Skip to main content

”Foden har været brækket under flugten …”

Anne Mette Hvass arbejder som sociallæge i Sociallægeinstitutionen i Aarhus, mens hun holder pause i sin hoveduddannelse i infektionsmedicin for at skrive ph.d. Arbejdet består i at lave helbredsvurderinger af nyankomne flygtninge.

Anne Mette Hvass med patient. Privat foto
Anne Mette Hvass med patient. Privat foto

Klaus Larsen kll@dadl.dk

4. jul. 2016
4 min.

6.10 Tirsdag - vækkeuret ringer. Jeg kan høre espressomaskinen nedenunder, hvor min mand er ved at lave morgenmad. Jeg går i bad – og fjerner neglelakken, som er den sidste rest fra vores bryllup i lørdags. Da vi har spist, afleverer jeg vores store dreng i børnehaven, hvor jeg opdager, at de har eventyrfest i morgen. Jeg cykler gennem midtbyen til arbejde.

 

8.00 Sekretæren har gjort papirerne til dagens undersøgelser klar – både prøvesvar og det materiale, kommunen ellers har på flygtningene. Der kan godt have været en del med helbredet, inden vi ser dem. En ny kollega har nogle praktiske spørgsmål, før vi ser de første patienter.

 

9.00 Videotolken er på. Min første patient er en yngre kvinde fra Syrien, som har ondt i foden. Hun virker bleg og stille, og det viser sig, at hun er gravid med sit tredje barn. Har svært ved at holde mad i sig og er træt. Der er mange tvillinger i familien, så vi skal være opmærksomme på, om det er en tvillingegraviditet. Familien har været adskilt, men nu er de sammen, og hun venter sit tredje barn. Foden har været brækket under flugten, og de har ikke haft råd til at gøre noget ved det. Den er vokset sammen af sig selv og fortsat meget hævet, og det bruger vi en del tid på. Blodprøverne viser, at hun er positiv i en interferon-gamma-tuberkulosetest. Derfor skal hun til udredning på lungeafdeling. Hun har også lavt D-vitamin, hvad vi ser ofte.

 

10.35 Min kollega har en spastisk lammet mand fra Syrien, der fik meningitis som etårig, og familien havde ikke råd til behandling. Da jeg har infektionsmedicinsk baggrund, må jeg lige hjælpe med et par spørgsmål. Vi hjælper bl.a. med at finde ud af, hvad der skal til af hjælpemidler og handicaphjælper. I øjeblikket får han hjælp af sin bror, men det hindrer broderen i at passe sin sprogskole.

 

10.30 Min næste patient er en ung mand fra Syrien, hvor sagsbehandleren er bekymret for om han er kommet i dårligt selskab, da han har meget fravær i skolen. Han er også positiv i interferon-gammatesten. Ked af at gå i skole og meget lidt motiveret for noget som helst. Han er kommet til landet for et halvt år siden. Hans mor rejste i forvejen tre år før og har ventet på familiesammenføring. Sønnen er vred, fordi hun efterlod ham i en flygtningelejr. Ud over tuberkuloseprøven er der ikke det store med hans helbred. Men han har tidligere været glad for at spille fodbold, så vi snakker lidt om at få ham ind i en fodboldklub for at holde fast i noget, han kan lide. Med disse patienter beskæftiger vi os meget med ressourcer og motivation – noget man normalt ikke er inde over som læge. For begge dagens patienter sender vi konklusionen både til sagsbehandler og praktiserende læge med forslag til en plan.

 

12.00 Frokost i kantinen. Folk spørger til brylluppet. Vi er både læger, psykologer, fysioterapeuter og antropologer sammen i Sociallægeinstitutionen, så det er noget mere tværfagligt end man er vant til, og lidt andre spørgsmål, end når det kun er lægekolleger.

 

12.30 Jeg tager fat på skrivearbejdet og har bagefter tjansen med at følge op på prøvesvar. Senere er et møde aflyst, så jeg kan arbejde med min forskning resten af eftermiddagen. Jeg laver opgørelser på alle, som er positive i tuberkulosetesten. Der er langt flere syrere blandt dem, end vi havde regnet med, for Syrien har ikke været regnet som højrisikoland for TB.

 

17.00 Jeg cykler hjemad. På vejen henter jeg vores store dreng fra en legeaftale. Efter aftensmaden går vi i gang med at finde tøj til eventyrudklædning i børnehave.

 

20.00 Vi har puttet ungerne og ryddet op. Der er en fodboldkamp, som jeg næsten kan holde mig vågen til. Og så går vi i seng.