Forberedt på det uventede

Større rejseaktiviteter og klimaforandringer kan medvirke til nye sygdomme og epidemier i fremtiden. Det stiller store krav både til lægerne men også til Statens Serum Institut (SSI), som ifølge dets lovgrundlag bl.a. skal overvåge smitsomme sygdomme og have et beredskab mod biologiske krigs- og terrorhandlinger.

Statens Serum Instituts mission, vision og strategi tager udgangspunkt i, at infektionsbilledet ikke er stabilt og instituttet skal være forberedt på det uventede. »Fuldstændig som WHO anbefaler. Beredskabsplanerne skal opbygges, så de kan være forberedt på det uventede, netop fordi der hele tiden opstår nye sygdomme, som vi ikke kender. Et eksempel var SARS«, siger Nils Strandberg Pedersen, direktør på SSI.

SSI ser følgende udfordringer i det 21. århundrede: at sikre vaccinationsprogrammet, fødevarebårne infektioner, zoonotiske infektioner, antibiotikaresistens, sygehusinfektioner, influenza pandemi, biologisk beredskab (terrorhandlinger) og sygdomsmæssige konsekvenser som følge af sociale, teknologiske og miljømæssige forandringer.

»Der er næsten konstant udbrud af fødevarebårne infektioner. En af truslerne kommer fra den globale fødevareproduktion. Senest har vi haft et udbrud af dysenteri, der stammede fra forurenede babymajs importeret fra Thailand«, siger Nils Strandberg Pedersen.

Zoonotiske infektioner stammer fra kontakten til dyr. Op mod 75 pct. af nye infektionstrusler kommer fra dyr. SARS viste sig at komme fra desmerdyr i Kina, som blev holdt i fangenskab for at blive spist. Hvis man etablerer svinehold eller kyllingefarme i områder, hvor der ikke tidligere har været opdræt, og hvor der lever vilde dyr, kan husdyrene smittes med virus/bakterie fra de vilde dyr, og mikrorganismerne kan så mutere og smitte mennesker.

Antibiotikaresistens er et voksende problem og ses som en af de helt store udfordringer. Men vi er heldigvis godt stillet i Danmark, mens det er et større problem i en række europæiske lande.

»Vi er bekymret over et stigende forbrug af antibiotika, som vi ved, vil resultere i yderligere øget resistens. Vi har arbejdet meget omkring methicillin resistente stafylokokker (MRSA) og prøver at kontrollere det. Lige nu går det meget godt i Danmark, men vi frygter, at der er andre resistente bakterier på vej«, siger Nils Strandberg Pedersen.

Sygehusinfektioner har en stor betydning, ikke mindst fordi de er årsag til unødige dødsfald og meromkostninger i milliard klassen. Og kan de bare reduceres en smule, vil det være fantastisk værdifuldt.

Endelig er der konsekvenserne af de sociale, teknologiske og miljømæssige forandringer.

Klimaforandringer kan bidrage til problemer med infektioner. Den globale opvarmning kan betyde, at sygdomme som for eksempel malaria kan sprede sig til helt nye områder evt. også i Europa. Også visse andre sygdomme, der overføres med insekter, vil med tiden kunne ændre deres udbredelse, såfremt klimaforandringerne slår igennem.

Når man fælder regnskoven i de tropiske områder og laver landbrug i stedet, så overfører man regnskovens sygdomme til landbruget. Sociale problemer som flygtningestrømme giver epidemier. Byerne og dermed slumkvartererne vokser rundt om i verden, det giver store sociale problemer. I 2010 vil 50 pct. af verdens befolkning leve i storbyer, og 25 af verdens byer vil have over 10 mio. indbyggere. En af de sygdomme, som breder sig som følge af urbaniseringen, er denquefeber. Sygdommen overføres med myg, som lever og formerer sig i i byerne i de tropiske områder.

Hungersnød giver epidemier, og narkomani giver anledning til aids og hepatitis, også i vores del af verden.

»Truslen udefra er der, og epidemier på grund af den enormt voksende samfærdsel spredes langt hurtigere end tidligere på tværs af kontinenter.

SSI er ret godt rustet i sådanne situationer. Instituttet kan trække mandskab ind med forskellige kompetencer fra de mange afdelinger til at løse opgaverne. Vi er klædt på, og vi har et godt globalt samarbejde og europæisk netværk.

