Forebyggelse skal ud af skyggen

”Det er trist at se, hvor lidt forebyggelse fylder på den sundhedspolitiske dagsorden”.

Sådan faldt ordene i formand Andreas Rudkjøbings politiske tale fredag. Lørdag var dagen hvor Lægeforeningens repræsentantskab skulle drøfte forebyggelsens miserable tilstand.

Baggrunden er, forklarede Andreas Rudkjøbing, at Lægeforeningen er på vej med en forebyggelsesindsats.

Som han sagde, så kan vi i skyggen af de store nye hospitaler se ”en lille vissen blomst. Det er forebyggelsen.”

”Vi vil i den kommende tid gå benhårdt efter at få politikere på Christiansborg til at indse, at forebyggelse er vejen frem,” sagde han og roste regionerne for netop at have udsendt et forebyggelsesudspil.

Lægeforeningen har op til Lægemødet fået udarbejdet en Gallup-undersøgelse blandt 1000 læger. De er blandt andet blevet spurgt, om de mener at politikere prioriterer forebyggelse af sygdom i tilstrækkelig grad. Det mener kun én ud af fem, at de gør.

Rygning

Et af de områder, som Lægeforeningen vil satse på, er rygning. Ifølge Gallup-undersøgelsen mener 60 procent af lægerne, at der ikke bliver gjort nok for at forhindre, at de unge begynde at ryge tidligt.

Formand for Vidensrådet for Forebyggelse, Morten Grønbech, præsenterede forud for debatten en række kendsgerninger om folkesundheden - og udfordringer til forbyggelsen.

Rygning er det altoverskyggende mål for en forebyggelsesindsats. Morten Grønbech redegjorde for, hvordan ikke mindst rygning blandt unge er stigende. Eksempelvis er 37 pct. af erhvervsskoleeleverne daglig rygere.

Højt alkoholforbrug er nummer to på skalaen over øget risiko for tidlig død.

Kost er, i modsætning til hvad de fleste danskere tror, ikke den vigtigste sunhdhedsfaktor. Det er altså at holde op med at ryge og holde sig inden for de anbefalede genstand i alkoholforbrug - og så fordele ud over ugen i stedet for at indtage det hele i weekenden, sagde Morten Grønbech.

Skamplet

Social ulighed i sundhed er stigende. Morten Grønbech sagde derom: "Det er en skamplet på velfærdssamfundet."

Eksemplificeret med en graf, der viste hvordan skellet mellem dødeligheden blandt rige og fattige er blevet større i de senere år.

Hvad kan man gøre?

Repræsentantskabet blev bedt om at komme med bud på to centrale spørgsmål.

For det første: Hvordan kan vi forbedre samarbejdet mellem praksis/sygehuse og kommunerne?

Det altovervejende svar var at skaffe et samlet overbilik over de kommunmale forebyggelsestilbud, som praksis og sygehuse kan henvise til.

Det andet spørgsmål var, hvilke fordele og barrierer der kan være ved at lægen går ind i rollen som forebygger.

Svarene var brogede. En social indsats var der mange, der pointerede vigtigheden af, men skal læger påtage sig en rolle i det, er der uenighed om.

Men lægen som sætter sig i øjenhøjde med patienten og rådgiver er der god effekt i.

Morten Grønbech påpegede, at man som læge ikke skal være bekymret for at være læge og tage autoriteten på sig og rådgive om sundhed. Det er efter hans mening en naturlig følge af at være læge.

Flere medlemmer pegede også på konkrete projekter ofte i samarbejde med andre aktører, hvor man går ud og møder de unge og oplyser.

Lægeforeningen vil gerne gå kreativt til værks med den nye indsats.

"Men det er ikke fordi vi ikke vil gøre noget for den strukturlle forebyggelse og presse politikere fx i forhold til forbud og priser på tobak med videre. Vi vil dog gerne have flere varer på hylden", sagde Andreas Rudkjøbing.