Content area

|

Flere almenmedicinere er på vej

Aldrig er så mange unge læger begyndt at videreuddanne sig i almen medicin som i år. Det viser nye tal. Geografisk er der fortsat områder med mangel, og en enkelt hel region, nemlig Region Sjælland har negativ udvikling.
Forfatter(e)
Anne Steenberger, as@dadl.dk

Udviklingen går den rigtige vej for almen medicin. I år søger historisk mange unge læger at videreuddanne sig i specialet. Ikke bare de populære storbyer tæt på universiteter kan mærke den positive udvikling. Det gælder også i nogle af de ellers lægefattige udkantsområder. I Region Sjælland falder dog som det eneste sted den samlede procentvise tilgang til specialet i år. Det viser en undersøgelse af udviklingen i antallet af opslåede og besatte videreuddannelsesstillinger gennem de seneste fem år, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har foretaget.

I år ser det ud til, at der samlet i hele landet vil blive slået 306 hoveduddannelses (H)-forløb op. Af dem bliver de 260 efter alt at dømme besat. Det er en pæn fremgang i forhold til 2018, hvor der blev slået 288 stillinger op, og de 212 blev besat (se kurve).

Den tidligere regering oprettede sidste år 60 ekstra videreuddannelsespladser i almen medicin, og de første 30 af dem er slået op i år. Bag stigningen i antallet af opslåede stillinger gemmer der sig dog en del genopslag. Det vil typisk være tilfældet i regioner med områder, som det er svært at rekruttere til. I Region Midtjylland er det f.eks. den vestlige del, i Region Sjælland er det den sydlige og vestlige del.

Fri af konflikten

Tallene viser også, hvordan PLO-konflikten i 2013 fik søgningen til specialet til at dale. Nu er sårene tilsyneladende lægt, og der er atter søgning.

PLO's formand, Christian Freitag, er glad.

”Det er opløftende tal. Lægerne afgør med fødderne, om det er godt nok at være i almen praksis. Den usikkerhed om fremtiden for almen praksis, der opstod i kølvandet på konflikten i 2013-2014, har trukket lange spor, og vi lider fortsat under det. Vi er kommet bagud, og det vil vi være nogle år endnu. Men jeg håber, at disse tal betyder, at det kommer til at vende”, siger han og minder om, at den reelle gevinst, i form af flere speciallæger i almen medicin, først er der om 5-6 år.

Fremgang i Nordjylland

Tallene dækker over geografiske forskelle, og nogle regioner har mere at glæde sig over end andre.

I Region Nordjylland er der sket en markant forbedring fra 2017 til i år. I 2017 slog regionen 30 H-forløb op, men kun 13 af dem blev besat. Året efter blev der slået 31 op, og de 23 blev besat. I år forventes så yderligere et hop: 32 ud af 36 opslåede H-forløb forventes besat.

PLO-formand i Region Nordjylland, Annemette Alstrup, peger på etableringen af lægeuddannelsen i Nordjylland på Aalborg Universitet som en væsentlig årsag:

”Succesen i nord for dette speciale skyldes i høj grad, at vi nu uddanner læger, og at almen medicin har en stor plads i den uddannelse”.

Hun fortsætter:

”Visionen for uddannelsen er, at halvdelen af kandidaterne skal blive i Nordjylland, og halvdelen af dem skulle gerne blive almenmedicinere. Det ser ud til at lykkes. Der er nu kommet medicinske kandidater fra Aalborg Universitet i tre år, og specialet har en stor stjerne blandt de læger, der bliver uddannet her. Jeg har hørt, at over halvdelen af de godt 50 kandidater fra denne sommer overvejer at blive almenmedicinere”.

Mads Skipper, der er sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Nordjylland, der omfatter både Region Midtjylland og Region Nordjylland, siger, at der – endnu – ikke er foretaget større undersøgelser af, i hvor høj grad lægeuddannelsen i Aalborg sætter sit præg på søgningen til videreuddannelsen, herunder til almen medicin.

”Det har formentlig haft en vis effekt. Men derudover har både regionen og universitetet gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på specialet og for at gøre det attraktivt at være i regionen. Almen medicin er et af de specialer, som vi vil have øget fokus på at rekruttere til i den nærmeste tid, og derfor regner jeg også med, at vi vil undersøge en eventuel sammenhæng med oprettelsen af medicinstudiet i Aalborg nærmere”, siger Mads Skipper.

Region Nordjylland har ellers længe haft problemer med at rekruttere speciallæger, generelt og til almen praksis. Som modsvar har regionen oprettet en del regionsklinikker og udbudsklinikker. Annemette Alstrup ved ikke, om den positive udvikling i rekrutteringen til specialet medfører ændringer på det område.

”Jeg håber, at klinikkerne er midlertidige. Men det er et spørgsmål om, hvilken rekrutteringsstrategi regionen har, og om regionen vil få lov af den nye sundhedsminister til at oprette flere”.

Ingen fremgang i Sjælland

I det hele taget ser det i år meget lovende ud for fire af de fem regioner, som alle har en besættelsesprocent på over 80 på H-forløb.

