I alt bijobber 59 pct. af overlægerne, cheflægerne og afdelingslægerne på Region Hovedstadens hospitaler. Kun ti pct. arbejder ekstra på private hospitaler og klinikker.
Glostrup Hospitals læger er de mest efterspurgte blandt Region Hovedstadens hospitalsansatte over,- chef,- og afdelingslæger, når det drejer sig om at skrive attester, undervise, sidde med i diverse råd og udvalg, forske i privat regi og arbejde på privathospitaler.
Det viser Region Hovedstadens årlige opgørelse over bibeskæftigelse blandt hospitalslæger.
Af den kan man se, at bijobberiet især er udbredt på Glostrup Hospital, hvor 70 pct. af lægerne har arbejde ved siden af, i Region Hovedstadens Psykiatri er det 65 pct., og Bispebjerg Hospital er også i top-tre med 61 pct.
"Når vi ligger over gennemsnittet, så er det bl.a. fordi vi har øjenafdelingen, hvor der er tradition for, at lægerne har beskæftigelse i privat regi i mindre omfang", siger hospitalsdirektør Klaus Lunding fra Glostrup Hospital.
"Så hos os er det øjenafdelingen og måske også neurologiområdet. I det første tilfælde laver lægerne lægeligt arbejde, og i det andet er det meget speciallægeerklæringer", siger han.
"Det er ikke noget, vi er specielt bekymrede for. Vi har fulgt reglerne, der er udstukket på området, og kun i særlige tilfælde haft det oppe på direktionsplan".
Bundskraber i denne forbindelse er Bornholms Hospital, hvor kun 38 pct. af lægerne har anden beskæftigelse sideløbende med deres hospitalsjob. Her er der ikke så mange relevante andre arbejdspladser i nærheden, og det begrænser mulighederne.
To pct. af lægerne angiver ifølge Region Hovedstadens opgørelse, at de modtager penge for at bijobbe med forskning i privat regi, og det svarer til 63 læger. Kun syv læger modtager over 100.000 på et år, mens resten ligger under. De fleste med denne type bijob tjener mindre end 25.000 kr. om året på det.
Kun en pct. af lægerne – 37 i alt – er med i ejerkredsen, har bestyrelsesposter eller på anden måde privatøkonomisk interesse i medicinal- og medicovirksomheder.
11 pct. af lægerne bijobber i den offentlige sektor både i Region Hovedstaden og andre regioner – dvs. med f.eks. operationer på andre hospitaler, hvis man er kirurg, men også kørsel af lægeambulancer og 1813-vagter. Talmæssigt er det en smule over niveauet for sidste år – nemlig 741 læger i 2013 mod 705 året før.
Lidt færre – ti pct. – bijobber på privathospitaler og klinikker.
Attestarbejdet fylder en del – det angiver 29 pct. at bijobbe med.
Det er ikke noget særsyn, at læger har flere end et bijob – det kan f.eks. være undervisning, deltagelse i udvalg og naturligvis lægegerning i ens speciale.
Det er især inden for anæstesiologi, psykiatri og ortopædisk kirurgi, at der finder bibeskæftigelse sted.
Gennemsnitligt har lægerne 1,6 jobs ved siden af.
Men selv om det er populært blandt lægerne at arbejde ved siden af, er det ikke noget, der giver noget voldsomt tidspres – omkring halvdelen har under 15 timers bijob om måneden.
Læger med 20 timer eller mere månedligt arbejder typisk som skadevagter eller kører lægeambulancer, fremgår det af opgørelsen.
Overlægeforeningen tilfreds
Ifølge reglerne må lægerne ikke tage bijobs, der er uforenelige med deres hovedbeskæftigelse, og der har i 2013 ikke været et eneste eksempel på, at et bijob er blevet vurderet uforeneligt med lægejobbet i Region Hovedstaden.
Hos Overlægeforeningen er der tilfredshed med den situation, rapporten fra Region Hovedstaden viser.
”Det er positivt og til gavn for sundhedsvæsenet, at så mange vælger at bruge deres ekspertise og erfaring også ved siden af deres primære arbejdsplads. Ikke mindst fordi der stadig er mangel på specialister i sundhedsvæsenet”, siger foreningens formand, Anja Mitchell.
Hun lægger specielt mærke til fordelingen af bijob mellem den offentlige og private sektor.
”Der er en interessant oplysning i rapporten, som nok afspejler en ny tendens – nemlig at der i dag er flere overlæger, som har bijob på de offentlige hospitaler end på privathospitalerne. Det må få kritikken af lægers bijob til at forstumme helt og aldeles”, siger hun.
”Sagen er jo, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kunne fungere uden, at overlæger var parate til at arbejde væsentlig mere end en normal arbejdsuge. Overlægerne løser en vigtig samfundsopgave, når de påtager sig ekstra arbejde i form af bibeskæftigelse. Samtidig er det vigtigt at huske, at den største del af bibeskæftigelsen handler om uddannelse af nye læger, rådgivning af offentlige myndigheder og andre opgaver, der er helt afgørende for at holde sundhedsvæsenet kørende og up to date”.