Vi har et forskningsbaseret beredskab og kan sætte avanceret diagnostik op på meget kort tid«, siger Nils Strandberg Pedersen.

Lægebemanding i krisesituation

»Vi kommer til at se flere danskere med eksotiske infektionssygdomme alene på grund af den meget store rejseaktivitet, og det er en opgave lægerne skal være rustet til. Landets læger skal klædes på til at vurdere personer med eksotiske sygdomme, og det er glædeligt, at for eksempel medicinstuderende i Odense nu undervises i tropemedicin,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Han tror dog ikke, at klimaændringerne i sig selv vil betyde, at Danmark vil blive ramt af et bredt spektrum af tropesygdomme. Generelt er vi dog bedre rustet nu, end vi var før 2003. På baggrund af SARS er der er oprettet isolationsstuer rundt om i landet.

»Vi har infektionsmedicinere, kliniske mikrobiologer og feltepidemiologer, så man kan langt hen ad vejen håndtere disse udbrud. Den avancerede diagnostik kan vi lave på SSI, og vi vil kunne stille den til rådighed for de mikrobiologiske afdelinger«.

SSI's opgave lovgivningsmæssigt er at fungere som centrallaboratorium inden for klinisk mikrobiologi, og med 1.200 ansatte er der på Statens Serum Institut personale nok til at håndtere en eventuel epidemi.

»Vi er en af de mest attraktive arbejdspladser i landet med et meget attraktivt forskningsmiljø, men på grund af en generel mangel på forskningskvalificerede speciallæger, kan rekrutteringen fremover blive vanskelig. I forhold til rekruttering og fastholdelse af lægerne, så er SSI i den samme situation som sygehusvæsenet. Der mangler læger mange steder, så det kan også være vanskeligt at tiltrække læger til SSI. Med hensyn til fastholdelse og rekruttering af lægerne er det et problem, hvis vi sakker bagud lønmæssigt i forhold til regionerne, for alt andet lige vil vi få vanskeligere ved at rekruttere. Men vi har hidtil ikke oplevet de store problemer.

De læger, vi skal tiltrække, skal være forskningsmæssigt meget stærke og aktive indenfor vores felt. På grund af manglen på mikrobiologer bliver vi i væsentlig omfang nødt til at uddanne dem selv«, siger Nils Strandberg og han fortsætter:

»Jeg mener, vi har nogle af landets dygtigste læger ansat indenfor vore kerneområder epidemiologi og mikrobiologi.

Vi har også mange andre akademikergrupper end læger, og her er vi i hård konkurrence med det private erhvervsliv om ansættelse/rekruttering«.

Eget beredskab

Generelt kan man normalt nå at styre epidemier, da de ofte kommer trinmæssigt.

Der har været en udvikling med en kraftig stigning af stafylokokker, der er resistente overfor antibiotika fra 2003-2005, særligt i Vejle området. Situationen er nu under kontrol, men det ulmer stadig flere steder i landet. Endvidere er der en bekymrende udvikling af antibiotikaresistens blandt andre ba kterier. Det er dog vigtigt at understrege, at Danmark er et af de lande i verden, hvor forekomsten af antibiotikaresistens er lavest, og at det er målet at fastholde den position.

»Vi har et godt europæisk og globalt samarbejde. I Norden er der foregået et udredningsarbejde om influenzavaccine, produktion og beredskab. Vi hjalp svenskerne med koppevaccine, men hvis der kommer en verdensomspændende influenzapandemi, er der ikke nogen lande, der kan hjælpe hinanden, vi bliver alle ramt. Derfor er det nødvendigt at have eget beredskab«, understreger Nils Strandberg Pedersen.

FAKTA

Statsvirksomhed og sektorforskningsinstitut under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

1.200 ansatte

Årlig omsætning 1,1 mia. kr.

Eksport (vaccine) 280 mio. kr.

Statstilskud (beredskab og forskning) 100 mio.kr.

> 300 videnskabelige publikationer pr. år

Epidemier gennem tiden

1920 Tuberkulose

1928 Streptokokker (mælkeepidemier)

1941 Difteri

1952/53 Polioepidemien

1980 - AIDS

(9/11/2001 - Biologisk terrorberedskab)

1996 Fugleinfluenza

2003 - SARS