Men i Region Sjælland er der ikke rigtig noget at råbe hurra for. Regionen har slået 54 H-stillinger op i år; de 36 forventes at blive besat. Regionen har dermed en besættelsesprocent nede på 66,7 i år.

Tidligere så det bedre ud i Region Sjælland, hvor besættelsesprocenten i H-forløb lå på omkring 80 til og med 2017. I 2018 var den faldet til 72,3 (56 opslået, 45 besat) og i 2019 altså 66,7.

Ulrik Hesislev, der er formand for PLO i Region Sjælland, har flere forklaringer på udviklingen:

”Vi er den eneste region uden et universitet med en lægeuddannelse. I Region Nordjylland har de vendt udviklingen – fra at have vedvarende stor lægemangel er udviklingen vendt positivt. Jeg tror, at oprettelsen af lægeuddannelsen på Aalborg Universitet er medvirkende. Men vi skal som den eneste region hente vores læger andre steder fra; det er en ulige kamp, for vi har ikke noget at tilbyde, som de andre ikke har”.

Kan almen praksis i regionen ikke lokke med andre midler?

”Jo, vi praktiserende læger behandler de unge uddannelseslæger godt. Og de vil godt være hos os. Men dele af vores hospitalsvæsen har ikke det bedste ry; det er presset, og de er en del af den samlede videreuddannelse. De unge læger lægger billet ind på både Region Hovedstaden og Region Sjælland, og de kommer kun til os, hvis de ikke kan få en uddannelsesstilling i Region Hovedstaden”.

Men Køge er jo et universitetshospital?

”Ja, og en stor del af de 66 pct., der er blevet besat, har den øvrige videreuddannelse der. Mange af de unge læger bor i København og kan fortsætte med det; de tager bare S-toget til Køge. Det får vi ikke flere af i resten af regionen”, siger Ulrik Hesislev.

Skæv fordeling

Bag de godt 66 pct. af de besatte H-forløb på Region Sjælland gemmer der sig rigtig nok en skæv fordeling.

Ser man på de ubesatte HU-forløb – cirka 33 pct. af de opslåede – så ligger langt de fleste omkring Nykøbing Falster Sygehus. Og en noget mindre del omkring Slagelse Sygehus. Det oplyser Lise Møller, der er sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst.

Sagt i tal blev der i 2018 og i første halvår af 2019 opslået 71 H-forløb i regionen. De 21 er ikke blevet besat, og af dem omfatter 18 forløb en ansættelse på Nykøbing Falster Sygehus. De resterende tre forløb ligger omkring Slagelse Sygehus.

I andet halvår af 2019 er der slået 30 forløb op. Men der er kun 25 ansøgere, oplyser Lise Møller, så de bliver ikke alle besat.

Lise Møller har set nærmere på, hvad forklaringen kan være.

”Når jeg ser hen over ansøgerne, tegner der sig et mønster. Mange søger ikke samtlige forløb. De søger f.eks. ikke de forløb, der ender med at være ubesatte. Det er derfor i høj grad forløbene omkring Nykøbing Falster Sygehus, de ikke søger. Og så er der nogle få på Slagelse Sygehus, der ikke søges”.

Hvorfor søger de ikke de forløb?

”Der er nok to årsager. Den ene er den geografiske placering. Hvis man f.eks. har børn og bor i Hillerød, er der langt til Nykøbing Falster. Og det er nok forklaringen på, at nogle ikke søger derhen. Der er for langt. Den anden er kvaliteten. Hvis man ser på evalueringerne af afdelingerne på evaluer.dk, så ligger afdelingerne på Nykøbing Falster generelt højere end Slagelse. Så når folk siger nej til Slagelse, kan jeg formode, at årsagen handler om kvaliteten der”.

Måske lysner det lidt

Dan Bruun Volder har været konstitueret ledende overlæge på Akutafdelingen på Slagelse Sygehus i tre måneder. Indtil han startede, havde afdelingen i et helt år ikke haft en ledende overlæge. Han siger:

”Vi har fået dårlige evalueringer af KBU- og bloklæger, og det er vi meget bevidste om. Derfor er der gjort en særlig indsats i det sidste år. Først rettet mod KBU-lægerne, nu også mod bloklægerne. En gang om ugen er første punkt på tavlemødet deres uddannelse. Fast spørgsmål er, hvad kan vi gøre bedre. Vi har fået bedre evaluering fra KBU-lægerne. I forhold til bloklægerne har vi fokus på, at de får deres kompetencer, og så sørger vi for, at det kommer ind i planlægningen”.

Han fortsætter:

”Jag håber, at vi får en bedre evaluering næste gang, så flere uddannelseslæger søger ind hos os. Vi har brug for dem”.

Der kan også være lidt bedre tider på vej i forhold til den geografiske barriere.

Etableringen af Sjællands Universitetshospital, Køge, hvor de studerende kan tage de sidste to år af studiet, dvs. kandidatdelen, kan måske medvirke til det en slags Nordjylland-effekt, mener Lise Møller.

