Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget de første tip fra læger om mulige patientrisici forbundet til Sundhedsplatformen. Regionschef garanterer dog for patientsikkerheden.
For første gang siden Sundhedsplatformen blev rullet ud for over to år siden har flere læger nu sendt bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Anette Lykke Petri, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, bekræfter, at styrelsen har modtaget ”flere henvendelser” fra læger i Region Sjælland, der tog systemet i brug i november 2017, mens Region Hovedstaden startede med Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016.
”Men vi kan endnu ikke sige, om der i henvendelserne er alvorlige fejl, der er direkte relateret til Sundhedsplatformen. Det undersøger vi nu og i de kommende uger”, siger Anette Lykke Petri.
Ugeskrift for Læger har set henvendelserne fra en af lægerne, der i mails direkte til Anette Lykke Petri fortæller om livsfarlige situationer på grund af Sundhedsplatformen. Fra slutningen af marts og helt frem til midten af juni har lægen sendt eksempler til styrelsens ledelse og altså uden om UTH-systemet, fordi lægen ikke mente, at det skete nok ved at indberette hændelserne som UTH.
Et af eksemplerne handler om, at lægen i seks timer var forhindret i at se en journal på en kritisk syg patient og derfor hverken kunne vurdere blodprøver eller justere behandlingen af patienten.
”Dette er udtryk for livsfarlig, periodisk dysfunktion af SP”, skriver lægen til Annette Lykke Petri.
Et andet eksempel beskriver, hvordan en patient fik ordineret intravenøst antibiotika, mens på grund af Sundhedsplatformens ”uoverskuelige medicinmodul” ikke fik den ordinerede medicin, før lægen to dage efter fandt ud af det og genordinerede medikamentet.
”Potentielt livsfarlig situation”, skriver lægen.
Lægen vil dog ikke stå frem med navn af frygt for at blive stemplet som en kværulant og ikke mindst af frygt for at blive fyret.
Ugeskrift for Læger har også snakket med en anden læge, der står bag andre bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, men heller ikke han vil stå frem med navn – også af frygt for at blive fyret.
Henvendelserne fra lægerne kommer oven i, at Rigsrevisionen for nylig offentliggjorde en hård kritik af Region Hovedstadens forberedelse og start med Sundhedsplatformen. Men Styrelsen for Patientsikkerhed har dog ikke modtaget bekymringshenvendelser fra læger i Region Hovedstaden og dermed kun opråb fra læger i Region Sjælland.
Der er ingen risiko for at blive fyret, hvis man siger sin mening. Det skal lægerne bare gøre. Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland
Leif Panduro Jensen er koncerndirektør i Region Sjælland og understreger, at han tager enhver henvendelse fra klinikkerne meget alvorligt.
”Vi kan ikke leve med, at nogle læger har den opfattelse af Sundhedsplatformen. Når vi får den slags henvendelser, tager vi ud til lægerne og spørger dem, hvad der er galt og forsøger at rette det. Det kan være, at det er systemet, der er forkert, eller det kan være, at det lægerne, der ikke forstår systemet. Begge dele skal selvfølgelig rettes”.
Er du bekymret for, at Sundhedsplatformen giver dårligere patientsikkerhed?
”Helt generelt nej. Der kan være enkelte fejl, men vi kan se, at der bl.a. kommer færre utilsigtede hændelser om medicineringsfejl, og det kan være en indikation på, at det går bedre. Desuden er eksempelvis antallet af bortkomne prøvesvar faldet til en fjerdedel af tidligere, så patientsikkerhedsmæssigt ser vi en række forbedringer på grund af Sundhedsplatformen. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke sker fejl, og vi vil meget gerne høre fra læger og andre, hvis de opdager fejl. Vi er kun interesseret i, at systemet er sikkert og nemt at bruge”.
Så vurderer du lige nu, at Sundhedsplatformen er både sikkert og nemt at bruge?
”Jeg vurderer, at Sundhedsplatformen er sikkert, men at der er flere arbejdsgange, som er besværlige. Jeg anerkender, at overblikket på nogle områder ikke er godt. Men det arbejder vi på, og det sker løbende. En taskforce blev lavet i februar på medicineringsområdet og fandt ca. 60 områder, hvor systemet ikke fungerede godt nok. I dag er 20-25 er allerede rettet, og resten er vi gang med nu og afventer bl.a. opgraderingen til november”.
Har Sundhedsplatformen en fremtid?
”Ja, og det kan det roligt citere mig for”.
Hvad er det et udtryk for, når læger sender bekymringshenvendelser, men ikke vil stå frem offentligt af frygt for at blive fyret?
”Det er udtryk for en misforståelse. Der er ingen risiko for at blive fyret, hvis man siger sin mening. Det skal lægerne bare gøre. De kan enten indberette det i selve Sundhedsplatformen, som en utilsigtede hændelse eller skrive direkte til mig eller andre i ledelsen. Vi vil meget gerne høre fra lægerne. Også de kritiske. Så må vi finde ud, om det er systemet eller lægernes måde at bruge systemet på, der ikke fungerer. Og hvis det er det sidste, skal vi selvfølgelig hjælpe lægerne. Det er den eneste vej frem”.
