Jo længere mødre ammer, jo flere skadelige fluorkemikalier får barnet, viser nyt dansk studie. Forsker vil derfor have anbefalingerne for amning ændret, men sundhedsstyrelsen afviser.
Der er en direkte sammenhæng mellem amningens længde og ophobningen af forskellige potentielt skadelige fluorstoffer i barnet, viser nyt dansk studie ifølge Politiken.
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Harvard University og Syddansk Universitet, står i spidsen for det nye studie, og selvom han ikke vil fraråde amning, mener han stadig, studiet skal tages meget alvorligt.
”Vi pointerer, at de sundhedsfaglige argumenter for at amme fuldt ud er begrænsede efter tre-fire måneder,” siger han til avisen.
De undersøgte børns indhold af fluorstoffer i blodet blev øget med op til 30 procent per måned, de blev ammet. Børn, der kun var blevet delvist ammet eller ammet i kortere tid, fik kun målt mindre stigninger af kemikalierne i kroppen
Sundhedsstyrelsens anbefaling for amning er, at mødre bør amme fuldt ud til omkring seks måneder. Anbefalingen har styrelsen ikke tænkt sig at ændre, selvom de også tager resultaterne fra studiet meget alvorligt, siger Annette Poulsen, som er Sundhedsstyrelsens ansvarlige på ammeområdet.
”Sundhedsstyrelsen ser på den samlede sum af effekter fra amningen. Når vores anbefaling fortsat ligger fast, så er det fordi, der er langt flere positive effekter af amning i omkring seks måneder, som betyder, at mødre ikke bør undlade amning eller vælge at stoppe væsentligt tidligere end det anbefales,” siger hun til avisen.
De positive effekter ved amning er, at det styrker barnets immunforsvar, nedsætter risiko for infektioner og fedme, og det medvirker til øget intelligens hos nyfødte, forklarer professor Kim Fleischer Michaelsen, som er faglig rådgiver for Sundhedsstyrelsen om spædbørnsernæring.
Det danske studies resultater er sendt til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og de danske myndigheder afventer nu dens reaktion.