”Vi kan i hvert fald se, at det første hold, som skal i KBU til foråret, har ønsket alle sygehusene i regionen nærmest ligeligt”.

Lise Møller oplyser, at unge læger har opfordret regionen til at sammensætte forløbene anderledes, så man miksede geografien i dem.

”Man skal nok ikke forvente, at de unge læger vil flytte til Sydsjælland, Lolland eller Falster – de kan jo have private forhold, der forhindrer det. I stedet kunne man lægge dele af forløbene tættere på Køge, Roskilde eller Holbæk og dele af forløbene længere væk”.

Tror du, at der kan gøres noget ved skævheden i fordelingen, på landsplan?

”Måske er der noget positivt på vej, i hvert fald hvad angår introstillinger. Lige nu er det skævt. I Region Syddanmark har de f.eks. slået 49 introstillinger op; 11 af dem er ledige, og de ligger alle i Sønderjylland. Den samme tendens ser vi i Region Midtjylland, hvor de ledige forløb ligger helt ude vestpå. Men der er positive takter. Jeg tror, der bliver større kamp om pladserne de næste år, fordi der er kommet flere kandidater ud, og dermed bliver der øget konkurrence om stillingerne. Det betyder sikkert, ligesom i 80’erne, at læger må søge bredere og dermed mere decentralt”, siger Lise Møller.

En særlig Sjællands-løsning

Christian Freitag mener, at der er brug for handling her og nu. Og at den ny sundhedsminister bør tage den udfordring op som noget af det allerførste på den nye post.

”Det er lige før, det gør ondt. Sjælland har nogle helt særlige problemer, navnlig den sydvestlige del, Lolland og Falster. Vi kan ikke bare overføre Nordjyllands erfaringer hertil. Det duer ikke at oprette et universitet i Maribo, blot fordi der mangler praktiserende læger i området. Jeg tror, der skal noget ekstraordinært til, en særlig Sjælland-løsning”.

Christian Freitag foreslår, at regionen etablerer nogle gode projekter med områdets praktiserende læger.

  • Jeg tror, der skal noget ekstraordinært til, en særlig Sjælland-løsning

Christian Freitag, formand for PLO

”Det skal være fedt at være praktiserende læge i hele Region Sjælland. Der skal investeres i klinikkerne, der skal være gode faciliteter og gode efteruddannelsesmuligheder. Regionen skal bruge nogle penge på det. Der skal etableres samarbejdsprojekter med regionen og kommunerne. Så det bliver attraktivt både at være praktiserende læge i regionen og at være uddannelseslæge der. Man kan lave særlige tilpassede forløb for de enkelte uddannelseslæger” (se boks).

Der ligger en handske på den nye sundhedsministers bord, der hedder det nære sundhedsvæsen. Står det til Christian Freitag, skal den del, der handler om manglen på praktiserende læger, tages op straks.

”Det er selvfølgelig forståeligt, hvis Magnus Heunicke vil lave sin egen plan for det nære sundhedsvæsen med større sundhedspolitiske linjer. Men jeg vil godt appellere til, at der bliver sat ind over for manglen på praktiserende læger her og nu. Alle er jo enige om, at der skal gøres noget. Der skal sættes ekstra uddannelsesforløb i gang, og der skal etableres nogle særligt attraktive forløb – og det skal være allerede i år”.

Fakta

Flere H-læger – hvordan?

En særlig Sjælland-løsning kan ifølge Christian Freitag være at oprette særlige forløb, hvor den yngre læge får fortrinsret til:

• at vælge sygehusafdelinger

• særlige almen medicinske kurser (som normalt kun speciallæger har adgang til)

• transportgodtgørelse

• at deltage i kongresser som en del af uddannelsen

• at få fleksible arbejdstider for at mindske transporttiden, måske kombineret med en overnatningsmulighed i lokalområdet.

”Kun fantasien sætter grænser, hvis viljen er der”, siger Christian Freitag.

I aftalen, som den tidligere regering indgik i med Dansk Folkeparti, blev der lovet ekstra 100 H-forløb i almen medicin.

Opgaven med at implementere forløbene nåede ikke Sundhedsstyrelsen, inden valget blev udskrevet, oplyser Sundhedsstyrelsen, som afventer en melding fra den nye minister. Sundhedsministeriet oplyser, at spørgsmålet bliver taget op af regeringen til august efter sommerferien.

Right side

af Niels Albert Graudal | 16/07
4 kommentarer
af Christian F. Asmussen | 15/07
1 Kommentar
af Christian F. Asmussen | 15/07
1 Kommentar
af Tom Buur | 15/07
1 Kommentar
af Jørgen Alving | 12/07
2 kommentarer
af Mogens Holbech Dahl | 10/07
3 kommentarer
af Elisabeth Sirkka Augustina Bright | 06/07
2 kommentarer
af Lars Høj | 06/07
1 Kommentar
af Christian E. H. R. Freitag | 04/07
8 kommentarer