Skip to main content

Forskere er dårlige til at offentliggøre deres resultater

En artikel i BMJ viser, at det halter med at få offentliggjort resultaterne af de kliniske forsøg, forskere i USA registrerer i ClinicalTrials.gov.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox. (Foto: Erwin Wodicka - wodicka@aon.at)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

19. feb. 2016
2 min.

To år efter, at kliniske forskningsforsøg blev anmeldt til ClinicalTrials.gov. havde kun 36 pct. resulteret i offentliggjorte resultater. Det skriver en forskergruppe i BMJ (British Medical Journal).

Forskerne har set på aktiviteten mht kliniske forsøg på 51 større akademiske hospitaler i USA, og de konkluderer, at forskerne er dårlige (poor performance) til at få udbredt deres forskningsresultater.

Det er tilfældet, selvom deres hospitaler har udtrykkelige værdisæt, der tilsiger det modsatte, skriver de.

Ser forskerne ud over to år, er resultatet, at 66 pct. af de kliniske forsøg blev afrapporteret.

Data blev indhentet i september 2013, og de inkluderede kliniske forsøg havde en begyndelsesdato mellem oktober 2007 og september 2010, således at der var rimelig tid til færdiggørelse og offentliggørelse.

Forskerne henviser også til tidligere studier, der har vist, at "mellem 25 pct. og 50 pct. af kliniske forsøg forbliver upublicerede i nogle gange årevis efter færdiggørelse".

"Det er et kæmpe problem og er uacceptabelt i lyset af, hvor store dele af forskningsmidlerne der bindes til klinisk randomiserede forsøg på bekostning af mere eksplorerende risikable forsøg", siger Morten Sodemann, leder af Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital og blogger om bl.a. forskning på ugeskriftet.dk.

Han peger dog på, at der mangler en vigtig komponent - nemlig årsagen til den tøvende publiceringsvirksomhed.

"Det er et - længe kendt - fund, der bør give anledning til alvorlig eftertanke i forskningsfonde, men de har brug for at kende de faktiske årsager for at kunne forstå, hvor de skal satse med bevillinger", siger han.

Artiklen i BMJ kommer ikke ind på dette emne, og det udgør et helt separat problem:

"Undersøgelsen afspejler jo meget godt, hvad problemet er med registerundersøgelser. De kan vise et tilsyneladende mønster, men kan ikke forklare sammenhænge og åbner derfor ikke nye forskningsområder – der tælles, hvad der kan tælles. Man savner en forståelse af årsager, virkninger og reelle konsekvenser".