Der var engang, hvor forsikringsselskaber stolede på de praktiserende lægers lægeerklæringer og deres tolkning af patienternes symptomer. Sådan er det ikke mere. Nu stoler de mere på sundhed.dk.
Praktiserende læge Trine Jeppesen på Amager fik en dag besøg af en af sine patienter, rejsemontør Peter Lidholm Rasmussen. Han fik et ”smæld”, som han siger, i ryggen en dag, hvor han var på sit helt nye job på en olieplatform ud for Norges kyst.
Hans tilbagerejse efter sygemeldingen var blevet forsinket af endnu et ”smæld”, og derfor bad han om en lægeerklæring, så han kunne få erstattet udgiften til de flybilletter, han havde købt men ikke kunne udnytte, fra sit forsikringsselskab.
Men forsikringsselskabet bad i stedet Peter Lidholm Rasmussen om helbredsoplysninger tre måneder tilbage. Gerne via et udtræk fra sundhed.dk.
Peter Lidholm Rasmussen gik imidlertid i stedet tilbage til Trine Jeppesen, som blev rasende på forsikringsselskabet.
”At patienterne skal kunne dokumentere deres sygdom fra sundhed.dk omgår, at de bør henvende sig til deres praktiserende læge og bede om en forsikringsattest, hvor den praktiserende læge giver en meningsfuld fortolkning og sikrer, at selskaberne kun får det at se, som de har krav på at se”, siger hun.
Peter Lidholm Rasmussen havde flere gange kontakt til forsikringsselskabet og har det klare indtryk, at det gerne ville undgå hans praktiserende læge.
”De ville ikke have nogen kontakt med min læge”, siger han.
Det var som om, de søgte efter et loophole for at undgå lægen. Men hun har jo et ansvar over for sine patienter. Hvis et forsikringsselskab får en lægeerklæring om, at du er syg, så burde det være godt nok Peter Lidholm Rasmussen, patient i almen praksis
”Det var som om, de søgte efter et loophole for at undgå lægen. Men hun har jo et ansvar over for sine patienter. Hvis et forsikringsselskab får en lægeerklæring om, at du er syg, så burde det være godt nok”, siger han.
Forsikringsselskaberne har en aftale med de praktiserende læger om, hvordan de skal gebærde sig i forsikringssager, som har noget at gøre med kundernes helbredstilstand.
Kort sagt skal forsikringsselskaberne sikre sig kundens samtykke til, at de indhenter ”de nødvendige” helbredsoplysninger fra kundens praktiserende læge. Og det skal ske med de aftalte blanketter og attester.
Det er lægen, som vurderer, hvilke oplysninger er ”nødvendige”.
Men forlader forsikringsselskaberne sig på et udskrift fra sundhed.dk, så bliver helbredsoplysningerne ikke fortolket af den læge, der kender kunden bedst.
Trine Jeppesen mener, det kan være til ulempe for kunden.
”Mange diagnoser skal fortolkes meningsfuldt. Sådan noget som depression vil de fleste af os praktiserende læger betragte som noget, der kan gå over. Men de færreste forsikringsselskaber betragter det som noget forbigående ligesom en halsbetændelse”, siger hun.
Sagens kerne er efter Trine Jeppesens mening den udnyttelse, der i stigende grad finder sted af de data, som genereres i almen praksis. De vandrer fra it-systemerne i almen praksis over i Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD), hvorfra de igen vandrer videre til sundhed.dk.
”Problemet er en konsekvens af, at vi ikke bruger vores DAMD-database til intern læring, som det oprindeligt var aftalt, men at den deles”, siger hun.
Brancheforeningen Forsikring & Pension kan ikke genkende billedet af, at forsikringsselskaberne ikke skulle stole på de praktiserende lægernes erklæringer.
”Vi kender ikke detaljerne i den konkrete sag. Men generelt kan vi sige, at det normale i denne type sager er, at patienten kontakter en læge, der udfylder en afbestillingsattest, der bl.a. indeholder helbredsoplysninger, og sender den til forsikringsselskabet, siger konsulent Astrid Breuning Sluth fra Forsikring & Pension.
Hvis selskabet efterfølgende får brug for yderligere helbredsoplysninger, skal selskabet anmode lægen om dem via en aftalt blanket.
”Det er i øvrigt sådan, at hvis der opstår nogen som helst problemer eller misforståelser, hvor selskaberne indhenter helbredsoplysninger fra læger, så har vi en god tradition for, at vi går i en tæt dialog med Lægeforeningens Attestudvalg for at finde løsninger i de konkrete tilfælde. Det fungerer rigtig fint i praksis og har gjort det i årevis”, siger hun.
Formanden for Attestudvalget i Lægeforeningen, Jette Dam-Hansen, siger, at problemet er velkendt, og at det stiger.
”Vi er godt klar over, at der er en stigning, efterhånden som patienterne får adgang til flere og flere egne sundhedsdata. Det er ikke kun sundhed.dk. Det er også, når patienterne kommer op til lægen og beder om en kopi af journalen til forsikringsselskabet. Vi kan naturligvis ikke nægte patienten at få en kopi af egen journal, men vi fraråder dem at sende den videre til nogen uselekteret. Man får meget nemt oplysninger med, som vedkommende ikke er berettiget til at have”, siger hun.
Så forsikringsselskaberne omgår de praktiserende lægers fortolkningsekspertise?
”Ja, det gør de. Og så er de fri for at betale de penge, det koster at indhente de oplysninger hos den praktiserende læge. Jeg har en konkret patient med en lang historie bag sig, og jeg skal bruge 20-30 minutter på at læse en hel journal igennem, markere de relevante steder og få den sendt videre. Det er klart, at det ikke er gratis”.
Er dette her et problem, Attestudvalget vil tage op med Forsikring & Pension?
"Vi er i løbende dialog med Forsikring & Pension og har et godt samarbejde. Vi tager fat i problemstillingn, hver gang den dukker op”.
