I alt 600 mio. kroner over fem år er beløbsrammen for det nye forskerlederprogram, som Novo Nordisk Fonden har etableret. Det offentligte Danmarks Frie Forskningsråd har derimod stadig ikke nået samme støtteniveau som før choknedskæringerne sidste år.
Lovende såkaldte forskerledere på tre niveauer – yngste, mellemste og top-of-the-pops – vil fremover få glæde af et nyt program fra Novo Nordisk Fonden på i alt 600 mio. kroner over fem år.
Bevillingen erstatter det tidligere Hallas-Møller Fellowship, som uddelte to årlige stipendier, og har fået tilført flere midler. Det er meningen, at pengene skal fordeles på op til 12 femårige bevillinger på maksimalt 10 mio. kroner hver.
Forvaltningen er lagt i hænderne på fondens Committee on Bioscience and Basic Biomedicine.
”Stipendierne kan også søges af læger, men det kræver, at de fordyber sig i fem år i forskning”, siger et af komiteens lægelige medlemmer, professor, dr. med. Søren Kragh Moestrup, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet.
Han ser især programmet som et boost til mellemlaget.
”Det går dansk forskning godt. Men der er et problem med timeglaseffekten. Altså at der er en hel del midler til de yngre forskere og til topforskerne, men dem i mellemgruppen har virkelig svært ved at få penge. Og der er mange om buddet”, siger han.
Men det nytter ikke noget udelukkende at satse på de to ydergrupper.
”Midtergruppen er også vigtig for at holde gryden i kog og uddanne nye topforskere”.
Midtergruppen tilgodeses af det nye program fra Novo Nordisk Fonden, men er ikke specifikt målrettet mod den målgruppe.
Opbygningen minder meget om det Sapere Aude program, som den offentlige Danmarks Frie Forskningsfond så sig nødsaget til at beskære stærkt sidste år som konsekvens af en nedskæring af fondens budget på 25 pct.
Fondens budget bliver ifølge udkastet til den kommende finanslov på lidt over 1,1 mia. næste år og er dermed på vej opad igen, men ”vi mangler stadig små 100 mio. kroner om året”, som formanden, Peter Munk Christiansen, siger.
Det årlige beløb, som Novo Nordisk Fonden nu kommer med, ligger på samme niveau – lidt over faktisk - men med den ikke uvæsentlige begrænsning, at disse penge er øremærket til det biomedicinske område, mens Danmarks Frie Forskningsfond dækker bredt.
Peter Munk Christiansen er særdeles afslappet over for, at private fonde går ”hans” fond i bedene med programmer, der ligner.
”Det har jeg ikke noget imod, hvis de gør. Jeg har svært ved at blive ked af, at der kommer flere penge til dansk forskning”, siger han.
Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Research and Innovation Grants hos Novo Nordisk Fonden siger, at fondens nye program godt nok er inspireret af Sapere Aude men ikke kun. Der er også skelet til f.eks Wellcome Trust i England og den svenske Wallenberg Stiftelserna. Og han afviser, at hensigten skulle være at fylde huller ud efter offentlige besparelser på forskning.
”Modellen er velkendt, men det er ikke noget, vi har etableret for at bøde på offentlige nedskæringer. Det er noget, som vi synes er en rigtig god model, og vores bestyrelse har haft det som eksplicit strategi, at vi skulle satse på noget større og mere længerevarende”, siger han.
”Så vi har et langsigtet perspektiv, hvor vi kigger på det samlede karriereforløb for forskerne. Det er for at give dem arbejdsro”.
Der kan ansøges fra 10. oktober, og deadline for indsendelse af ansøgninger er 5. december 2017.
De nye penge til biomedicin forstærker den allerede tydelige tendens til, at private fonde og firmaer står for en større og større del af forskningsfinansieringen på det sundhedsfaglige område i Danmark.
I mange år gik både den offentlige finansiering og den private frem - men den private mest - men fra 2016 fik den offentlige et voldsomt knæk, som den ikke har indhentet, og som dermed har givet den private forskningsfinansiering en ekstra fremtrædende placering.
En udvikling, som de private miljøer i øvrigt selv er kritisk over for. Som Allan Skårup Kristensen, chefkonsulent i Lif udtrykte det for nylig i Altinget: "Offentlig forskning er helt afgørende for, at en sektor som life science kan udvikle sig. For selvom life science-virksomhederne i Danmark forsker for mere end 12 milliarder kroner om året i Danmark - og dermed leverer en tredjedel af al privat forskning - så er den stadig dybt afhængig af, at det offentlige også forsker".
Læs også: Færre finanser til forskning
Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav
