ET DØGN MED - Morten With Feldman er læge og stifter af den private lægevagt Lægelinien, som dækker Region Hovedstaden og åbnede for tre uger siden. Denne dag bød på interview til TV2 Lorry, opkald fra patienter og behandling af datterens marsvin.
6.45 Vækkeuret ringer. Jeg har kontor i mit eget hjem på Frederiksberg, så jeg går stort set fra sengen og ind til telefonen, hvor min telefontid begynder kl. 7.00. Jeg tager min morgenmad, som er kaffe og skyr med mysli og frugt, med hen til telefonen. En ung mand har bestilt et opkald, fordi han er på vej til lufthavnen og mangler en recept på medicin til sin høfeber. Opkaldet koster ham 145 kr.
7.00 Selv om jeg har telefontid om formiddagen kl. 7.00-10.00, kommer de fleste opkald inden kl. 8.00, hvor folks egen læge åbner, og sådan er det også i dag. En mand ringer med maveproblemer efter en rejse til Egypten, og en mor ringer for råd til hendes barn, der har feber og udslæt. Mellem opkaldene forbereder jeg et møde senere på dagen med et webbureau, der skal hjælpe mig med at annoncere på nettet, så jeg kan få udbredt mit nye koncept.
10.00 På vej til mødet med webbureauet ringer en journalist fra TV2 Lorry for at aftale et interview med mig om, hvordan jeg mærker ventetiden i weekenden på 1813-akuttelefonen. Vi aftaler et interview kl. 15.00.
11.00 Holder møde med webbureauet om, hvor meget vægt jeg skal lægge på Lægelinien som alternativ til den praktiserende læge. Mødet blev afbrudt af journalisten fra TV2 Lorry, der spørger om jeg kunne lave interviewet nu. Jeg skynder mig hjem og når at rydde lidt op, inden journalisten og fotografen kommer. I interviewet siger jeg, at jeg godt kunne genkende travlheden i weekenden både fra min tid i den tidligere lægevagt og den korte tid jeg har haft Lægelinien. Folk venter ofte til weekenden, når de skal tale med en læge, og der kan jeg så hjælpe. Jeg er spændt på, hvor travl påsken bliver.
12.30 Læser lidt Børsen og Politiken og spiser frokost, som er pestokartofler og lidt rest af en steg fra aftensmaden i går. Jeg nyder at arbejde hjemme og være selvstændig, men indmellem savner jeg kollegaerne omkring mig.
14.00 Eftermiddagens telefontid begynder. En kvinde med KOL ringer og fortæller, at hun selv har målt, at hendes iltning af blodet ligger 10 pct. under det normale, og desuden har feber. Det er jeg ikke tryg ved, så via centralvisitationen får jeg hende indlagt. Generelt kan jeg enten hjælpe over telefonen eller indlægge. Desuden kan jeg besøge folk i hjemmet, men dem, der ikke vil det, sender jeg videre til 1813. Jeg vil helst selv hjælpe, men når jeg sender videre til 1813 forbereder jeg folk grundigt på samtalen.
15.30 Gennem en god ven har jeg fået kontakt med en direktør for en stor hotelkæde, som jeg over telefonen taler med om, hvordan jeg kan hjælpe. Direktøren vil gerne sikre en hjælp til hotelgæster, der er væk hjemmefra og dermed fra deres egen læge og ofte har dårlig tid. Mit kort kommer til at ligge i receptionen på de forskellige hoteller. Jeg giver ingen rabat, men en udvidet service.
16.00 Holder mødet færdigt med webbburaet over telefonen.
18.30 Spiser kalkun i tomatsovs med pasta til aftensmad sammen med min kone og den yngste af mine tre døtre.
19.30 Ser TV2 Lorry, hvor indslaget med interviewet med mig bliver bragt. Jeg undrer mig over, hvor meget jeg er blevet skåret ned til at sige næsten igen ting, men er alligevel tilfreds. Indslaget handler mest om konflikten mellem PLO og Region Hovedstaden om 1813-akuttelefonen. Jeg konkluderer i mit stille sind, at beslutninger, der er taget i vrede, ofte er svære at komme ud af.
20.00 Aftenen går med forskelligt, som man som selvstændig skal tage sig af. Men det kan jeg godt lide. Jeg ser på et oplæg til visitkort og brevpapir og opdager, at mit private telefonnummer ligger på hjemmesiden. Det får jeg fjernet. Ellers slapper jeg af på sofaen med avisen. Når desuden at behandle min tiårige datters marsvin, som har fået mider. Marsvinet hedder Nick. Han havde faktisk en bror, der hed Jay, men desværre døde for nogle år siden.
21.00 Dagens sidste telefontid er kl. 21.00-23.00. Forældre til et sygt barn var blevet sendt til børnemodtagelse af 1813, men ringer til mig for at få en second opinion. De var usikre på, om det var så alvorligt, at de skulle på hospitalet og kunne heller ikke overskue transporten og ventetiden. I virkeligheden ville de bare gerne tale med en læge. Jeg mente ikke, at det var alvorligt, og rådgav dem om, hvor meget de kunne smertedække barnet.
24.00 Inden jeg går i seng, lægger jeg indslaget fra TV2 Lorry på Lægeliniens Facebookside. Jeg havde syv opkald hele dagen, og selv om det er ikke er mange, har jeg tiltro til projektet.
