Hvis de praktiserende læger nogle steder mangler kapacitet til helbredsundersøgelser af flygtninge, er sygehusene i forskellig grad parate til at påtage sig opgaven.
Flygtninge skal have en undersøgelse og en helbredsattest inden for tre måneder. Det er kommunernes ansvar, at det sker – men i mange tilfælde havner flygtningene i yderområder, hvor der mangler praktiserende læger, og hvor de få læger i forvejen har for mange patienter.
Kommunernes Landsforening skyder i flere tilfælde skylden på de praktiserende læger. Og det mener lægerne er ansvarsforflygtigende:
”Hvis der kommer 300 flygtninge her til Slagelse, er vi 30 praktiserende læger om at dele dem. Det gør vi – og de læger, som har lukket for tilgang, lukker også op for lidt flere. På den måde klarer vi det hurtigt”, siger Tue Müller, som er praktiserende læge i Slagelse og medlem af Lægeforeningens bestyrelse.
”Men hvis der til tre læger i en udkantskommune kommer 380 flygtninge, har de jo ikke en kinamands chance for at klare det. I forvejen har de for mange patienter pr. læge. Derfor er der nogle, der siger fra – og det er de i deres gode ret til”, tilføjer han.
Men i stedet for at pege fingre burde kommunerne måske koncentrere sig om at søge andre løsninger.
Kunne det for eksempel være en mulighed at inddrage sygehusene og måske lade yngre læger stå for en del af helbredsundersøgelserne?
”Hvis der var en kommune, der henvendte sig, er jeg sikker på, at vi ville hjælpe med opgaven efter bedste evne”, siger Sygehus Lillebælts lægefaglige direktør, Mads Koch Hansen.
”Hvis forpligtelsen ligger hos kommunen, nytter det i hvert fald ikke at give andre skylden eller klandre lægerne som gruppe. Så må de finde nogen, der kan hjælpe dem”.
Sygehus Lillebælt, som ligger på matrikler i Kolding, Vejle, Fredericia, Give og Middelfart, har endnu ikke fået henvendelser fra nogen kommuner, siger Mads Koch Hansen.
”I det omfang, det kan lade sig gøre, er det en stor fordel, at undersøgelserne foretages i almen praksis, for som udgangspunkt er flygtningene jo ikke syge. Men kommunerne er velkomne til at kontakte os om at løse opgaven. Alternativt kunne en kommune indgå aftale med en privat entreprenør”.
- Hvad kunne I tilbyde som Sygehus Lillebælt?
”Uden at kende omfanget vil jeg tro, at vi kunne hjælpe med at få helbredsundersøgt dem, de måtte have. At undersøge mennesker er jo en stor del af det, vi laver, så det kunne vi nok også påtage os”, siger Mads Koch Hansen.
”Det ligger uden for det almindelige sundhedsvæsen, så jeg kan ikke på stående fod sige, om det er noget, vi må eller ikke må påtage os. Men der kan sikkert findes en løsning. Hvis nogen ringer, skal vi i hvert fald nok tage telefonen. Og så må vi tage den derfra”, siger han.
”Vi har en overordentlig stor kapacitet. Og det er helt sikkert, at hvis vi skulle løse det her, så løser vi det, lige som vi løser alt muligt andet. Vi er i hvert fald mindre sårbare end en tremandspraksis i Thyborøn”.
Vicedirektør på Holbæk Sygehus, Knut Borch-Johnsen, ”vil ikke udelukke”, at sygehusene i et vist omfang kan træde til.
”Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis de enkelte sygehuse laver individuelle løsninger. Men jeg er da åben over for at finde en anden løsning, for selvfølgelig skal denne gruppe undersøges”, siger han.
”Som udgangspunkt er de praktiserende læger med deres brede uddannelse nok de bedste til at udføre de generelle helbredsundersøgelser, og jeg kan være nervøs for, om en nyuddannet yngre læge vil kunne levere den samme ydelse som en praktiserende læge”, siger Knut Borch-Johnsen.
”Derfor synes jeg, at PLO i første omgang bør kigge indad i egne rækker og se, om de kan løse opgaven”.
”Det er rigtigt, at der er langt mellem de praktiserende læger nogle af de steder, hvor flygtningene anbringes. Men det er vel samme besvær at transportere dem til et sygehus 60-70 km borte, som til et lægehus i et nærliggende område med en bedre lægedækning. Det er da en opgave, som det ville klæde Lægeforeningen og PLO at kigge grundigt på”, siger Knut Borch-Johnsen.
”Men hvis de ikke kan finde en løsning, vil jeg på ingen måde afvise, at sygehusvæsenet også kunne træde til. Men det skal så være som led i aftalt ordning”.
Det er dog ikke alle steder, at sygehusene har kapacitet til umiddelbart at påtage sig den ekstra opgave. Almen praksis er ikke ene om at have problemer med at rekruttere læger i landets yderområder:
”Vi har ikke mandskab til at gå ind i at lave helbredsundersøgelser af flygtninge”, siger Arne Cyron, sygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus.
”Og vi er i øvrigt heller ikke kvalificerede til det”, tilføjer han.
”Man skal aldrig udelukke noget, men i forvejen har vi en udfordring med at få læger nok til at klare de opgaver, vi skal, i forhold til borgerne, samt det akutte”, siger han.
Lederen af Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, professor Morten Sodemann, bemærker i en kommentar til denne artikel, at Region Syddanmark for et år siden – altså før den nuværende akutte situation - besluttede, at klinikken ikke måtte hjælpe kommunerne med de omtalte undersøgelser.
Derfor vil Dansk Selskab for Indvandrersundhed nu indbyde regionerne til ”dialogkaffe”, skriver Morten Sodemann i en kommentar til denne artikel (se nedenfor).
Læs mere: "Ufint af KL at klandre os for manglende flygtningeattester"
