Mikael Caroc Warner troede aldrig, han skulle flytte tilbage til Hjørring, hvor han er vokset op. Nu har han købt lægepraksis i byen
At tingene ikke altid udvikler sig, som man regner med, kan læge Mikael Caroc Warner skrive under på. Senere på året, når han er færdig med sin speciallægeuddannelse, slår han sig ned som praktiserende læge i Hjørring, hvor han allerede har boet i seks år med sin kone og tre børn.
Det var ellers ikke en del af planen, at den 38-årige læge skulle bosætte sig i den nordjyske provinsby, hvor han selv er vokset op. Da han i sin tid forlod Hjørring for at læse medicin i Aarhus, var han overbevist om, at hans fremtid lå et andet sted i landet. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå.
»Da jeg flyttede hjemmefra, havde jeg fået nok af Hjørring. Intet i mig sagde, at jeg skulle tilbage dertil. Men årene gik, og så fik min kone og jeg børn, og vi blev ramt af virkeligheden. Vi begyndte at spørge os selv, hvorfor det egentlig var, at vi flyttede længere og længere væk fra børnenes bedsteforældre. Vi lavede også en liste med plusser og minusser ved at flytte til Hjørring, og da min kone, som også er læge, skulle ud i sin KBU, og valget stod mellem en plads i Hjørring eller den sidste Aarhus-plads, valgte hun Hjørring«, fortæller Mikael Caroc Warner.
Et halvt år i byen var alt, der skulle til, inden Mikael Caroc Warner og hans kone købte byggegrund i det nordjyske. De faldt pladask for nærheden, naturen og de mange faglige muligheder og udfordringer. Selv kom han i en introstilling på Medicinsk Afdeling på Hjørring Sygehus, og efter et halvt års udlandseventyr som praktiserende læge i Norge, var han overbevist om, at det var i praksis, hans fremtid lå.
»I min turnus var jeg i en solopraksis, men var egentlig ikke så pjattet med det. Men da jeg i Norge fik ansvaret for mine egne patienter, blev jeg tændt. Desuden lever vi i en tid, hvor lægerne på hospitalerne skal løbe hurtigere og hurtigere, og hvor der trækkes mange regler ned over dem. Selvom det også rammer os i praksis, har vi stadig en større grad af frihed, og det tiltaler mig«, siger Mikael Caroc Warner.
I Hjørring føler Mikael Caroc Warner sig taget godt imod af lokalbefolkningen.
»Der er jo lægemangel i området, og når folk hører, at man bliver og slår sig ned som læge, bliver de glade«, siger han.
Selv har han også været tilfreds med at tage sin speciallægeuddannelse i Hjørring og mener ikke, at han har manglet noget, som han ville have fået i en praksis i en af landets større byer.
»Ligegyldigt hvor i landet man befinder sig, kommer det an på, hvor gode lægerne, som man arbejder med, er til at give sparring. Derudover synes jeg også, at man i Region Nordjylland prøver at være progressiv. For eksempel har vi i grupper på otte til ti læger haft fast videosupervision med en psykolog, hvor vi har arbejdet med konsultationsteknikker på baggrund af videoer. Den slags kan jeg høre, at nogle af mine kollegaer i andre regioner har savnet«, siger han. À
