid, som vi benytter på at forberede og gennemføre akkreditering, bedre brugt sammen med vores patienter? Er der tale om en omvendt ”kejseren nye klæder”, hvor vi ved indledning af akkrediteringen skaber illusionen af at være uden klæder, men faktisk har om ikke alt så dog langt det meste af tøjet på? Hvor mange flere sygeplejersker kunne vi få ude ved patienterne, hvis vi begrænsede kontrollen til det virkelig meningsfyldte? Vi ved det ikke, og for øvrigt er der nu flere år til, der er akkreditering igen!

Cavling prisen gik i år til Jyllands-Postens Morten Pihl, som således, som det hedder i fundatsen ”i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år”, med sin artikelserie under overskriften ”overlægers misbrug af forskningsmidler til private ferierejser og indkøb af kunst”. Reaktionen er ikke udeblevet. Læger med adgang til forskningskonti har fået deres bilag grundigt undersøgt ved interne undersøgelser. At disse undersøgelser har kunnet påvise, at misbrug med forskningsmidler stort set ikke finder sted, har ikke vakt megen opsigt i medierne. Til gengæld er der på hospitalerne på rekordtid opbygget et kontrolsystem, som nu (og i fremtiden?) til mindste detalje skal øve kontrol over forskningsmidlers anvendelse til rejser og indkøb. Det har kostet og vil de næste mange år koste langt mere end de midler, som de pågældende overlæger misbrugte. Hvem gavner et sådan kontrolbaseret system: Forskningen og patienterne? Er et tillidsbaseret system i virkeligheden langt mere velegnet til at skabe værdi for forskningsmidler end et kontrolbaseret system? Det kræver givetvis stort talent og initiativ at få dette på dagsordenen i nutidens mediebillede. Det må tiden vise, og for øvrigt er der nu et år til, Cavling prisen uddeles igen!

Forfatteren har skrevet denne kommentar sammen med sin mand, overlæge Lars Pinborg, Rigshospitalet.