Regionshospital Nordjylland har taget kampen op mod antibiotikaresistens. Ved at overvåge forbruget under hele indlæggelsen og f.eks sende en mail til den kollega, der har ordineret det forkerte, eller behandlet for længe, er det lykkedes at reducere forbruget af kritisk antibiotika signifikant.
Siden 2015 har Regionshospital Nordjylland i Hjørring gjort deres lille nøk til at bremse udviklingen af bakterier, der er resistente mod antibiotika.
Således er hospitalets brug af kritisk antibiotika, der medfører størst risiko for udvikling af resistens, faldet med knap 25 pct. fra 2015, hvor indkøbet af kritisk antibiotika udgjorde 29 pct. af det samlede antibiotikaindkøb, til første kvartal i år, hvor det var nede på 22 pct.
Et signifikant fald, som faktisk overgår det mål, som blev fastsat i den nationale handlingsplan fra sidste år, og som har til formål at få hospitaler og praktiserende læger landet over til at bruge antibiotika med omtanke. Et af tre mål er, at forbruget af kritisk antibiotika bør reduceres med 10 pct. i 2020 for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i 2016.
Hospitalet i Hjørring har igennem flere år gjort en indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget. En indsats, der altså allerede har kastet resultater af sig, og som med de landsdækkende Lærings- og kvalitetsteam for rationel brug af antibiotika har fået et ekstra boost.
”Ingen har gjort som os. Der er ikke en model til overvågning af antibiotikaforbrug, der passer til alle. Vi har f.eks. fra begyndelsen sagt, at vi skal have alle læger med, og det er naturligvis nemmere at flytte et mindre skib end en supertanker ”. Bente Grønlund, ledende overlæge, regionshospital Nordjylland
”Der var nogle gamle ronkedorer, som i starten var svære at flytte. I dag har vi en god dialog og kan grine under diskussionerne”, siger ledende overlæge i lungemedicin, Bente Grønlund, der er tovholder for hospitalets lærings- og kvalitetsteam, der skal sikre, at der ikke gives bredspektret antibiotika med for løs hånd.
Ingen fik det rigtige
De såkaldte LKT er forbedringsteams, der siden januar i år har været landsdækkende. De organiseres forskelligt fra sygehus til sygehus.
”Ingen har gjort som os. Der er ikke en model til overvågning af antibiotikaforbrug, der passer til alle. Vi har f.eks. fra begyndelsen sagt, at vi skal have alle læger med, og det er naturligvis nemmere at flytte et mindre skib end en supertanker”, siger Bente Grønlund.
På regionshospitalet i Hjørring er både den abdominalkirurgiske og de medicinske afdelinger samt akutmodtagelsen med i projektet. Navnlig forbruget af antibiotika på kirurgisk afdeling har været en øjenåbner.
”Udfordringerne er ikke de samme for kirurger og medicinere. Til stor overraskelse viste en gennemgang, at ingen af de abdominalkirurgiske patienter med to udvalgte diagnoser blev behandlet i overensstemmelse med de regionale antibiotikaanbefalinger.
Det skyldes bl.a., at der er antibiotika, som man tøver med at anvende. Det gælder f.eks. præparatet Gentamycin, som tidligere har haft et dårligt ry på grund af risiko for at give nyreskader, og som er lidt mere besværlig at bruge, fordi det kræver blodprøvekontrol”, forklarer Bente Grønlund.
Overvågning hele vejen rundt
Bente Grønlund mener, at kernen i hospitalets succes med at nedbringe antibiotikaforbruget er, at det er patientens samlede forløb på hospitalet, der granskes i forhold til gældende retningslinjer.
”Vi gennemgår systematisk hele forløbet, fra patienten kommer ind i akutmodtagelsen, hvor antibiotikabehandlingen typisk påbegyndes, til sengeafdelingen, hvor behandlingen revurderes. Efterfølgende tages der stilling til, hvornår man kan overgå til tabletbehandling, og hvor lang den samlede behandling skal være.
Vi har fokus på antibiotikabehandlingen både ved tavlemøder og på morgenkonferencer. Der er systematisk undervisning af basislæger og månedlige opfølgninger ved medicinske morgenkonferencer. Også kirurgisk afdeling arbejder systemtisk med området”, siger Bente Grønlund.
Ugentligt dykker teamet ned i fem-seks journaler for at verificere, om der er noget at udsætte på brugen af antibiotika.
”Er det tilfældet, modtager ordinerende læge en venlig mail. Dem, der måtte blive sure eller er uenige, reagerer ikke. Men generelt giver det anledning til mange diskussioner i en god tone”, siger Bente Grønlund og fortsætter.
”Det er vigtigt, at alle omkring patientforløbet inddrages. Det gælder både alle de led, som er involveret i forløbet - hos os er det akutmodtagelse, eventuelt akutsenge og de stationære sengeafdelinger. Men også de forskellige personalegrupper. Ikke kun læger og sygeplejersker, men også støttepersoner som f.eks. farmakonomer”.
Trods det foreløbige signifikante fald i forbruget af antibiotika forventer Bente Grønlund et yderligere fald i løbet af 2018.
Den overvejende del af antibiotika udskrives af alment praktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger, tandlæger og vagtlæger, mens de resterende 10 pct. af det samlede antibiotikaforbrug finder sted på sygehusene.
I Danmark har man udpeget tre antibiotikagrupper som kritiske: cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer. Alle disse typer bruges først og fremmest på hospitalerne.
